Marantz receiver

Om alt det, der på amerikansk hedder ”Solid State”
Besvar
basbas2010
Indlæg: 77
Tilmeldt: 01 jul 2011, 19:15
Lokalitet: Herlev

Marantz receiver

Indlæg af basbas2010 »

Hej
Er de fleste ældre Marantz forstærker designet til at spille med loudness?
Marantz 2015 bliver lidt tynd i lyden uden loudness.
Er de større Marantz fra blå serie udover dette problem mon?
Brugeravatar
kbekke
Indlæg: 1468
Tilmeldt: 27 jul 2011, 15:21
Lokalitet: Vejle

Marantz receiver

Indlæg af kbekke »

Uden at kende noget til den nævnte model, tror jeg godt at man kan gå ud fra, at hvis en forstærker har en loudness-funktion. Så er den også beregnet til at blive brugt - eller ikke, alt efter forholdene. Men den skal bruges korrekt.

Ørets evne til at opfange dybe frekvenser aftager naturligt som en funktion af lavere lydtryk. Men MERE end de højere frekvenser og det er det, loudness er beregnet til at kompensere for.

Loudness er altså en tonekontrol, der kan bruges til at fremhæve basområdet i situationer, hvor man IKKE ønsker at spille højt. F.eks. når Mor sover.

Hvis man derimod savner basrespons ved normal/moderat eller høj lydstyrke, så er løsningen ikke at trykke Loudness-knappen ind.

Aktivering af loudness tvinger forstærkeren til at levere mere effekt i det område, der i forvejen er mest krævende for den. Og at gøre det samtidigt med at man generelt presser forstærkeren mere, er ikke altid en god cocktail. Især ikke hvis forstærkeren har begrænsede ressourcer til at begynde med og/eller højtaleren udgør en vanskelig belastning.

Som altid kan det her være en god ide at se på sit system som en helhed og overveje ting som rummets størrelse og akustik, hvilken lydsignatur og hvilke lydtryk, man ønsker og derefter hvilke højtalere, der kan opfylde de behov.

Først derefter giver det for alvor mening at bekymre sig om hvilke forstærkere, der i givet kan tænkes at kunne trække de valgte højtalere tilfredsstillende.

Og først derefter giver det mening at begynde at tænke på om det skal være en Marantz model-et-eller-andet eller noget helt tredje. Rigtigt mange begår desværre den fejl at starte i den forkerte ende af den ligning.

Det er ikke umuligt, at din nuværende forstærker simpelthen er underdimensioneret ift. opgaven og at en kraftigere forstærker vil løse det, du opfatter som et problem med den. Men, hvis det er det, der er tilfældet. Så er løsningen under alle omstændigheder ikke at bruge loudness og det er heller ikke det, funktionen er beregnet til.
Ornithology
Brugeravatar
KenRas
Indlæg: 1509
Tilmeldt: 09 jan 2019, 19:30
Lokalitet: Søstrup
Geografisk sted: Nær Holbæk

Marantz receiver

Indlæg af KenRas »

Ud over alt det fornuftige som kbekke skriver, så er der jo også den mulighed at den trænger til service. Dette sagt/skrevet uden at jeg kender standen på din 2015.

Den er jo AC koblet hele vejen igennem, selv i udgangen sidder der en overførings kondensator. Hvis nogle af, eller alle disse, kondensatorer er begyndt at tabe i værdi så vil dette automatisk begrænse hvor langt ned i frekvens den kan gå.

Dette kan relativt nemt måles når man har udstyret og vil hurtigt afklare om problemet ligger der.
Det er jo en beskeden forstærker på 2 x 15W, men med et sæt letdrevne højttalere burde det ikke være et problem med bassen.

Nu er det et par år siden jeg sidst har lyttet til min egen 2015, men jeg slutter den gerne til en af dagene og tester om der er bas 😎
Mvh Kenneth

Sansui and Marantz - The very best, from the East and the West...
basbas2010
Indlæg: 77
Tilmeldt: 01 jul 2011, 19:15
Lokalitet: Herlev

Marantz receiver

Indlæg af basbas2010 »

Kan godt li lyden i Marantz 2015, den spiller godt på JBL Decade L26
Brugeravatar
KenRas
Indlæg: 1509
Tilmeldt: 09 jan 2019, 19:30
Lokalitet: Søstrup
Geografisk sted: Nær Holbæk

Marantz receiver

Indlæg af KenRas »

basbas2010 skrev: 11 sep 2025, 21:52 Kan godt li lyden i Marantz 2015, den spiller godt på JBL Decade L26
Det kan jeg også :thumbsup:

Jeg satte lige min 2015 til et sæt B&O 5700 i DR studio monitor versionen og sluttede min iPad til.

“Not Fragile” med “Backman-Turner Overdrive” starter med en fed bas og det var absolut ikke en mangelvare her. Med både Loudness slået fra og tonekontroller i midterstilling (= neutral) var der både god bund og top.

Du er velkommen til at kigge forbi en dag til en sammenligning med min. Og nogle målinger…
Mvh Kenneth

Sansui and Marantz - The very best, from the East and the West...
Fredmarantz
Redaktør
Indlæg: 7850
Tilmeldt: 15 maj 2010, 01:12
Lokalitet: Herning

Marantz receiver

Indlæg af Fredmarantz »

Jamen jeg kan også erklære mig enig i Kbekke's - Kenras' - samt dine egne oplevelser med din 2015. Ja- en relativt lille forstærker, men sat på letdrevne højttalere kan man godt opnå god dynamik og lydstyrke.
Nu er der lige det med Loudness, at den jo kun virker ved lave lydstyrker, hvor øret som tidligere nævnt er mindre følsomt over for hhv. bas og diskant -
Jeg har et par stykker af model 2015 - og jeg har for mindre end et år siden gennemrestaureret den ene af dem og inden jeg satte den på lager igen, fik den lige lov at syre lidt igennem på mit anlæg og der manglede egentlig intet - den lød rigtig godt. :p
Så jeg kommer også frem til, at hvis din 2015 - evt. ved en sammenligning med Kenras' eksemplar stadig lyder lidt tynd i det, så er det nok en udskiftning af relevante komponenter - typisk elektrolytkondensatorer , der står for.

Der er altså 'et eller andet over sådan en 2015 - man overraskes måske lidt over, hvordan man på det tidspunkt (starten af 70'erne) har kunnet mase så god lyd og vægt ned i sådan et lille kabinet. tilmed er den jo flot med den blå skalabelysning.

Måske skal du lige tage i betragtning, at man (i hvert tilfælde jeg) godt kan falde i den fælde, at man synes at ting kan lyde lidt tyndbenede og måske endda fejlbehæftede, når man tager loudness'en væk - efter man har lyttet til en god gang "tykkere" lyd.

Her er lidt hyggelæsning om min nyligt istandsatte 2015 (scroll lidt ned ad siden):

https://vintagehifi.dk/forum/viewtopic. ... &start=165

Vh
Freddy
Besvar