Marianne skrev:Nu skal min kære Beomaster desværre indlægges på radiomusset igen
Det gik ellers så fint, men i dag bestemte den sig så for selv at bestemme hvornår den ville tænde og slukke og hvilken kanal den ville spille! Det bliver jo lidt træls i længden hvis ikke man har samme ønsker som sin Beomaster
Da jeg støvsugede i formiddags gik den helt agurk og jeg måtte slukke ved kontakten
Solen skinnede godt nok på displayet i formiddags, men det kan ikke være årsagen, for her til aften tændte den pludselig igen!
Jeg har kontaktet værkstedet ved museet og jeg skal bare komme forbi med den igen, så det er jo fint. Men alligevel ret træls at skulle slæbe rundt på det tunge apparat igen og igen undvære radio!
Du skrev i et tidligere indlæg, at de havde repareret lysdioderne.
Der ER faktisk ingen lysdioder i apparatet, eller hvis der er, så er det 1 stk., der lyser, når radioen er stand-by, altså slukket.
Har de erstattet de anvendte pærer med lysdioder, kan de meget vel have skudt sig selv i foden, så at sige.
Det er selvfølgelig smart ikke, at skulle skifte pærer med mellemrum, men B&O har indbygget et kredsløb i radioen, der holder øje med hvor meget strøm pærerne forbruger.
Hvis man så uden videre erstatter pærerne med lysdioder, der bruger langt mindre strøm, bliver resultatet, at radioen er piv-ustabil.
Det ku' du jo lige nævne, når du afleverer radioen.
Det sku' nok afføde en del respekt fra en museumsmand, at du kan oplyse den slags detaljer
Når du er ved det, så bed dem skifte ALLE røde ROE elektrolyt-kondensatorer, der måtte være tilbage i radioen.
Ellers får du snart brug for endnu en tur med radioen under armen.
Hvis ikke den første bemærkning får dem op i sædet, skal denne oplysning nok klare det
