How Jazz Was Born

[his067]

[lambek]

People time

Hårene rejste sig på armene. Åndedrættet stod praktisk talt stille. Og ja, en lille tåre pressede sig på.
Det var 4. juni 1991, og jeg havde sammen med min senere hustru forvildet mig ind på Montmartre i København. Det var egentlig ikke noget bevidst valg, men mere en pludselig indskydelse, der havde fået mig til at købe billetterne. Men det blev mit livs koncertoplevelse.
Tre måneder før han døde af cancer spillede saxofonisten Stan Getz, akkompagneret af pianisten Kenny Barron, en række koncerter i Danmark. Det blev sidste gang, Stan Getz optrådte offentligt. Og så vidt jeg ved sidste gang han blev foreviget på plade.
Det er svært at sætte ord på, hvorfor koncerten gjorde et så uudslukkeligt indtryk. Måske fordi Stan Getz var så synligt svækket, at det føltes om hver tone blev skabt i ren og skær trods. Måske bare fordi den musik, han frembragte den aften, var så ubegribeligt smuk. Sørgelig, men smuk. Med en tone så ren og skær, at den i mit hoved bortvejrede alle de mange historier om et liv, levet i misbrug og fornedrelse.
Jeg læste et sted, at selv om Stan Getz aldrig havde præsteret andet, end det han leverede ved i alt fire koncerter i København i starten af juni 1991, ville han stadig gå over i historien som en af historiens største. Det er måske lidt højtravende udtrykt. Men oplevelsen sidder stadig dybt i kroppen – og kan endda genkaldes når cd’en ’People Time’ sættes på.
Bjørn

[Bent Egholm]

Tillad en ikke jazz-mand et lille kvæk.... Det er fedt at læse om jeres oplevelser med jazz musikken. Den har desværre aldrig rigtigt kunne fange mig, men den kommer langsomt snigende....
Inden for de sidste par år har jeg 7-doplet min samling af jazzplader ( har nu 28 stk) og mange er anskaffet efter at jeg har læst jeres begejstrede omtaler af denne og hint plade... Tak for det!
Men det er altså stadig rock og klassisk der spilles mest af dagligt her i jordhulen!