Tak, x-ray for kommentaren. Ja, det er skræmmende at mere og mere grej som man husker fra sin ungdom nu er vintage. Hvad kan man lære af det? Nå, ja jeg fylder rundt til sommer.
eggers skrev:Sådan en har en af mine tidligere bofæller haft, så jeg kender da lidt til den. Har kun hørt den med en Rega MM på en Rega Planet, så jeg skal ikke kunne sige hvad den kan med en MC.
Det lyder som en sølle brug af sådan en ond MC-maskine; den kører MC straight ind via Phono 1 og kan i Phono 2 stilles om til MM, men også ændres mht. MC-ohm belastningen og hhv. 0/22/32 db i følsomhed.
Altså et ret "versatile" apparat, som man passende kan have to grammofoner sluttet til.
Og nu, hvor Lux riaa'en får lov at være med til at spille her i baggrunden med min brugte, let skæve Ortofon MC15, kan jeg ikke finde på noget at klage over. Det skulle da lige være, at vinduerne klirrer, når jeg spiller Philip Glass' "Koyaanisqatsi".
Her er for resten dens data (på tysk):
PHONOVORVERSTÄRKER LE-109
Ausgangspegel,-Impedanz 150 mV/70 Ohm
Klirrfaktor < 0,005 % (1 kHz)
Eingangsempfindlichkeit und -impedanz
Phono 1: 160 µV/100 Ohm
Phono 2/0dB: 2,5 mV/47kOhm
Phono 2/22 dB: 220 µV/3, 40,100 Ohm
Phono 2/32 dB: 80 µV/3, 40, 100 Ohm
Geräuschspannungsabstand (IHF)
Phono (MM): > 92 dB
Phono (MC): > 77 dB
Frequenzgang Phono (MM/MC):
20 Hz-30 kHz (- 1,0 dB)
30 Hz-20 kHz (± 0,5 dB)
Abmessungen (B x H x T)
438 x 63 x 310 mm
Gewicht 4,0 kg
PQR