Har spillet en del på forforstærkeren. Der har ikke været problemer med spændingsforsyningen.
Dermed burde jeg vel - jævnfølger overskriften - lukke tråden. Men da der er et par ting mere at de-bugge, prøver jeg at forstsætte her. Med mindre der rejser sig et folkekrav om det modsatte?
Har målt på de dioder som sætter bias på udgangstransistorernes basis. De måler alle fint med en forward voltage på mellem 1,30 og 1,35 Volt. Man bemærker at de er normeret til 1,40 Volt forward voltage (Type KB-262).
Ligeledes er alle 39 Ohm resistorerne målt og fundet ok. Det er R918, 919, 920 og 921 resistorerne men efter at have målt spændinger over dem ses det let at der ikke løber samme strøm gennem dem. E spænding er emitter benets spænding.
Der trækkes konstant en del strøm gennem dem tilsammen fra h.h.v. positiv og negativ rail. Regner jeg forkert, hvis jeg mener at de tilsammen trækker næsten 80 mA?
Blot for at repetere, så trækkes der permanent, kombineret ca. 90 mA på begge rails, i alt, af alle aktive trin.
39 ohm.JPG
Så loddede jeg TS909, 910, 911 og 912 ud for begge kanaler. De er ikke for kønne, der er rust på benene og 3 af collector benene er brækkede. Mindst 1 af dem er med sikkerhed defekt.
Der er en som bare lige overholder den lovede hfe værdi på mindst 60. I virkeligheden har jeg lyst til at skifte dem alle ud.
Man kan købe sæt på 10 par på AliBaba. Der står "good quality" og det ville de ikke skrive hvis det ikke passede, ville de vel? Eller....
Alternativet er at finde moderne ækvivalente typer men som regel er der anden ben-rækkefølge og det er noget rod.
Er tilbøjelig til at bestille ved AliBaba men gode råd modtages.
Tilføjet: De skriver i øvrigt at det er MOSFET transistorer.
Udgang.JPG
udgang2.JPG
Nu kommer så spørgsmålet - er her en fagmand som tør (og vil) udtale sig, om det vil være sikkert at tænde forforstærkeren uden at transistorerne i udgangen er loddet i? Jævnfør diagrammet.
Min umiddelbare tanke er, at det nok burde kunne lade sig gøre.
Der bliver lavere strømtræk på de 2 rails men ellers ser jeg ikke at det kan skade andre komponenter.
Vil meget gerne høre kvalificerede bud på det.
Tanken er at jeg så kan måle på den del af kredsløbet som driver udgangs-transistorerne uden at de har indflydelse på det. Faktisk ser det ud til at spændingerne over TS901, 902, 903 og 904 passer med tegningens angivne værdier.
Den næste del er jeg ikke sikker på. Endnu.
Tager ud af huset igen, nogle dage, men følger med og kan skrive her.
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.