Side 1 af 1

Pioneer CLD 515 Power supply.

: 11 feb 2026, 19:22
af Poul
SMPS’en til en Pioneer CLD-D515 CD-maskine er gået helt død, ikke lys i Stand-by :QQS:
Foto vedhæftet.

Jeg har ikke ret meget erfaring med rep. af SMPS strømforsyninger, så jeg har surfet lidt på nettet, og har fundet en lille reparationsanvisning, som jeg prøver at følge.

Der er strøm på primærsiden, men overhovedet ikke strøm på sekundærsiden.
Alle sikringer er OK.
Diagram vedhæftet.

Der er tre transistorer i primærkredsløbet.
Q1/2SC1995, Q2 og Q3/2SC3377, og de måler alle OK på min tester.
Der er to elektrolytter i primærkredsløbet.
C11 100uF/400V og C12 1uF/400V.
Der er 316 Vdc over C11, så det er OK.
Der er 55 Vdc over C12 1uF/400V - er der mon fejl her :roll:
C12 indgår vist i opstartkredsløbet, så jeg har efterfølgende udskiftet den med en ny elektrolyt - specielt da den gamle elektrolyt havde en noget forhøjet ESR-værdi på 26 Ohm. (Har endnu ikke haft strøm på igen).

Jeg tror ikke, at den store MosFet-transistor Q1 åbner op, for jeg måler 316 Vdc på Drain, men 0 Vdc på både Source og Gate :roll:

Reparationsanvisningen anbefaler også at kontrollere modstandene R3, R4, R5, R6 som også sidder i opstartkredsløbet.
Foto vedhæftet.
R3 og R4 er påtrykt 100 kOhm/3 W, og det passer fint, når jeg måler på dem, men hvad skal modstanden være i de to små R5 og R6 modstande?
Der står ingenting på diagrammet, og de er ikke til at aflæse på :shock:

Jeg vil gerne have dem checket, inden jeg monterer strømforsyningen igen.
Jeg har selvfølgelig målt på dem i kredsløbet, og R5 måler cirka 0,8 MOhm og R6 cirka 80 kOhm - kan det mon passe :roll:

Jeg håber, at jeg er nogenlunde på rette vej med fejlfindingen, og jeg håber ikke mindst, at der er nogle erfarne folk med forstand på SMPS’er i Forum, som kan guide mig i mål :p
Mvh.
Poul

Pioneer CLD 515 Power supply.

: 11 feb 2026, 22:17
af Helikon
Hvad nu hvis optokobleren er død? den er lige under trafoen på diagrammet

Pioneer CLD 515 Power supply.

: 11 feb 2026, 23:14
af Poul
Hej Niels.
Den har jeg overhovedet ikke tænkt på eller undersøgt nærmere, men det er måske også en mulighed.
Tror du, at den kan gøre, at primærsiden går død? Havde måske mere forventet, at en fejl i optokobleren ville give fejl på sekundærsiden, men det er måske en forkert antagelse?
Mvh.
Poul

Pioneer CLD 515 Power supply.

: 11 feb 2026, 23:35
af X-ray
Jeg har repareret en del af den slags forsyninger...
Det er meget ofte elektrolytter på primær-siden som fejler. Uanset størrelsen... Så dér ville jeg starte. Dernæst dem på sekundær - men de ses gerne som 'utætte'.
De er gerne en 20-30 år gamle.

X-ray.

Pioneer CLD 515 Power supply.

: 12 feb 2026, 00:16
af Poul
OK X-ray
- så er det nok godt, at jeg udskiftede C12 1uF/400V, da den havde høj ESR-værdi, omkring 27 Ohm.
Mvh.
Poul

Pioneer CLD 515 Power supply.

: 12 feb 2026, 13:50
af Poul
Så startede SMPS’en op - det var C12 1uF/400V der havde for høj ESR-værdi :cool1:
Tak for interessen og gode forslag.
Mvh.
Poul

Pioneer CLD 515 Power supply.

: 12 feb 2026, 13:52
af tctla
Hej Poul,

Tillykke med sejren :!:

Mvh,

/Torben

Pioneer CLD 515 Power supply.

: 12 feb 2026, 16:24
af Poul
Tak for det Torben.
De er godt nok følsomme overfor høj ESR i elektrolytterne :shock:
Den målte fint 0,9 uf, men alligevel gav den anledning til fejlen.
Mvh.
Poul