Hvad snurrer netop nu?

[Captain Phoenix]

Lige så meget som den elektriske guitar var instrumentET for rock- og beatmusikken, var saxofon og trompet det for jazz’en. Derfor er det også sjældent med jazz-plader, hvor guitaren og guitaristen har hovedrollen.

Ud over Joe Pass kan jeg kun komme i tanke om ham her - Wes Montgomery.
Og han er hovednavnet på mit eneste Black Friday/Record Store Day-indkøb.

6ED62E8A-AD0A-404B-86C9-97E30FC90878.jpeg

Der er tale om en helt ny første-udgivelse *) af en optagelse lavet i 1965 ved en koncert i Paris.
Jeg kender ikke meget til Wes Montgomery og intet til hans med-musikanter. Ud over hvad jeg kan høre her - og læse i det omfattende materiale til denne luxus-udgivelse (2 x 180 gr vinyl i top-kvalitet, gatefold, booket, postkort).
Og hvad jeg hører er fremragende både musikalsk og teknisk. Fantastisk at den har ligget u-udgivet i over 50 år!?!
Kun fremstillet i 3000 ex - de er hurtig væk!

*) Officielt, ihvertfald. Der er udgivet forskellige "bootlegs"-udgaver af koncerten.

[Almarx]

Ork, - du meget til gode. Der er endda danske guitarister: http://politiken.dk/kultur/musik/copenh ... instrument

[Captain Phoenix]

Ork, - du meget til gode. Der er endda danske guitarister: http://politiken.dk/kultur/musik/copenh ... instrument

Interessant at artiklen også ligger på dén linje - altså at guitaren har en tilbagetrukket og lidt "vanskelig" rolle på jazz-scenen.

Nu hvor jeg tænker/ser bedre efter, kan jeg også finde andre jazz-indspilninger i samlingen, hvor guitaren er hovedrolleindehaveren.
F.eks. står alle Doug Raney's fine indspilninger på SteepleChase samt Finn Olafsons "samlede værker" (med Anders Roland og solo) her og snurrer med mellemrum.
Ligesom en del med Larry Carlton, Pat Metheny m.fl. *)

Så jo: Der er meget god guitar-jazz også.
Man skal bare ligesom "grave" det lidt mere frem (ift. sax, trompet og piano som hovedinstrumenterne).
Og dét er vel en af de spændende ting ved LP'er (og cd'er): At man kan søge og finde "guld".


*) Til gengæld synes jeg faktisk det er lidt svært at, høre hvad guitaren i større jazz-ensembler bidrager med. Så/hørte bl.a. Count Basie's orkester i København - her var Freddie Green egentlig mest en hyggelig figur (og blev præsenteret som sådan). Og ved mange 1970'er-koncerter med Radioens Big Band hørte man kun meget lidt til Bo Sylvén (som er kompetent nok).
Uden at blive for instrument-teknisk (hvad jeg ikke er) kan det måske skyldes, at piano og (jazz)guitar kan noget af det samme mht. harmonier og rytme.

[bjerager]

Ork, - du meget til gode. Der er endda danske guitarister: http://politiken.dk/kultur/musik/copenh ... instrument

Interessant at artiklen også ligger på dén linje - altså at guitaren har en tilbagetrukket og lidt "vanskelig" rolle på jazz-scenen.

Nu hvor jeg tænker/ser bedre efter, kan jeg også finde andre jazz-indspilninger i samlingen, hvor guitaren er hovedrolleindehaveren.
F.eks. står alle Doug Raney's fine indspilninger på SteepleChase samt Finn Olafsons "samlede værker" (med Anders Roland og solo) her og snurrer med mellemrum.
Ligesom en del med Larry Carlton, Pat Metheny m.fl. *)

Så jo: Der er meget god guitar-jazz også.
Man skal bare ligesom "grave" det lidt mere frem (ift. sax, trompet og piano som hovedinstrumenterne).
Og dét er vel en af de spændende ting ved LP'er (og cd'er): At man kan søge og finde "guld".


*) Til gengæld synes jeg faktisk det er lidt svært at, høre hvad guitaren i større jazz-ensembler bidrager med. Så/hørte bl.a. Count Basie's orkester i København - her var Freddie Green egentlig mest en hyggelig figur (og blev præsenteret som sådan). Og ved mange 1970'er-koncerter med Radioens Big Band hørte man kun meget lidt til Bo Sylvén (som er kompetent nok).
Uden at blive for instrument-teknisk (hvad jeg ikke er) kan det måske skyldes, at piano og (jazz)guitar kan noget af det samme mht. harmonier og rytme.

I Jazz/fusions-genren er der et hav af dem, Lee Ritenour, George Benson John McLaughlin, Jeff beck, John Scofield, Al di Meola m-fl.. Jeff beck er en gammel guitar-helt, som lige siden Yarbirds dagene har bevæget sig rundt mellem genrene - værd at se nærmere på. George Benson har jeg en udtalt svaghed for.

[his067]

Greenslade_cover.jpg

Prog-rock af øverste skuffe.

Jeg har haft denne LP siden jeg boede i København. Den må være tredive-fyrre år gammel og jeg har spillet den på alle mine pladespillere: Lenco L75, Delphon (fra Quali-Fi tiden) med SME3012/Stanton 681, Linn LP12 (med SME og Mørch UP4/Entre-1 eller ICA 200), Mørch GS6a, Sota Star Sapphire (med Mørch DP6/Mister Brier, ortofon Rohman, MC3000, MC7500, Jubilee), Thorens TD124/DP6 eller Schick med alverdens SPUer, og nu med Technics SP10/Schick/SPU Royal & Anni 90.

En af de allervanskeligste LPer at få til at lyde godt: to Hammond-orgler med to Leslie højtalere gør den meget svær at afspille og det hjælper ikke at de to Leslie-højtalerne, qua deres natur, lyder som om pickuppen forvrænger. Alle mine pladespillere (indtil SP10) har givet et rodet lydbillede med manglende tre-dimensionalitet og mangel på adskillelse imellem de to orgler.
På SP10 lyder den faktisk meget overbevisende.

Faktisk har jeg igennem længere tid tænkt over om jeg skulle sælge min TD124 som ellers har været en rigtig øjen- (eller skal det være øren-)åbner som ellers gengiver musikalsk overbevisende.

Greenslade-pladen er ikke den eneste hvor SP10 vinder: næsten alle klaver-plader, hvadenten de er Klassisk, Prog-Rock aller Jazz, lyder mere "klaver-fast" end TD124. TD124 vinder så i tre-dimensionalitet.

[Struktør]

Endelig fredag. Efter en uge der har tæret hårdt på ressourcerne er det en lettelse at smække en cd i, nyde et godt glas rødvin og så være pisseligeglad med andres meninger og holdninger...

image.jpeg

Jeg har kun de fleste albums på cd, min afdøde bror havde dem på vinyl... Og de gik desværre til i en brand... Men herligt med musik der kan lade flade batterier op...

Med venlig hilsen
Birger

[Captain Phoenix]

Her til aften snurrer denne gode skive, som kom med hjem fra et jule-/loppemarked i sidste weekend.

IMG_0746.jpg

Bill Evans er hovedfiguren her - og spiller skønt og frigjort (et enkelt sted endda lidt free-jazz-inspireret, men det går heldigvis ret hurtigt over...).
De tidlige 1960'ere er én af Evans allerbedste perioder - og manden selv én af de allerbedste jazz-pianister overhovedet, så det kan ikke gå galt.
Hvilket det altså heller ikke gør - dejlig hard-/post-bop musik, som passer godt til en sen søndag aften.
Det er et ekstra plus, at det er en 1962-førsteudgave - musikken bliver godtnok ikke bedre af dét, men et herligt tykt karton-cover er hyggeligt at sidde og læse noterne i. It's a keeper!

Trommeslageren er Shelly Manne, der i 1960-70'erne havde sin egen jazz-klub i Los Angeles (denne indspilning er dog fra New York). Inden i gate-fold-coveret er dette foto fra optagelsen:

IMG_0747.jpg

Jeg troede først det var en reklame for National Rifle Association, men det viser sig (heldigvis) at være for National Recovery Administration, der var en udløber af New Deal-programmet efter krigen.

[Captain Phoenix]

Sidste weekend's plademesse var flyttet fra Nørrebrohallen til DGI-byen med få dages varsel.
Måske derfor var der ikke specielt mange købere - og bedre plads ved pladekasserne.

Så det endte selvfølgelig "galt" - og jeg kom hjem med 50+ LP'er...
Det var en blanding af meget forskelligt: Skæve specialiteter; sikre SteepleChase jazz-skiver; Earth Wind & Fire til niecen, fede direct-to-disc-LP'er (til 10,-/stykket!), US-fusionsjazz fra start 80'erne mm.

Her til aften snurrer denne (fra kategorien "Skæve specialiteter"):

Guillotine.jpg

Har aldrig hørt om dem (eller band-medlemmerne) før, men nettet oplyser, at det er en fransk-kanadisk gruppe.
De lavede kun denne ene LP - og det er faktisk super ærgerligt, for det er god blues/soul-inspireret vokal-rock med et symfonisk pift og lidt jazz ind imellem.

Sangerinden (Carole Breval - hvem ...... er hun?) har en stemme der minder om både Janis Joplin og Annisette. Keyboard-spilleren har lidt Jon Lord (Deep Purple) over sit spil - og så er der en masse andet, der foregår med blæsere, dygtigt trommespil osv.
Det skaber en fed, sammenhængende stemning LP'en igennem - sådan et lille musikalsk univers, man kan nyde i de små tre kvarter musikken varer.

Hvis du finder den til samme pris, som jeg gjorde har du råd til den - og skal give den en chance.

[B&O Vintage]

23509331_10213602213077183_3711859899349661101_o.jpg

Loppe fund solgt til Neil i England for lige under 2.000,- købt for 7,- på et af de sidste loppemarked for sæsonen for halvanden måned siden. Jeg havde kæresten med til at bladre og trække op i kasserne, vi vidste ikke noget heller om den plade. Den er aflyttet to gange og det er en slags punk. Soft segmentet.
Grunden til den høje pris er at pladen solgte blot i nogle hundrede eksemplarer. Det eneste land som oprindeligt ville udgive denne engelske gruppe var Norge. Noget hit blev det vist nok ikke. Gruppen gik i opløsning men efterfølgende blev de udgivet i nogle få lande.
En ting er dog sikkert at jeg fortsætter med at trække fuldstændig for mig ukendte plader op af kasserne. Adrenalin kick hver gang.
Andrew Matheson & The Brats ‎– Grown Up Wrong
Mercury ‎– 6317 504 Norway 1975

[Louis]

Endelig har jeg fået mulighed for at spille Niel Youngs - Harvest Moon på vinyl!

[Torben]

Spillede Dollar Brand "The Wedding" den sax solo er formidabel!
Hilsen Torben

[Struktør]

Genesis “We vant Dance”

1E17FC7E-87AC-4BFE-853D-596AE422244A.jpeg

Fordi lige netop den stemning den plade besidder, er den samme som jeg har lige nu.
Med venlig hilsen
Birger

[Struktør]

Godt nytår
Ligger og lytter afslappet til et par julegaver fra sidste år
Min Luxman PD 310 trænger til lidt motion

image.jpeg

Et velkomponeret album fra en dygtig håndværker, enten kan man lide det eller man savner Saybia eller de andre soloplader han har udgivet, men jeg kan lide det, den nerve han kan tilføre musikken er i mine ører enestående.

image.jpg

Den anden plade er også en af de dygtigste musikhåndværkere vi har her i landet, Sebastian, stemmen lyder til tider træt, men gløden lever, og musikken er i mine ører ligeså fremragende som førnævnte Huss

Med venlig hilsen
Birger

[Captain Phoenix]

Dagen skal bruges på at læse 7 specialer inden der er eksamen på mandag/tirsdag.
Og så tænker jeg, at det måske lige passer med 2 Beatles-album pr. speciale, der skal læses.
Derfor er The Beatles in Mono"-boksen kommet frem som en hyggelig musikalsk makker til dagens læsning.

TheBeatlesInMono.jpg

[B&O Vintage]

26240428_10214030554465450_5289485457261040044_o.jpg

Fra gårsdagens Tour de Vinyl. Godt med en ferie uge.
A Kind of Magic - Queen
Extended version.
Men drivkraften, endnu en Amp til samlingen. En 1975 Nikko TRM - 800, bløder ud af ørerne med Pioneer SE-L 20 fra gudeåret -69

EMI 12QUEEN 7, 12 QUEEN 7 UK 1986