Impulskøb og hovsaløsninger

Vis os dit grej
Besvar
Brugeravatar
Anders
Indlæg: 338
Tilmeldt: 12 sep 2010, 14:39
Geografisk sted: København

Impulskøb og hovsaløsninger

Indlæg af Anders »

Jeg er, som alle herinde, rigtig glad for at høre musik.
Der er sket rigtig meget siden min interesse blev vækket for ca. fem år siden.
Men én ting har kendetegnet mine vekslende HiFi-situationer: tilfældighed.
En stor del af mine anlæg har bestået af heldige køb, skrotfund og foræringer, hvilket så igen har medført alskens besvær: for korte kabler, dårlige højttalerplaceringer, beskidte potmetre, tarvelige rackløsninger osv.
Nu har jeg taget konsekvensen og skåret ind til benet!
Her er, hvad jeg spiller på nu, og ved I hvad: jeg kan lide det!
Billede
En dejlig Philips.

Her fra en anden vinkel:
Billede
Kabelrod er nu en saga blot (med undtagelse af pladespillerens hale i første billede, og det er selvfølgelig helt midlertidigt). Jeg skal aldrig mere bekymre mig om lakridser, bananer og oxidering. Ahh, det er bare fedt!
Når jeg skal indspille et nyt mixtape er det bare at flå en minijack-til-phono-ledning frem fra en skuffe; Philipsen har line in, forstås.
Anlægget har stor sentimental værdi og megen historie, blandt andet har det været med på Roskilde hele tre gange. Af den grund får det også en fugtig klud her om lidt.

I baggrunden kan man skimte et halvt sæt Monitor Gold samt ditto System One. Hele møget (rillefræser inkl) kan afhentes for en stabel ølkasser med fyld eller en kasse sprut. Det skal bare ud - men jeg er selvfølgelig ikke så dum at smide det ned til storskrald, når nu det kan gøre en vintage elsker glad.
Bevares, jeg har selv været rigtig glad for det, men nu er glansen ligesom gået af det hele. Sådan som det går med de fleste impulserhvervelser.
Jeg overvejer at skille mig af med møblet også, med mindre det skal være tv-bord. Tilbud modtages gerne.

Ja det er så hvad jeg er endt med. Det imponerer selvfølgelig ikke som mange af jer andres setups, men man kan ikke komme uden om at kalde det et gennemført koncept! Og her bliver der altså lyttet til musik frem for teknik i en grad, jeg førhen ikke troede mulig. :cool1:
Brugeravatar
pqrannes
Indlæg: 3014
Tilmeldt: 12 apr 2010, 08:27
Lokalitet: Nibe
Geografisk sted: 9240 Nibe

Re: Impulskøb og hovsaløsninger

Indlæg af pqrannes »

Jeg kan ikke være mere enig med trådstarter. Jeg er også fan af Philips og har en del (dog rørsager) fra denne fine producent. Den Philips-sag ser bare skarp ud. Lyden er nok ikke værre.

Jeg kommer til København (og Nørrebro) den 12. og 13. november og regner med at tage min trailer med, så jeg har plads til en del kasser dåseøl fra Tyskland den ene vej og dine Gold Monitors mm den anden. Tak for handlen.

PQR

PS: møblet mangler jeg ikke.
Thorens/L'Audiophile/Bofa/Goodmans
Siemens/Klangfilm (p.t. på hylden
Mono (og stereo)
Med mere.
Fredmarantz
Redaktør
Indlæg: 7826
Tilmeldt: 15 maj 2010, 01:12
Lokalitet: Herning

Re: Impulskøb og hovsaløsninger

Indlæg af Fredmarantz »

Der står vist også en Nakamichi 600-serie på gulvet. Den må da kunne vække nogle på forummet her?'

Vh
Freddy
ole n 84
Indlæg: 1126
Tilmeldt: 11 jul 2010, 21:00
Lokalitet: Nordjylland
Geografisk sted: da vinci parken aalborg

Re: Impulskøb og hovsaløsninger

Indlæg af ole n 84 »

hej

Spiller du stadig på din philips radio.
Besvar