Hvad snurrer netop nu?

[sommer]

Idag er det ikke svenskere der kan synge engelsk,der er på programmet - selvom du har ret Ruben, de er bare bedre til det. En af mine venner, der sælger plader, gav mig førstevælger i en af hans nyindkøbte jazz-samlinger. Jeg tog en stak bytteplader med, og rendte med lidt forskelligt til gengæld - den her var imellem. Skøn, skøn jazz.....

[r-l-b]

Idag er det ikke svenskere der kan synge engelsk,der er på programmet - selvom du har ret Ruben, de er bare bedre til det. En af mine venner, der sælger plader, gav mig førstevælger i en af hans nyindkøbte jazz-samlinger. Jeg tog en stak bytteplader med, og rendte med lidt forskelligt til gengæld - den her var imellem. Skøn, skøn jazz.....

godt bytte ...

her har det stået mere traditionelt til med

[pqrannes]

Her står den efter en lang dag i vintagehuset (http://www.elfridas-hus.blogspot.com) og en tur til det tidligere vintagehus (køb det nu: http://www.robinhus.dk/ejendom/default. ... igid=54810) med en Bjørn og Bernadotte vintage Morsø brændeovn, på ny dansk musik:



Kan man li' det danske band "Murder", kan man også li' Vessels (aka Anders Mathiasen fra Murder) første solo udspil.

PQR

[sommer]

her har det stået mere traditionelt til med

Jamen, de er jo altid gode de to herrer. Mht. byt, så var det bedste jeg fik med netop et Blue Note første optryk af "Something Else" af Cannonball...

Her står den efter en lang dag i vintagehuset (http://www.elfridas-hus.blogspot.com) og en tur til det tidligere vintagehus (køb det nu: http://www.robinhus.dk/ejendom/default. ... igid=54810) med en Bjørn og Bernadotte vintage Morsø brændeovn, på ny dansk musik:



Kan man li' det danske band "Murder", kan man også li' Vessels (aka Anders Mathiasen fra Murder) første solo udspil.

PQR

Uha, jeg elsker Murder (og "I Got You On Tape" - de hænger jo lidt sammen). Den skal da tjekkes Peter

[r-l-b]

Herlig dobbelt LP

A1 Carioca
A2 Line For Lyons
A3 Moonlight In Vermont
A4 Bark For Barkadale
A5 Turnstile
A6 The Lady Is A Tramp
A7 My Funny Valentine
B1 Funhouse
B2 Ide's Side
B3 Roundhouse
B4 Kaper
B5 Bweebida Bobbida
B6 Mullenium
C1 Mulligan's Too
C2 Limelight
D1 So Easy
D2 Go-Go
D3 Bevan Beeps
D4 Rearin' Back

[mcs_5]

Everclear.jpg

- den ser nok lidt anderledes ud normalt...

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen

[r-l-b]

[Captain Phoenix]

Ruben - godt med foto, men vi må da have et par ord med på vejen:
Hvilken Sonny Rollins er det, lidt historie, hvordan den lyder osv...

[r-l-b]

Ruben - godt med foto, men vi må da have et par ord med på vejen:
Hvilken Sonny Rollins er det, lidt historie, hvordan den lyder osv...

Sorry det er "Freedom Suite" - et pragtfuld album han lavede i 58 - billedet er ikke mit - jeg købte en stor stak vand og mug skadede LPer - alle yder og indercovers røg direkte til skrald - pladerne blev behørigt vasket to gange med rodalon før de fik min hårde tretrins kur i pladevasken - nu lyder de fint

her lidt på engelsk om Freedom Suite

In 1958 Rollins recorded another landmark piece for saxophone, bass and drums trio: The Freedom Suite. His original sleeve notes said, "How ironic that the Negro, who more than any other people can claim America's culture as his own, is being persecuted and repressed; that the Negro, who has exemplified the humanities in his very existence, is being rewarded with inhumanity."[10]

The title track is a 19-minute improvised bluesy suite, much of it interaction between Rollins' saxophone and the drums of Max Roach, some of it very tense. However the album was not all politics – the other side featured hard bop workouts of popular show tunes. The bassist was Oscar Pettiford. The LP was only briefly available in its original form, before the record company repackaged it as Shadow Waltz, the title of another piece on the record.

[sommer]

Spændende - har faktisk ikke "Freedom Suite" i samlingen. Den skal da findes. Jeg elsker til gengæld også "Saxophone Colossus" og "Tenor Madness" - Rollins er toppen. Ærgrer mig stadigt over, at jeg ikke så ham sidste år under festivalen.
Nåh, i dag spilles disse lækre skiver, som også fandt vej til samlingen i weekendens løb:





Fed Warhol tegning på coveret og virkelig god jazz, med super folk i set-up'et. Jeg er specielt vild med Bobby Timmons på klaver, og han er efter min mening lidt overset. Hans egne plader som trio-leder på Riverside er virkeligt gode. Og ja, Burrell er jo bare generelt guitar-cremé for øregangen....

[his067]

En dag uden Jazz:


Jeg måtte købe den på vinyl da det viste sig at set fjols der var ansvarlig for CD udgaven havde trykt alle sangteksterne
(som på LP udgaven er trykt på den ene 30 cm X 30 cm side af et LP-omslag) på det tilsvarende CD-Indlæg: Jeg kan ikke engang læse det med mikroskop.
Og så osse:



men i originaltryk som jeg købte i Kanada.

[KlausM]

Khachaturian's violin koncert er et fantastisk stykke musik

Mvh Klaus

[Captain Phoenix]

Jeg så Petrucciani live i Montmatre da det lå i Nørregade - en gang i 1982-84 - det var fedt

Ja - det var det!
Ligeså i Copenhagen Jazzhouse nogle år senere, hvor han spillede klaveret ud af stemning inden ekstranummeret -"This piano is destroyed"- jeg mener: Havde det så været Ocars Petterson - men Petrucciani var under 1 m høj...

Det fik mig til at finde denne her frem - Petrucciani helt på toppen.
Optagelse er lavet kun to år før Michel Petrucciani døde – alt, alt for tidligt. Men den giver et billede af hvilken moden og ”færdig” musiker, han havde udviklet sig til i en alder af kun 34 år.

Optagelsen er en (let redigeret) solokoncert, som Petrucciani gav i Tyskland – og starter med et af de mest optimistisk numre overhovedet – ”Looking Up”. Det er som om solen stråler gennem regn, gråvejr og de tungeste skyer, når man hører det – og det er bare umuligt ikke at blive i bedre humør.
Resten af optagelsen holder samme tårnhøje niveau af energi, skønhed – og en mester, der behersker sit instrument til perfektion.

En lille personlig historie:
Jeg var ca. på tidspunktet for denne optagelse til en Petrucciani-koncert i Cirkusbygningen i København (soloklaver med samme repertoire). Vi kom i sidste øjeblik – Petrucciani sad allerede ved flyglet på scenen. Han begyndte at spille med det samme og fortsatte uden afbrydelse eller snak med nummer efter nummer.
Da han efter nogen tid holdt op med at spille – og lyset blev tændt i salen – tænkte jeg ”Nå – der er pause”.
Men nej: Koncerten var forbi – og de knap 1½ time var gået på noget der føltes som under ½.
Jeg var vel lidt skuffet, da kæresten og jeg fandt et bord på Axeltorv og bestilte et par stor fadøl.

Og så skete det: Koncerten ramte os som et forsinket, følelsesmæssigt bombenedslag.

Vi bare sad – uden at kunne (eller havde brug for) at sige noget i den næste time: Så meget havde Petrucciani givet, at vi bare sad og fordøjede det store, store smukke musikalske indtryk.
En utrolig oplevelse – har ikke prøvet noget lignende før eller siden.
Pladen her giver et godt indtryk af de højder, Petrucciani tog os til ved koncerten.

[r-l-b]

tre gange Miles til aftenkaffen

[kbekke]

tre gange Miles til aftenkaffen