Side 1 af 1
NLE22 batteriforsyning?
: 21 jun 2024, 20:23
af his067
Ja og jo, egentlig udenfor vores Vintage-tidsramme, men alligevel....
Jeg har købt en NLE22 fra en tidligere bruger. Den kom med 2 x 48 V dc strømforsyninger og uden NLE15 forsyninger.
Niels Larsen anbefaler en (eller rettere: to) 48 V batteriforsyninger, formodentlig med blyakkumulatorer a la Holfi BattRIAA. Så sådan en (eller rettere: to)synes jeg at jeg gerne vil lave.
Hver kanal trækker 26 mA, og jeg synes, at det må være rimeligt at dimensionere batterierne til at kunne levere strøm i ti timer om dagen (alt for meget ved jeg, men et godt design minimum, synes jeg). Min Lyngdorf har en 12 volt udgang til at tænde eller slukke for relæer (som jeg også bruger til at slukke for mine elektrostater), så det tænkte jeg at jeg vil bruge til at tænde og slukke for 220V til batterierne, sådan at de lader, når jeg ikke spiller på anlægget og slår lysnettet fra, når jeg spiller.
Så jeg har to spørgsmål: Hvor store skal batterierne være ? og mere vigtigt: hvordan forhindrer jeg at 'overoplade' blyakkumulatorerne?
Re: NLE22 batteriforsyning?
: 22 jun 2024, 02:12
af spuncut
Hej his067
Angående batterikapacitet:
26 mA gange 10 Timer = 260 mAh eller 0,26 Ah.
Angående oplader:
Noget i stil med:
https://www.ubuy.dk/en/product/PVRIPZC- ... tion_popup
Den høje spænding kan dog gøre det problematisk at finde
een lader, men fire kan gøre det.
MVH Henning
Re: NLE22 batteriforsyning?
: 22 jun 2024, 13:54
af Hanzi
NLE 22 er klart en riaa, jeg gerne vil eje en dag.
Måske du vil dele dine erfaringer med NLE 22, evt. i et opslag!?
Re: NLE22 batteriforsyning?
: 24 jun 2024, 05:17
af spuncut
Hej his067
Der er for resten nogle E-Bikes der kører på 48V, men det er nok ikke blybatterier der anvendes.
Desuden er jeg nysgerrig efter at få at vide hvad det er du ønsker at opnå.
MVH Henning
Re: NLE22 batteriforsyning?
: 24 jun 2024, 07:44
af his067
Spuncut, Jeg må jo indrømme at jeg er utroligt autoritets-tro: Niels Larsen siger det er det ultimative at køre med batterier og Jan Nielsen siger nogenlunde det samme i High Fidelity. Så jeg tænker at det nok er værd at prøve. Niels siger også at der ikke er (støjmæssig) forskel på bly-akkumulatorer og Li-ion batterier så tanken om cykel batterier har strejfet mig. Men den billigste løsning er nok 8 x disse batterier:
https://batterygroup.co.uk/batteries-by ... h-vds?c=10 eller 8 x 12V motorcykelbatterier (Niels insisterer på dual-mono strømforsyning)
Så jeg har ikke noget lydmæssigt mål med projektet, men er interesseret i at finde ud af hvad der ændrer sig ved at køre 'fri af lysnettet'.
NLE22 batteriforsyning?
: 04 jan 2026, 09:57
af Hanzi
Jeg har netop købt en defekt NLE 15 strømforsyning. Sælger siger, at den laver kliklyde, men jeg har ikke turde sætte den til stikkontakten endnu.
Idéen er at sætte den til min NLE 17, som er i en NLE 22 boks, så det vil jo se flot ud sammen. Lige nu anvender jeg en DIY-strømforsyning, den originale er andetsteds.
Jeg har kontaktet Niels Larsen via mail, men han er ikke vendt tilbage, hvilket han ellers plejer.
Er der nogen herinde, som har været så heldig at få/have diagrammer og lign. på NLE 15?
Derudover - er der meget at hente i en NLE 22 ift. NLE 17?
Mange hilsener
Johannes/Hanzi
NLE22 batteriforsyning?
: 04 jan 2026, 13:41
af ferr31
En NLE 15 strømforsyning skal lave kliklyde, det er et relæ der skifter mellem højre og venstre kanal
NLE22 batteriforsyning?
: 04 jan 2026, 14:28
af his067
såvidt jeg forstår det er NLE 15 =4 x STOR kondensator bank + 2 relæer der skifter imellem 2 x kondensator bank som forsyner NLE. Mens Bank 1 kører, oplades bank 2 (og vice versa).
Jeg havde mægtig glæde af 2 x 48 Volt cykelbatterier (men for tiden ligger det projekt i hvile, da familien gjorde oprør over at skulle tænde for NLE 22 på bagsiden af enheden eller lade den op ved at skifte over til batteriopladere. Jeg arbejder med at få lavet en pæn løsning med en omskifter som skifter imellem Standby (med NLE18 48 Volt forsyning, Batterier, og opladning af batterier)
Der ER noget at hente med batterier, men det er kun lidt ekstra 'luft' og 'afslappethed'.
NLE22 batteriforsyning?
: 06 jan 2026, 09:18
af Hanzi
Tak for jeres indspark.
Jeg tænker, jeg sætter NLE 15 i stikkontakten og ser, hvordan den opfører sig.
Jeg fik i øvrigt også åbnet op for NLE 15. Den ligner ikke noget, jeg har set før (jeg er ikke teknisk begavet, men har blot set mange apparater).
Hav en god dag:)
NLE22 batteriforsyning?
: 06 jan 2026, 10:04
af Helikon
Hanzi skrev: 06 jan 2026, 09:18
Tak for jeres indspark.
Jeg tænker, jeg sætter NLE 15 i stikkontakten og ser, hvordan den opfører sig.
Jeg fik i øvrigt også åbnet op for NLE 15. Den ligner ikke noget, jeg har set før (jeg er ikke teknisk begavet, men har blot set mange apparater).
Hav en god dag:)
Billeder af den inden i, jeg er vildt nysgerrig
NLE22 batteriforsyning?
: 08 jan 2026, 10:09
af Hanzi
Jeg har nogle få billeder, som jeg tog til eget brug, så de er ikke så flot taget.
Men apparatet er en skønhed, synes jeg.
NLE22 batteriforsyning?
: 08 jan 2026, 13:55
af Helikon
Tak, den er i den mere avancerede afdeling