Vintagehifi.dk

Så er jeg kommet igennem nogle af LP'erne der kom med hjem fra plademessen i Nørrebrohallen i søndags (d. 3. feb.- næste plademesse dér er d. 12. maj).
Det blev til ca. 20 i forskellige genrer - her under denne jazz-skive, som jeg aldrig har set/hørt før:
Per Goldschmidt: "Saxophoria" (fra Søllerød Kommunebibliotek - men efter lidt hyggelig tender love and care i Vg+ stand - forbløffende!). Indspillet i 1975 på Hookfarm (som vist ellers gjorde mest i rock?).



God, velspillet jazz m. NHØP, bass og Horace Parlan, piano. Dé gutter kan deres kram.
Mest standards i rask tempo (og en enkelt org. komposition af Goldschmidt).
Ikke noget der revolutionerer - men bare dejligt at lytte til.

Konklusion: En 20,- og lidt knofedt kan give fede, sjældne oplevelser
Og selv om pqrannes nok vil mene at det er det dobbelt af, hvad man bør betale for brugt vinyl, så kan jeg stadig glæde mig over de 980,- der er sparet ift det eneste andet eksemplar, jeg kan finde til salg
http://clemensantikvariat.dk/music/record.php?id=1519
Ja, ja - jeg ved det godt: Mit ex. har klistermærke på cover og stempel på label (og Clemens har åbenbart besluttet at overgå Sound Station som Europas dyreste LP-antikvariat).
Men alligevel hyggeligt at finde en lille vintage-musik-perle til en brøkdel af prisen andre steder. For mig er det også dét vintagehifi handler om.

Captain Phoenix skrev:Så er jeg kommet igennem nogle af LP'erne der kom med hjem fra plademessen i Nørrebrohallen i søndags (d. 3. feb.- næste plademesse dér er d. 12. maj).
Det blev til ca. 20 i forskellige genrer - her under denne jazz-skive, som jeg aldrig har set/hørt før:
Per Goldschmidt: "Saxophoria" (fra Søllerød Kommunebibliotek - men efter lidt hyggelig tender love and care i Vg+ stand - forbløffende!). Indspillet i 1975 på Hookfarm (som vist ellers gjorde mest i rock?).



God, velspillet jazz m. NHØP, bass og Horace Parlan, piano. Dé gutter kan deres kram.
Mest standards i rask tempo (og en enkelt org. komposition af Goldschmidt).
Ikke noget der revolutionerer - men bare dejligt at lytte til.

Konklusion: En 20,- og lidt knofedt kan give fede, sjældne oplevelser
Og selv om pqrannes nok vil mene at det er det dobbelt af, hvad man bør betale for brugt vinyl, så kan jeg stadig glæde mig over de 980,- der er sparet ift det eneste andet eksemplar, jeg kan finde til salg
http://clemensantikvariat.dk/music/record.php?id=1519
Ja, ja - jeg ved det godt: Mit ex. har klistermærke på cover og stempel på label (og Clemens har åbenbart besluttet at overgå Sound Station som Europas dyreste LP-antikvariat).
Men alligevel hyggeligt at finde en lille vintage-musik-perle til en brøkdel af prisen andre steder. For mig er det også dét vintagehifi handler om.

ahhhh - der er ikke noget så rart som det at erfare, at man har gjort et scoop!! te løgge!! -og så er den endda fra "mit" gamle musikbibliotek!!


bedste hilsener,
-z-

En fin go'nat plade at trille i seng på...

kbekke skrev:En fin go'nat plade at trille i seng på...

hmmm... husker hans "bagerstræde" (Baker Street) - den var virkelig go'!! Masser af atmosfære og stemning til trods for den temmelig kølige produktion on indspilning... det kunne ikke skjule intimiteten i materialet!

-z<-

Jeg husker selvfølgeligt osse den specielle stemning i "Baker Street" og hvis nogen husker en bestemt ondskabsfuld scene i Tarantino-klassikeren Resevoir Dogs, så hører man Gerry Rafferty og Stealers Wheel synge den happy going "Stuck in the middle with you" mens gangster-tortur florerer i lokalet...

Gerry Rafferty er ikke mere...han forlod denne verden januar 2011....stor kunstner!

jo - det er en god plade. Selve nummeret "Baker Street" er jo en klassisker og et tidsbillede. Eventyrlig ro - dejligt sammensat nummer.
Som guitarfreak kan jeg ikke lade være med at synes, at guitarsoloen mod slutningen af nummeret er fed. Den lyd, guitaristen (husker slet ikke hvem) vrider ud af en efter alt at dømme - Les Paul - med noget, som minder om en mild choruseffekt tilsat den dér knurrende tilgang til tilværelsen, som Les Pauls altid har, er fantastisk og riffet er samtidig et klassisk blues-riff, som man alligevel har kunnet få til at passe ind i et ikke-blues nummer..

Vh
Freddy

haflermicro skrev:Jeg husker selvfølgeligt osse den specielle stemning i "Baker Street" og hvis nogen husker en bestemt ondskabsfuld scene i Tarantino-klassikeren Resovoir Dogs, så hører man Gerry Rafferty og Stealers Wheel synge den happy going "Stuck in the middle with you" mens gangster-tortur florerer i lokalet...

Gerry Rafferty er ikke mere...han forlod denne verden januar 2011....stor kunstner!

ouch!!! Det vidste jeg ikke... at han er gået bort... jep, det er synd og skam! Når vi bli'r ældre, så oplever vi venner, familie og dygtige kunstnere forlade vor verden... det fortæller os om vor egen dødelighed, og det er både skræmmende og sørgeligt, omend helt naturligt. I mange år var jeg kirkesanger, og -tro mig- der var langt flere begravelser end bryllupper. Det var altid svært at "ryste stemningen" af sig, når man havde gjort sit job.

Well - Tænker jeg på Gerry Rafferty, tænker jeg også lidt på gruppen SAILOR, som havde en masse store hits i 80'erne. Studiemusikere, der vist kom fra Holland, men som havde brandgode numre.... "Stiletto Heels" var rigtig go', og også "Traffic Jam". De minder mig lidt om Gerry Rafferty, og havde desværre den samme lidt "kølige, professionelle" indspilningsstil, der -imho- toppede med Queen. Et eller andet sted blev det "livløst"... et produkt, der ku' masseproduceres og sælges til netop "masserne". Stor synd og skam for talentfulde musikere, imho. Producenter og teknikere har ufattelig megen indflydelse på det endelige produkt!


ok - stadig "syndig søndag"... nu må jeg vist ta' mig sammen... mandag i morgen!
bedste hilsener og "go'-nu-nat!"
-z-

Perfekt at trille i seng på, indtil nogen fik plantet billeder fra Resevoir Dogs i hjernen

mickr skrev:Perfekt at trille i seng på, indtil nogen fik plantet billeder fra Resevoir Dogs i hjernen

Sorry....håber ikke søvnen blev ødelagt

[quote="zaragonWell - Tænker jeg på Gerry Rafferty, tænker jeg også lidt på gruppen SAILOR, som havde en masse store hits i 80'erne. Studiemusikere, der vist kom fra Holland, men som havde brandgode numre.... "Stiletto Heels" var rigtig go', og også "Traffic Jam". De minder mig lidt om Gerry Rafferty, og havde desværre den samme lidt "kølige, professionelle" indspilningsstil, der -imho- toppede med Queen. Et eller andet sted blev det "livløst"... et produkt, der ku' masseproduceres og sælges til netop "masserne". Stor synd og skam for talentfulde musikere, imho. Producenter og teknikere har ufattelig megen indflydelse på det endelige produkt! [/quote]

Med din fortælling om begravelserne bør det gamle Slik-hit Forever And Ever være det næste du opsøger på
Spotify eller Youtube....det rammer stemningen :-)...iøvrigt med en ung Midge Ure på vokal....og nummeret skrevet og performet så det lyder exactement som Bay City Rollers som var mega-populære samtidigt.
Try it out!
George Kajanus og Sailor har en stor plads i mit hedengangne teenagerhjerte...elskede at se dem optræde med
deres Nickolodeon-orgel og den specielle lyd det gav.....specielt "One drink too many" er et topfestligt nr...

haflermicro skrev:[quote="zaragonWell - Tænker jeg på Gerry Rafferty, tænker jeg også lidt på gruppen SAILOR, som havde en masse store hits i 80'erne. Studiemusikere, der vist kom fra Holland, men som havde brandgode numre.... "Stiletto Heels" var rigtig go', og også "Traffic Jam". De minder mig lidt om Gerry Rafferty, og havde desværre den samme lidt "kølige, professionelle" indspilningsstil, der -imho- toppede med Queen. Et eller andet sted blev det "livløst"... et produkt, der ku' masseproduceres og sælges til netop "masserne". Stor synd og skam for talentfulde musikere, imho. Producenter og teknikere har ufattelig megen indflydelse på det endelige produkt!

Med din fortælling om begravelserne bør det gamle Slik-hit Forever And Ever være det næste du opsøger på
Spotify eller Youtube....det rammer stemningen :-)...iøvrigt med en ung Midge Ure på vokal....og nummeret skrevet og performet så det lyder exactement som Bay City Rollers som var mega-populære samtidigt.
Try it out!
George Kajanus og Sailor har en stor plads i mit hedengangne teenagerhjerte...elskede at se dem optræde med
deres Nickolodeon-orgel og den specielle lyd det gav.....specielt "One drink too many" er et topfestligt nr...[/quote]

okay - det lyder interessant! det vil jeg da gøre, altså lytte til det nummer, du nævner... hvor var det nu Midge Ure havde så megen succes? Jeg har vist lidt "maler-hjerne-syndrom" (aka. Dry-Martini-syndrom) lige for tiden, så jeg husker det ikke helt...ups! Der var mange gode grupper dengang, og jeg husker bestemt "Vienna", som var hamrende flot bygget op. Sting og Police havde også gode numre, men HVEM kan dog holde ud at høre Sting synge ROXANNE solo??? JEG kan ikke! Elsker Brian Ferry's vokaler på AVALON-albummet - Fræk lyd fra HUMAN LEAGUE, inciterende stemninger fra COMMUNARDS (stemmen taler vi ikke om) - og alt det gode fra 60'erne, Francoise Hardy, Sandie SJOV (Shaw), herlige DUSTY SPRINGFIELD (pragtfulde numre indspillet herligt på Philips!), Esther & Abi Ofarim, unge Barbra Streisand, uforglemmelige klassikere af (især) Art Garfunkel og Paul Simon, og så mange andre, jeg burde nævne... så kom rædslerne... Sweet, Slade, Suzy Quattro, Mama Obscuri (gæt hvem), og jeg fik øjnene op for verdens musikalske arv i form af renaissance-musik, barok, fransk og spansk troubadour og klavermusik. ....

Undskyld, hvis jeg "flyver over målet", men det er mange af disse "kærlighedsaffærer", der har ført mig ud i hi-fi... hvad er hi-fi, hvis vi ikke har musikken til at nyde den??


frokosttid.... livet er ikke lutter leverpostej!
-z-

haflermicro skrev:Gerry Rafferty er ikke mere...han forlod denne verden januar 2011....stor kunstner!

Må han hvile i fred et sted hvor han kan klare tilværelsen. Sjovt som han og så mange andre mænd med store talenter har så svært ved at klare livet at de vælger at drikke sig i døden.

Herligt genhør med en tør RSO indspilning....Lay Down Sally er fantastisk.....

SAILOR - var det ikke dem med verdens bedste scorereplik ?

I've got the money, I've got the place
You've got the figure, you've got the face
Let's get together, the two of us, over a glass of champagne

Nu har jeg jo de fleste af Gerry's udgivelser stående. Ikke fordi jeg er fan som sådan, men fordi "Gitte Nielsen" åbenbart var og jeg har jo som tidligere skrevet overtaget hendes gamle plader. Komplet med hendes navn skrevet på dem alle sammen med kuglepen og det hele.

"Baker Street" finder vi ikke på "Nightowl", men derimod på Gerry's foregående soloalbum fra 1978, "City to City":



Iøvrigt et nummer som med sine strygere og højtsvungne saxofon nok i virkeligheden er lidt atypisk for hans produktion. Gerry Rafferty excellerede heller ikke i glam eller prog eller nogetsomhelst andet, der larmede. Hans stil var soft rock (eller måske endda pop?) og som regel med en tydelig arv fra hans tid indenfor folkmusikken.

Og ligesom indenfor "rigtig" folk, er der på Gerry's plader masser af tid og rum til at gøre plads til hele orkesteret. Der er ikke en eller anden guitarist, der absolut skal frem og spille den af i hovedet på os midt i hvert eneste nummer (selvom coveret på både "City to City" og "Nightowl" godt kunne få een til at tro det).

Gerry's lyd er meget smooth og laid-back på en måde som man også finder på andre plader fra tiden f.eks. J.J. Cale's "Really" eller Clapton's "461 Ocean Boulevard" og jeg tror det er helt bevidst. Gerry Rafferty var vist ikke en mand, der gik på kompromis med ret meget af det, der betyder noget her i livet...