Side 1 af 4
Sony 765 Spolemaskine :)
: 23 apr 2016, 22:16
af jan_stevns
G'aften i hytterne
Så fik man endeligt tid til at kigge lidt nærmere på den Sony 765'er jeg hentede sidste år på Fyn
Tak skal du da have for en omgang - den var mere end bare sløj ...
trykrullerne kunne ikke bevæge sig en millimeter op eller ned (standard sygdom) - så hele værket
skulle skilles ad i atomer og renoveres - og det der lignede årtiers snavs - det var rust
tapepath.jpg
Så udover alt det andet, skulle man da også lige grave et par nye capstans frem fra gemmerne
Flere af solenoiderne var også medtaget - igen adskillelse og renovering
2_solenoids1.jpg
Vu lamper - ja, hvad ellers - men de fåes gudskelov i korrekt størrelse 6v 35mA
mange timers møjsommeligt arbejde senere - kunne man smide et bånd på - og nyde den igen
kunne regnes blandt de fungerende apparater "in the man cave"
back_to_work.jpg
Nu skal der tænkes kosmetisk , og kastes ny finer på sidestykkerne
Re: Sony 765 Spolemaskine :)
: 23 apr 2016, 22:23
af acj1980
Re: Sony 765 Spolemaskine :)
: 25 apr 2016, 16:52
af ejensen1981
Så vil jeg da vise lidt billeder af den jeg også har lavet lidt i stand.
Båndoptageren blev købt af Jan Stevns for nogle år siden. Og har bare stået og trængt til en kærlig hånd siden da. Fejlene var blandt andet: "Frosne" trykruller. Højre kanal var 3 dB skæv ved afspilning.
rengjort_værk.jpg
Det rengjorte og nu velsmurte løbeværk monteret. Samt VU meterne er pillet ud da der skal sættes nye lamper i.
Heads_polished.jpg
SONY F&F hoveder holder "næsten" evigt. Men er tricky at se om gappet er åbnet da det kræver microskop. Her de efter været blevet poleret op, og klar til montering i maskinen.
VU_meters.jpg
VU Meterne rengjorte, samt tjekket at de ikke "hænger" Nye 6v 35mA lamper monteret.
almost_ready.jpg
Næsten klar, men stadig en del samle arbejde, samt rengøring af front og knapper i ultralydsbad. Første test kørsel af elektronik osv.
Ready_test.jpg
Samlet og færdig
jeg har desværre ingen før billeder inden jeg gik igang med båndoptageren. Men den var godt beskidt i værket. Samt at der var en diode i strømforsyningen på logik boardet der var dårlig loddet.
MVH
Emil
Re: Sony 765 Spolemaskine :)
: 25 apr 2016, 17:15
af D.Duck
Hej
Lige et hurtigt spørgsmål ang. Sony ferrite tonehoveder.
Hvis man i mikroskop kan se at spalten er "knækket" - åben, så er hovedet da kassabel, ikke ?
Man kan da ikke slibe i ferrite, vel ?
Jeg har et indspillehoved der er så medtaget at man kan se spalten uden forstørrelse.
Er der nogen der ved hvorfor spalten "knækker" ?
Mvh
Per H
Re: Sony 765 Spolemaskine :)
: 25 apr 2016, 18:04
af ejensen1981
Hej
hvis gappet er åben / knækket, så er det slut. Det gælder alle typer hoveder. Så hedder det nyt hoved. En frekvensresponse måling vil kunne afsløre det. Men du vil nok også kunne høre det.
Der er jo massere af dem. Det er bare at slagte en TC-377, eller TC-378, dem får man smidt i nakken næsten alle steder.
Har dog nye hoveder på lager. Og de kan sælges. Men de koster altså lidt. :-)
Hvorfor de krakelere? Tja. Det er nok tidens tand. Måske temperatur svingninger? De første Sony F&F hoveder kom jo frem i starten af 1970erne. Og SONY gav ingen leve tid på dem. Ikke andet normal slid og ælde. Som vel ca er 10 år for forbruger elektronik.
Men jeg ved at der var nogle fejl på de første versioner. De skiftede også part nummer på et tidspunkt.
Prøv lige at tage et billede af det. Jeg har aldrig støt på nogle, kun hørt om det. :-)
MVH
Emil
Re: Sony 765 Spolemaskine :)
: 25 apr 2016, 20:26
af acj1980
Herligt med endnu en tråd der IKKE handler om pladespillere, men om noget der rent faktisk er teknik og elektronik,et område der altid vil forblive interessant.
Re: Sony 765 Spolemaskine :)
: 25 apr 2016, 20:32
af ejensen1981
Kære Alex
Der er da også teknik og elektronik i pladespillere? Ja undtagen hvis det er sådan en remdreven bandit med en AC motor. Men hvem gider også have det? :)
Re: Sony 765 Spolemaskine :)
: 25 apr 2016, 20:39
af acj1980
Re: Sony 765 Spolemaskine :)
: 25 apr 2016, 20:42
af jan_stevns
ejensen1981 skrev:
jeg har desværre ingen før billeder inden jeg gik igang med båndoptageren. Men den var godt beskidt i værket. Samt at der var en diode i strømforsyningen på logik boardet der var dårlig loddet.
Herligt at se den genoplivet ..... Vi vidste jo godt den skulle have en fransk vask og strygning ..... bum bum .. og det er da vist også omkring 5-6 år siden du hentede den nede i Klarskov :)
Jeg tror - uden at være sikker - at det var den der i sin tid kom fra Dianalund, så den har været noget rundt på djævleøen ...
Nu tror jeg jeg vil kaste mig over noget andet ..... en AKAI
Re: Sony 765 Spolemaskine :)
: 25 apr 2016, 20:46
af acj1980
Akaiérne havde nu også deres super gode sider, og nogle flotte maskiner, jeg ser frem til dit næste projekt Jan :-)
Re: Sony 765 Spolemaskine :)
: 25 apr 2016, 21:20
af his067
ejensen1981 skrev:Kære Alex
Der er da også teknik og elektronik i pladespillere? Ja undtagen hvis det er sådan en remdreven bandit med en AC motor. Men hvem gider også have det? :)
http://nyer.cm/sMu9GWx
Æv, den virker ikke.....
Re: Sony 765 Spolemaskine :)
: 25 apr 2016, 22:29
af D.Duck
Hej ejensen1981
Så har jeg prøvet at fotografere det defekte indsp. hoved. Hovedet her er meget defekt, mere end sædvanlig. De defekte hoveder jeg tidligere har set krævede kraftig forstørrelse for at se fejlen
Jeg har bestilt et nyt på nettet men firmaet havde kun indsp. hoved og jeg mangler egentlig også et afsp. hoved.
Du nævnte af du havde nye du måske ville sælge, kunne du ikke sende en PB
Mvh Per H
image.jpeg
Re: Sony 765 Spolemaskine :)
: 25 apr 2016, 22:53
af jan_stevns
D.Duck skrev:Hej ejensen1981
Så har jeg prøvet at fotografere det defekte indsp. hoved. Hovedet her er meget defekt, mere end sædvanlig.
Ser godtnok besynderligt ud - hvilken maskine sad det i ??
Re: Sony 765 Spolemaskine :)
: 25 apr 2016, 23:12
af ejensen1981
D.Duck skrev:Hej ejensen1981
Så har jeg prøvet at fotografere det defekte indsp. hoved. Hovedet her er meget defekt, mere end sædvanlig. De defekte hoveder jeg tidligere har set krævede kraftig forstørrelse for at se fejlen
Jeg har bestilt et nyt på nettet men firmaet havde kun indsp. hoved og jeg mangler egentlig også et afsp. hoved.
Du nævnte af du havde nye du måske ville sælge, kunne du ikke sende en PB
Det ser ikke godt ud det der. Ser mere ud som maskinen har kørt med for høj backtension, og måske alt for billige bånd? Syntes også det ser ud til at være slidt skævt. Det ser også ud til at være fedtet ind i et eller andet?
zenith justering.jpg
Det er umuligt at tjekke med backcoated bånd, og man skal have fat i et gammelt SONY PR-150 eller de første SLH. Så man kan se om lys reflektionen er korrekt.
Jeg sender dig en PB.
Re: Sony 765 Spolemaskine :)
: 26 apr 2016, 00:20
af D.Duck
Hovedet sad i en TC 755.
Det er en maskine jeg har købt for nyligt, så jeg kender ikke dens historie.
Det er nok et stykke tid siden den har være i brug, da der var mange mekaniske dele der trængte til rensning og ny fedt. Bla. De støbte arme til trykrullerne der sad urokkelig fast.
En TC 755 har længe været på ønskelisten, da jeg som ung havde sådan en maskine fra ny. Den kørte mange timer og fik et sæt nye hoveder undervejs. Spole maskiner blev opgivet da alle mine bånd ( Sony SLH) fik sticky syndromet. Maskinen blev solgt hvilket jeg selfølgelig fortrød senere
Mvh
Per H