Telarcs indspilning af Tchaikovsky's 1812 Overture
: 24 aug 2026, 11:49
Indspildningen på vinyl fra 1979, blev anset som audio systemers skrappeste test for både pickup, højttalere og forstærkerdynamik. Kun få pickupper klarer mosten.
I 2001 kom så en version på SACD, som lige strammer skruen en ekstra omgang omkring dynamik, og så mixede man den i surround, som man kan fravælge, hvis det ikke lige væder ganen.
Her er en mere detalieret udlægning af begge indspildninger:
Telarks 1812-ouverture med Erich Kunzel og Cincinnati Pops findes i to markant forskellige audiophile milepæle: Den legendariske, oprindelige optagelse fra 1978 (udgivet på vinyl i 1979) og den helt nye DSD-indspilning (Direct Stream Digital) udgivet på SACD i 2001.
Selvom begge udgivelser er berømte for deres ekstreme dynamikområde og ægte kanonskud, adskiller de sig væsentligt på både det musikalske indhold, det tekniske format og lytteoplevelsen.
Egenskab: Oprindelig Vinyl (1979) - Ny SACD: DSD / SACD (2001)
Optageteknologi: Oprindelig: Soundstream (50kHz digital) til vinyl – Ny SACD: Ren DSD (Direct Stream Digital)
Kor-medvirken: Oprindelig: Rent instrumentalt (ingen kor) – Ny SACD: Kiev Symphony Chorus & børnekor
Lydkanaler: Oprindelig: 2.0 Stereo – Ny SACD: Multi-channel (5.1 surround) & Stereo
Kanonspor: Oprindelig: Enorme riller, risiko for at pick-up hopper – Ny SACD: Subsonisk bas, perfekt surround-panorering
Det musikalske indhold: Det store kor-tilføjelse
• 1979 Vinylen: Følger den traditionelle, rent instrumentale udgave af ouverturen. Den indledes af strygere, som efterligner den russisk-ortodokse hymne "Gud, bevar dit folk".
• 2001 DSD-udgaven: Telarc valgte at genindspille værket helt fra bunden og tilføjede Kiev Symphony Chorus. Hymnen i begyndelsen samt den russiske tsarhymne i finalen synges derfor her af et fuldt, autentisk russisk kor. Dette giver en mere pompøs og vokalbåret oplevelse, som dog deler vandene blandt purister.
Teknologisk spring: Soundstream vs. DSD
• 1979 Vinylen: Blev optaget på et af de tidligste digitale systemer (Soundstream-prototypen med 50 kHz sampling) og derefter skåret til analog vinyl. For sin tid var det en teknologisk sensation.
• 2001 SACD'en: Er indspillet i det langt mere moderne og højtopløselige DSD-format. Dette fjerner bånd- og vinyloverfladestøj fuldstændigt og leverer en mikrodetaljering i diskanten (klokker og bækkener) og en renhed i bassen, som vinylen af fysiske årsager ikke kan matche.
Kanonskuddene og det fysiske problem
• 1979 Vinylen: Er berygtet i hi-fi-historien for sine kanonskud. Rillerne var skåret så voldsomt (med enorme fysiske udsving), at datidens pickupper og tonearme bogstaveligt talt hoppede ud af rillen, medmindre grejet var perfekt kalibreret. De dybe frekvenser var begrænset af, hvad en vinylplade fysisk kunne rumme.
• 2001 SACD'en: De nye 19-århundredes kanonskud er optaget med DSD og går ekstremt dybt ned i det subsoniske område (under 20 Hz). Der er ingen fysisk rille, der begrænser energien, hvilket gør, at dynamikken er fuldstændig ukomprimeret. Det stiller i stedet gigantiske krav til din forstærker og subwoofer.
Rumfornemmelse og Surround Sound
• 1979 Vinylen: Præsenterer et flot, bredt og dybt stereolydbillede, men du er låst til de to fronthøjttalere.
• 2001 SACD'en: Er et multi-channel surround-mix (5.1). Du bliver omsluttet af det store carillon-klokkespil, og kanonskuddene er mixet, så de bogstaveligt talt affyres fra specifikke positioner rundt om i rummet (f.eks. bagfra eller fra siderne), hvilket skaber en tredimensionel og cinematisk slagmarkseffekt.
I 2001 kom så en version på SACD, som lige strammer skruen en ekstra omgang omkring dynamik, og så mixede man den i surround, som man kan fravælge, hvis det ikke lige væder ganen.
Her er en mere detalieret udlægning af begge indspildninger:
Telarks 1812-ouverture med Erich Kunzel og Cincinnati Pops findes i to markant forskellige audiophile milepæle: Den legendariske, oprindelige optagelse fra 1978 (udgivet på vinyl i 1979) og den helt nye DSD-indspilning (Direct Stream Digital) udgivet på SACD i 2001.
Selvom begge udgivelser er berømte for deres ekstreme dynamikområde og ægte kanonskud, adskiller de sig væsentligt på både det musikalske indhold, det tekniske format og lytteoplevelsen.
Egenskab: Oprindelig Vinyl (1979) - Ny SACD: DSD / SACD (2001)
Optageteknologi: Oprindelig: Soundstream (50kHz digital) til vinyl – Ny SACD: Ren DSD (Direct Stream Digital)
Kor-medvirken: Oprindelig: Rent instrumentalt (ingen kor) – Ny SACD: Kiev Symphony Chorus & børnekor
Lydkanaler: Oprindelig: 2.0 Stereo – Ny SACD: Multi-channel (5.1 surround) & Stereo
Kanonspor: Oprindelig: Enorme riller, risiko for at pick-up hopper – Ny SACD: Subsonisk bas, perfekt surround-panorering
Det musikalske indhold: Det store kor-tilføjelse
• 1979 Vinylen: Følger den traditionelle, rent instrumentale udgave af ouverturen. Den indledes af strygere, som efterligner den russisk-ortodokse hymne "Gud, bevar dit folk".
• 2001 DSD-udgaven: Telarc valgte at genindspille værket helt fra bunden og tilføjede Kiev Symphony Chorus. Hymnen i begyndelsen samt den russiske tsarhymne i finalen synges derfor her af et fuldt, autentisk russisk kor. Dette giver en mere pompøs og vokalbåret oplevelse, som dog deler vandene blandt purister.
Teknologisk spring: Soundstream vs. DSD
• 1979 Vinylen: Blev optaget på et af de tidligste digitale systemer (Soundstream-prototypen med 50 kHz sampling) og derefter skåret til analog vinyl. For sin tid var det en teknologisk sensation.
• 2001 SACD'en: Er indspillet i det langt mere moderne og højtopløselige DSD-format. Dette fjerner bånd- og vinyloverfladestøj fuldstændigt og leverer en mikrodetaljering i diskanten (klokker og bækkener) og en renhed i bassen, som vinylen af fysiske årsager ikke kan matche.
Kanonskuddene og det fysiske problem
• 1979 Vinylen: Er berygtet i hi-fi-historien for sine kanonskud. Rillerne var skåret så voldsomt (med enorme fysiske udsving), at datidens pickupper og tonearme bogstaveligt talt hoppede ud af rillen, medmindre grejet var perfekt kalibreret. De dybe frekvenser var begrænset af, hvad en vinylplade fysisk kunne rumme.
• 2001 SACD'en: De nye 19-århundredes kanonskud er optaget med DSD og går ekstremt dybt ned i det subsoniske område (under 20 Hz). Der er ingen fysisk rille, der begrænser energien, hvilket gør, at dynamikken er fuldstændig ukomprimeret. Det stiller i stedet gigantiske krav til din forstærker og subwoofer.
Rumfornemmelse og Surround Sound
• 1979 Vinylen: Præsenterer et flot, bredt og dybt stereolydbillede, men du er låst til de to fronthøjttalere.
• 2001 SACD'en: Er et multi-channel surround-mix (5.1). Du bliver omsluttet af det store carillon-klokkespil, og kanonskuddene er mixet, så de bogstaveligt talt affyres fra specifikke positioner rundt om i rummet (f.eks. bagfra eller fra siderne), hvilket skaber en tredimensionel og cinematisk slagmarkseffekt.
