Side 4 af 5

Re: Thorens 124

: 13 aug 2013, 00:56
af mcs_5
PayPal veksler til kroner med en dårlig kurs, og tager normalt også et gebyr i %. Hvis man får Euro ind på sin PayPal-konto, er det bedre at købe noget der kan betales i Euro, end at overføre dem til sin danske bankkonto.

Venlig hilsen

Mikkel

Re: Thorens 124

: 13 aug 2013, 07:12
af Shoebox-Mark
Ok, mcs_5
Jeg skal handle videre, steder som ikke handler via Ebay (eller andre lign. sider) , så derfor vil et "direkte salg" være at foretrække.
Mark

Re: Thorens 124

: 13 aug 2013, 10:20
af Ehapa
mcs_5 skrev:PayPal veksler til kroner med en dårlig kurs, og tager normalt også et gebyr i %. Hvis man får Euro ind på sin PayPal-konto, er det bedre at købe noget der kan betales i Euro, end at overføre dem til sin danske bankkonto.

Venlig hilsen

Mikkel


Ja det koster lidt i gebyr, men jeg tænker man kan sælge sådan en thorens 124 herhjemme til maks. 8000kr,
På Ebay kan man måske få 12000-14000, så kan man jo godt leve med de små gebyr.....jeg kan ihvertfald.

Re: Thorens 124

: 13 aug 2013, 10:56
af Shoebox-Mark
Jamen kunne jeg bare få mig selv til at sige "så giv mig de 8000,- og tjen resten selv" ville det jo være dejligt :-)

Mark

Re: Thorens 124

: 13 aug 2013, 11:34
af Ehapa
Jeg er i Lyngby næsten hver dag, jeg kan godt slå et smut forbi i arbejdstiden, jeg kører rundt som håndværker pt.
Jeg kan kikke på standen, og Pick-uppen, og give dig et par råd m.m, hvis det har interesse kan du stikke mig en PB.

Re: Thorens 124

: 13 aug 2013, 11:38
af Shoebox-Mark
Ehapa....det lyder som et godt tilbud og jeg vender tilbage til dig, hvis det er. Der er allerede lidt interesse via PB.

Mark

Re: Thorens 124

: 13 aug 2013, 20:46
af kbekke
Shoebox-Mark skrev:Jamen kunne jeg bare få mig selv til at sige "så giv mig de 8000,- og tjen resten selv" ville det jo være dejligt :-)

Mark


Nu siger jeg lige noget igen :Gammel: og det skal nok vække opmærksomhed. For at forebygge misforståelser vil jeg lige slå fast, at jeg hverken er ude på at "disse" Mark eller nogen andre eller at starte en debat om hvad man "må" eller "ikke må".

Det her er bare nogle betragtninger, der står for min helt egen regning.

For det første: Så er jeg sikker på at der er rigtigt mange, både på dette forum og i resten af DK og verden for den sags skyld, som gerne ville betale en bunke penge for en pladespiller som din, Mark. Men så netop med henblik på ikke at sælge den videre "og tjene resten selv". Simpelthen fordi en TD-124 jo er kult og derfor også et status-symbol i "vore" kredse. Der er også dem, der bare synes at TD-124 er Verdens Fedeste Pladespiller. Og endelig er der også dem som næsten ser en mission i (og har den fornødne viden og tålmodighed til) at bevare de gamle apparater og de to sidste kategorier har i hvert fald min fulde respekt.

For det andet: Så synes jeg helt personligt at 8000,- er rigtigt mange penge for en hvilkensomhelst pladespiller og de udenlandske priser, der nævnes er for mig fuldstændigt absurde. Jeg ved godt, at det sikkert er markedsprisen - og gu' er den da flot og det er fantastisk, at den er så original. Men jeg vil alligevel påstå, at der altså er produceret en del andre pladespillere, som er mindst lige så smukke og "gode", hvis vi forholder os til performance, generel kvalitet og hvordan det "lyder" - og det sidste er jo typisk det argument, vi bruger, når vi skal forsvare vores indkøb overfor hinanden, vores kvinder eller alle de andre, der ikke fatter at det dybest set bare handler om legetøj for store drenge.

Jeg vælger helt at se bort fra dem, der køber tingene som rene investeringsobjekter. Ikke fordi jeg er misundelig eller sur eller ikke gerne vil respektere folk. Men simpelthen fordi jeg ikke forstår dem og for at være helt ærlig, så interesserer de og det, de har gang i, mig ikke rigtigt.

Men vi skal jo selvfølgelig være her alle sammen in peace, love and harmony :p

Der er ikke det fjerneste i vejen med at søge hjælp og vejledning på vores forum. Heller ikke i forbindelse med vurdering af, hvad noget så fantastisk som en TD-124 i komplet Ortofon-outfit kan sælges for eller hvordan man bedst bærer sig ad med det. Det er helt OK og helt sikkert også det bedste sted at gøre det. Og iøvrigt skal jeg jo overhovedet heller ikke bestemme, hvad folk skriver om. Så go ahead, Mark og jeg ønsker oprigtigt held og lykke med salget.

Men helt ærligt og stadig for egen regning: Så synes jeg altså at den TD-124 fylder temmeligt meget for tiden og at det kunne være rigtigt dejligt, hvis den snart blev skudt af, så...

"Go ahead and shoot. You'll be doing me a favor".

Por Favor?

Re: Thorens 124

: 13 aug 2013, 21:33
af mickr
<-- what he said!

Re: Thorens 124

: 13 aug 2013, 21:41
af Shoebox-Mark
Hmm.... Den er jo svær at komme tilbage på, den der. Jeg forstår udemærket, hvad du mener og skriver. Som den novice jeg er, vil jeg bøje mig i støvet og liste baglæns ud ad døren , igen. Ingen sure miner .
Mange tak for hjælp og informationer. Jeg skal nok komme af med den, et eller andet sted i verden.
Mvh Mark

Re: Thorens 124

: 13 aug 2013, 22:58
af Ehapa
Sku nogen arrogante kommentarere der bliver serveret til en sjæl der beder om hjælp.....Hykleri

Re: Thorens 124

: 13 aug 2013, 23:05
af spuncut
kbekke skrev:....
Men helt ærligt og stadig for egen regning: Så synes jeg altså at den TD-124 fylder temmeligt meget for tiden og at det kunne være rigtigt dejligt, hvis den snart blev skudt af, så...

"Go ahead and shoot. You'll be doing me a favor".

Por Favor?


Forumtråde fylder nu engang så meget som de er interessante til og paradoksalt nok er netop dit indlæg det længste i denne tråd..... ;)
MVH spuncut

Re: Thorens 124

: 14 aug 2013, 10:40
af High Sky
Uha lang og svær debat kbekke fik startet der..... Men jeg må give ham ret. Spørgsmålet er om vi handler mere med øjnene end med ørerne. Jeg har ofte tænkt på blindtest mellem f.eks Td 124 og en klassisk billig Lenco L75 i præcist samme setup med samme pu. Men vi elsker historien omkring td 124 og dens udseende. Ergo, vi er ikke rationelle og i vores følelsers magt.
Løsningen må være blindtest, istedet for at hype prisen op og lade kejserens nye klæder rulle derud ad på 33,3 rpm.

For at gøre det hele rundforvirret, har jeg lyttet mig gennem så mange pladespillere at mine ører hænger som min mave, og jeg er vild med vinyl og hele stemningen omkring det....Men for dælen....der er ikke noget som hjemme hos mig som har slået en cd med en fantastisk dac i røven.

Re: Thorens 124

: 14 aug 2013, 11:20
af Tube mania
Jep...det handler ikke kun om lyd, men osse om at eje noget unikt...

Re: Thorens 124

: 14 aug 2013, 11:45
af Ehapa
Det er noget pjat det med priser, selvfølgelig koster en pladespiller der kunne stå på et museum penge, det er det samme med motorcykler, biler o.s.v.

Husker at der blev nævnt originale priser på det flotte marantz udstyr til vintage træffet ,det var sørme ikke billigt
Dengang, hvorfor skulle man så få det til en plov idag, vil man have noget unikt koster det sku, og jeg synes ikke 8000kr er voldsomt for en 124 der måske er plug and play med spu.

Hver gang der bliver diskuteret priser her på siden er der nogen der farer op, jeg hører til dem der godt kan lide
At det ser godt ud så jeg går ikke udelukkende efter lyden, og skal det være flot, og unikt koster det som alle mulige
Andre vintage ting.

Og hvorfor skal Mark sælge til en i DK der kun gider at give måske 4000kr, når en kineser måske vil give 12.000kr... Det er sku naivt.

Re: Thorens 124

: 14 aug 2013, 12:32
af his067
Det er da helt klart at markedet må betale hvad markedet kan bære (siger han med blødende Det-Fri-Gymnasium socialist-hjerte). Mark, sælg til hvilken side du vil. Bare fordi du har fået råd fra os er det ikke din moralske pligt at sælge til nogen af os.

Og, High Sky, for øvrigt var det netop den kombination -- Thorens td124, Ortofon SMG 212 og en SPU (godt not en "gold, men alligevel) som fik mig til at sælge min SOTA Star Sapphire og min Garrard 401--efter en lang tids lyttetest og sammenligning.