bjerager skrev:Som jeg forstår Nordøst, så anbefaler de et apparat, de selvfølgelig selv sælger til at brænde kabler ind, og det skal vel være tændt hele tiden.
Det er min erfaring, at ... man nemt kan blive indbrændt ved 100t kabelintonering iført sydvest, uagtet non-konform direktionalitet, men det er jo blot min ikke-dimensionelle visuelle opfattelse, om Nordøst resulterer i diametralt andet resultat synes dog ingen emperi for.
Jeg kan forstå at redaktøren ønsker sig en mere forståelig forklaring, jeg vil anstrenge mig herfor, og begrænse kauseriet til detaljering af emperien.
Som nævnt har jeg adgang til en partikelaccelerator på arbejde, men er desværre begrænset ift. befordring på cykel, hvilket signifikant gør transport af højttalerkabler, udført i solide kobbertråd, 5mm2, (fruen har hæklet isoleringsmateriale i en særligt kombination af silketråd, tang og PFAS holdigt græs, der synes gavnligt for oktaven, og, bilder jeg mig ind for #9 og sus4), hvor hvilemassen selvsagt er substantiel, og materialet særligt resistivt overfor strukturelle ændringer, vanskeligt foreneligt med cykeltransport.
Derfor har jeg igennem længere tid samlet gamle optagelser af de Olympiske Lege, hvor jeg har i langsom gengivelse har kunnet studere de store kuglestøders teknik, herunder den navnkundig Joachim B. Olsen (hans "gokke" teknik, virkede umiddelbart tilfredsstillende, men havde desværre ikke effekt af permanent karakter, og da fruen ikke brød som om anstrengelserne, blev dette kun udforsket perifert (annekset, forstås)).
Istedet forsøgte jeg mig ud i hvad man kunne kalde DIY acceleration, efter kuglestøds inspiration.
Med begrænset radius, armslængdeprincip, samme princip, der benyttes i centraladministrationen, for at sikre, at ingen styrelse, forvaltning eller myndighed, er længere væk end, de kan få et par på kassen, forsøgtes accellererede intonering at de selvgjorte kabler, i en let modificeret udgave af fruens salatslynge, til behørigt niveau.
Det tog noget tid.
I lang tid var jeg bundet til ganske få keV (kilo elektron volt), besværliggjort af sålen på Acis Gel Kayano med inferiør statisk gnidnigskoefficient.
Jeg oplevede dog vedvarende progression, og efterhånden som græsset blev slidt, og Acis-sålens strukturelle integritet svandt, kunne jeg nu, relativt let, opnå MeV niveauer i baghaven.
Har medlemmer mod på samme øvelse, vil jeg gøre en advarsel for de der har naboer, der fortsat benytter sig af CRT teknologi, når de lader sig diverterer, thi pirouetter på MeV niveau gør anledning til signifikant elektromangnetisk interferens (EMI) og dermed af gene for proximitivt aktiv CRT.
Nuvel, trillebøren var vertikalt eleveret på hæk (en 57-årig liguster), så jeg uden problemer kunne slippe kabler og salatslynge, der captureres af børen, når de-accelerationen iværksættes. Det kræver lidt finesse, og forinden den var opnået, fik vi da også jævnligt skiftet de store vinduespartier i udstuen.
Desværre bristede fæstningen af trillebøren ifbm sidste kabelintonering, hvor jeg kom uhørt tæt på GeV niveau, hvilket forårsagede at både naboens og dennes nabos hæk blev kappet af i knæhøjde, og endelig fældede en telefonpæl, der efterfølgende indfandt stabil tilstand i naboes Tesla. Han viste sig uinteresset i vellyd, og endog ganske uvenligt stemt herefter, og det på trods af mine ihærdige henvisninger til den forestående fritstilling af kommunerne, hvilket i min optik må indbefatte virkelystne borgere, og må nok imødese et civilt søgsmål førend jeg får mine kabler igen, der pt. er lateralt forskudt, og efter naboens post-moderistiske omsorg, strukturelt re-materialiseret, og formodntligt nu med inferiør direktionalitet.
...i min erfaring.
)
