De to andre højtalere overraskede mig. Først lyttede jeg til M25. De havde alt hvad jeg har savnet ved A25. De var anderledes åbne, men med fin mellemtone skøn bund. Netop åbenheden, eller mangel på samme er årsagen til at jeg mister lysten til Scandyna/Dynaco A25 hver gang jeg har dem på hænderne. Det er alligevel sket et par gange. Selv med nye kondensatorer mangler de topende og luft. Det har M25 og det er måske årsagen til at denne Dynaco får lov at tage ophold i stuen. Dels er den smuk med sine klassiske hørfronter og palisander kabinetter og så lyder den simpelthen godt på både Sansui Au-9900A og Fisher x100.
Nu til Fostex´sne. De kan noget med vokaler og strengeinstrumenter, som er helt særligt. Parret med Fisher´en havde jeg besøg af Mark Kozelek, Cat Powers, Lera Lynn og Thomas Dybdal i lytterummet
Tilgengæld er de ikke ret sjove til den tunge rock. Lykkeligvis spiller jeg ikke meget af det, men altså de vokaler. Det er særligt.
Højtalerne mindede mig om Anders´højtalere fra sjællandstræffet i marts. Omend jeg har på fornemmelsen at Anders højtalere var mere alsidige.
Hvad er jeres erfaringer ned ovenstående højtalere?
Mvh.
Fensten
