Min Philips CD960 laver en lille smule støj under afspilning. Det lyder lidt som en lettere ridset LP - eller som udladning af svag statisk elektricitet. Styrken af støjen varierer en lille smule fra nummer til nummer, men jeg har ikke kunnet finde et mønster. Der er ingen støj mellem numrene. Jeg ved med sikkerhed, at det ikke er DA-konverteren. Mistanken falder naturligvis på laseren, men den læser pladen perfekt i det øjeblik skiven ligger, som den skal, den springer heller ikke mellem numrene eller laver andre typiske laser-fejl. Jeg har i tidens løb oplevet mange fejl på CD-maskiner - men ikke noget der ligner den slags støj.
Er der nogen som har konkrete erfaringer, der ligner mine? (Der findes lidt hist og her på nettet, men det jeg har kunnet finde er mildt sagt ikke oplysende.)
Vh
Hans Jørgen