En lille positiv opfølgning her et halvandet år efter montering af russer-rørene.
Faktisk har forstærkeren fungeret udmærket med russer-rørene.
Der har udviklet sig 2 problemer i mellemtiden:
Begge lamper, både gløde-pæren (ON) og glimlampen (Vibrato) slukker periodisk fordi de er korroderede i soklerne.
De problemer er lige til at løse
Og så dog. Glimlampen har 220~240V over sig når, den lyser normalt.
Her var vi oppe på omkring 100V mere, og det bør ikke kunne lade sig gøre.
Lampen skulle have opgivet ævred for længst men, den fungerer fint, og hvorfor nu det?
Kigger man på diagrammet, sidder glimlampen i serie med en 100KOhm modstand, der nedsætter strømmen gennem lampen.
Denne modstand mangler, ser ikke ud til nogensinde, at have været monteret?
Dermed overbelastes glimlampen slemt, men den kan åbenbart holde til mosten.
Brændspændingen på lampen står på soklen, 220V men her kørte den som sagt med 100V mere.
Jeg har monteret den manglende modstand og brændspændingen faldt til 230V.
Det ser ikke ud til at påvirke lysudbyttet.
Nogle gange, så er tingene som de er, bare fordi ...
Så til den egentlige anledning til, at skrive dette indlæg.
Ejeren har fået den gode ide, at investere i et par NOS Psvane KT88C rør til erstatning for de 4 russer-rør, jeg monterede i forstærkeren.
Bare for at se, om der egentlig er nogen nævneværdig forskel. Måske har han vundet i lotto, tænkte jeg?
Jeg hev russerne ud (noget min ukrainske kone håber snart sker i Ukraine), og monterede med stort besvær 2 x KT88C. Havde forstærkeren været 1/2mm kortere i dybden, var det ikke sket
Benforbindelsen er den samme som på de originale EL34 og russer-rørene, men Bias'en passer ikke rigtigt.
Ændring af bundmodstanden i bias-kredsløbet til 100KOhm får justerings-området på plads hvor Bias nu kan sættes til rundt -55V svarende til 23mA katodestrøm uden signalinput.
Den oprindelige skærmgitterspænding er tilbage da disse rør fint klarer 400V+ på G2.
Well, denne løsning sparker VIRKELIG R.V
Jeg har jo egentlig ingen viden om udgangstransformatorens primær-impedans, men i og med, at den er lavet til 2 x 2 stk. EL34 tænker jeg, at 2 x KT88C, men en lavere intern anodemodstand end EL34, vil passe fint.
2 x 2 KT88C er ikke aktuelt da nettrafoen ikke kan levere strøm nok til hverken glød eller anode/g2-forsyning.
Et enkelt par er dog MERE end rigeligt for ejeren og jeg har hørt dem i aktion med en Fender guitar, og giver ham fuldstændig ret.
Så er der bare tilbage at håbe på et langt og lykkeligt liv med kineser-rørene.
Psvane bliver normalt anset for at være en god men også dyr rørfabrikant, så der er vel lidt, at ha' håbet i.
Mvh,
/Torben
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.