r-l-b skrev:Boptilyoudrop skrev:
Jeg så Petrucciani live i Montmatre da det lå i Nørregade - en gang i 1982-84 - det var fedt
Ja - det var det!
Ligeså i Copenhagen Jazzhouse nogle år senere, hvor han spillede klaveret ud af stemning inden ekstranummeret -"
This piano is destroyed"- jeg mener: Havde det så været Ocars Petterson - men Petrucciani var under 1 m høj...
Det fik mig til at finde denne her frem - Petrucciani helt på toppen.
Optagelse er lavet kun to år før Michel Petrucciani døde – alt, alt for tidligt. Men den giver et billede af hvilken moden og ”færdig” musiker, han havde udviklet sig til i en alder af kun 34 år.
Optagelsen er en (let redigeret) solokoncert, som Petrucciani gav i Tyskland – og starter med et af de mest optimistisk numre overhovedet – ”Looking Up”. Det er som om solen stråler gennem regn, gråvejr og de tungeste skyer, når man hører det – og det er bare umuligt ikke at blive i bedre humør.
Resten af optagelsen holder samme tårnhøje niveau af energi, skønhed – og en mester, der behersker sit instrument til perfektion.
En lille personlig historie:
Jeg var ca. på tidspunktet for denne optagelse til en Petrucciani-koncert i Cirkusbygningen i København (soloklaver med samme repertoire). Vi kom i sidste øjeblik – Petrucciani sad allerede ved flyglet på scenen. Han begyndte at spille med det samme og fortsatte uden afbrydelse eller snak med nummer efter nummer.
Da han efter nogen tid holdt op med at spille – og lyset blev tændt i salen – tænkte jeg ”Nå – der er pause”.
Men nej: Koncerten var forbi – og de knap 1½ time var gået på noget der føltes som under ½.
Jeg var vel lidt skuffet, da kæresten og jeg fandt et bord på Axeltorv og bestilte et par stor fadøl.
Og så skete det: Koncerten ramte os som et forsinket, følelsesmæssigt bombenedslag.
Vi bare sad – uden at kunne (eller havde brug for) at sige noget i den næste time: Så meget havde Petrucciani givet, at vi bare sad og fordøjede det store, store smukke musikalske indtryk.
En utrolig oplevelse – har ikke prøvet noget lignende før eller siden.
Pladen her giver et godt indtryk af de højder, Petrucciani tog os til ved koncerten.
