Vintagehifi.dk

I den endelige version af High Fidelity/Michael Madsen's forforstærker sidder der et RC-led i indgangen: Michael Madsen ønskede at nedbringe støj, men var skuffet over resultatet. Han udførte flere målingers og

Forklaringen viste sig at ligge i støjen fra dioderne D101-104, der via T101 og T102 når frem til udgangen, til trods for at støjen fra dioderne påvirker det differentielle indgangstrin i såkaldt "common-mode", der teoretisk burde undertrykke støjen kraftigt. Dette problem har vi løst ved at erstatte dioderne med modstande som kommer til at udgøre en simpel spændingsdeler med forholdsvis høj impedans, men med lige så lav støj som spændingsforsyningen tillader.
Endnu lavere støj og reduktion af impedansniveauet opnås ved at afkoble spændingsdelerens midtpunkt med en kondensator der blot skal kunne tále 6 volt DC. Vi har valgt en tantalelektrolyt på 100 µF/6,3 volt. Denne kondensator er en tilføjelse til MC-forstærkerens diagram og der er derfor ikke beregnet plads til den pà printet, men den lader sig let og smertefrit montere direkte over modstandene der erstatter dioderne D103-104 og D101-102

Hvad siger de herrer, når jeg spørger, om jeg skal skifte den 40-årige 100µF tantal-elektrolyt, subsidiært erstatte den med en nyere teknologi (Er der en nyere teknologi) ?

Det er en tantal,

Sådan som de sidder er der næppe risiko, de er strømbegrænset af hhv. R103 og R104 det er godt og de sidder i et RC led som de er velegnede til.
De er givetvis valgt fordi tantaler er meget støjsvage og går højt op i frekvens.

Hvis du vil øge driftsikkerheden kan du montere nogen med højere spænding, 10 V eller mere og det bør være dem man kalder MLCC, det står for multi layer ceramic capasitor, de er meget stabile, eller en polymer tantal type de er også meget stabile.

Tantaler sidder i alt i dag, telefoner, laptops alt der er overflademonteret (SMT surface mount technology) og det er alt i dag.
Det dårlige ry stammer fra de små farvede dråbeformede typer vi oplever fejle fra en kant, det er en anden tantal teknologi og de er ofte anvendt steder hvor de ikke burde sidde.


Hvad spænding ligger der over dem?

Strømforsyningen er på +/- 16V. Michael Madsen singer jo at ‘de blot skal kunne tåle 6.3V’.
Jeg prøver at opstøve en MLCC tantal….

Hvad sker der egentlig hvis den der sidder i kredsløbet nu går i udu?

Tantaler har det med at kortslutte, og ender på 0 Ohm, svarende til at modstanden den sidder parallelt over har en værdi på 0 Ohm.

Ps. en 100uF/16V Tantal fylder en del i landskabet.

Mik112 skrev:Ps. en 100uF/16V Tantal fylder en del i landskabet.

Den på billedet ligner en 10uF Bosch tantal fra 1983, 100uF/6,3V dråbe-tantal mener jeg var pænt større..

his067 skrev:Strømforsyningen er på +/- 16V. Michael Madsen singer jo at ‘de blot skal kunne tåle 6.3V’.
Jeg prøver at opstøve en MLCC tantal….

Hvad sker der egentlig hvis den der sidder i kredsløbet nu går i udu?

Michael Madsens udsagn afspejler den viden og forståelse man på daværende tidspunkt havde af, at tantaler kunne bruges som almindelige elektrolytter - det kunne man så ikke viste det sig sidenhen og det er bla. derfor de har fået et dårligt ry, forståelsen er ændret siden. I dag er det halv spænding af påtrykt værdi for at være i SOA i lang tid. Yderligere vil en 35v tantal ved en omgivelsestemperatur på ca. 100 gr. C kun være i stand til at tåle ca.10v.
De er hysteriske mht. overspænding, forkert polarisering, surge strømme ved opstart mm. Der er mange tiing man må have med i designfasen af kredsløb med tantaler, for de kvitterer dramatisk hvis de lider bare lidt overlast.
Derudover er der udviklet andre typer tantaler der benytter en anden teknologi der er mindre følsom. Keramiske kondensatorer har også udviklet sig rigtig meget så de i dag har lavere ESR end tantaler der i forvejen har meget lav ESR i fht. elektrolyt kondensatorer.

Hvis den kortslutter hvor den sidder nu vil den strømbegrænses af seriemodstanden, hvis modstanden er høj nok sker der ikke noget ud over at tantalen måske bliver lidt varm. Hvad værdi har modstanden?

Nu har jeg så bestilt og modtaget nogle SMD-MLCC kondensatorer. Men, et spørgsmål: er de polarisede? (Og hvis de er, hvordan finder jeg +/-polen?)

his067 skrev:Nu har jeg så bestilt og modtaget nogle SMD-MLCC kondensatorer. Men, et spørgsmål: er de polarisede? (Og hvis de er, hvordan finder jeg +/-polen?)

Nej det er de ikke

his067 skrev:Nu har jeg så bestilt og modtaget nogle SMD-MLCC kondensatorer. Men, et spørgsmål: er de polarisede? (Og hvis de er, hvordan finder jeg +/-polen?)

Der er også udviklet polymer tantal kondensatorer, ikke så ømskindede som de gamle typer

Jeg er næsten i mål: En tidligere ejer havde lavet en 'modifikation' eller tre (der var ingen trimmepotentiometre i RIAA delen, Zenerdioderne i strømforsyningen var blevet monteret med 2 x to 1KΩ modstande --det skulle være 1 x 1kΩ og en lus--og en kæmpe-stor brokobling sat i i stedet for den lille fikse WD005 -- og i processen rev den printbanerne af!

Sådan går det altså somme tider.

To spørgsmål til d'herrer:

Forstærkningen i liniedelen synes temmlig stor: jeg kan knap nok skrue op til kl 9 før den synes for meget. Jeg har tænkt at sætte et 20 db (eller mere) dæmpeled imellem HF-en og kraftforstærkeren, men er der grund til at foretrække at lede efter en alternative metode?

Da jeg alligevel vil skifte diodebroen, tænker jeg at bruge Schottky dioder (som jo ikke fandtes dengang i 83-85) til ensretningen. Er der nogen grunde til ikke at gøre det?

his067 skrev: 04 okt 2025, 11:29 To spørgsmål til d'herrer:

Forstærkningen i liniedelen synes temmlig stor: jeg kan knap nok skrue op til kl 9 før den synes for meget. Jeg har tænkt at sætte et 20 db (eller mere) dæmpeled imellem HF-en og kraftforstærkeren, men er der grund til at foretrække at lede efter en alternative metode?

Da jeg alligevel vil skifte diodebroen, tænker jeg at bruge Schottky dioder (som jo ikke fandtes dengang i 83-85) til ensretningen. Er der nogen grunde til ikke at gøre det?

Findes der et diagram du kan dele med os? I bedre opløsning end MC forstærker diagrammet ovenfor?

Jeg ville måske prøve at ændre på forstærkningen i stedet for at indsætte et dæmpeled. Dæmpeled gør aldrig noget godt for signal/støj forhold. Med et diagram kan vi måske komme med et par gode råd.

Er der en god grund til at bruge Schottky dioder i stedet for almindelige dioder? Jeg spørger fordi jeg simpelthen ikke ved det i hifi sammenhæng.

Jeg fandt selv diagrammet

Du kan beregne forstærkningen i linie delen som (R324/R325 + 1) = (14,7K/1K + 1) = 15.7x (23,91 dB)

Hvis du øger R325 til 1,8K, reducer du forstærkningen til 18.24 dB

Bare et forslag, måske det kan bruges