JEG ER BLEVET SNYDT
Det er surt at indrømme, men det er jeg, øv.
Som I måske havde set i købes sektionen, var jeg på jagt efter en 4 kanals spolebåndoptager til mit quadrofoni setup. Det skete der ikke noget ved, så jeg prøvede også på dba. Efter nogle dage fik jeg to henvendelser, begge omkring en Akai GX-630D-SS. En billig, men defekt, den anden lidt dyrere, men komplet med Nabs, Aluspoler og velkørende i følge sælger.
Jeg så den billige først, men den var meget hærget at se på, ingen Nabs og spoler og så ville sælger ikke anbefale at jeg satte spænding på før den var serviceret. Så jeg valgte den dyre, som sælger kunne demonstrere at den spiller, spoler og hvad man nu kan se når den står på et køkkenbord. Han mente dog den skulle have renset omskiftere, hvilket jo ikke er et problem.
F6D1C40C-7805-4781-A483-4E9421F37E0A.jpeg
Vel hjembragt blev der sat et af mine egne bånd på, indspillet på min GX-635D, og den spillede fremragende. I stereo.
Efter tilslutning til mit quad setup ville jeg prøve at indspille i 4 spor, men der skete ikke meget på de 2 rear kanaler. Jeg tænkte “nå den skal vel bare serviceres, så kører den igen”.
Det var så her jeg hurtigt blev klogere
Det viste sig at den en ene Playback forstærker, som sidder i sokkel, simpelthen mangler. Senere fandt jeg desuden ud af at grunden til at der ikke var lys i VU metre, var at alle lamper + fatninger var fjernet. Ledninger var klippet over og lukket med krympeflex.
“Hvad helvede er det jeg har købt?”, var nok det jeg tænkte her. Det bliver lidt op ad bakke.
95CDE554-35C3-404A-8B07-676105725BDB.jpeg
Så hvad er så min plan? Ja den selvfølgelig bringes i stand, så den kan bruges.
Jeg har bestilt et “fumleprint” med en 22 pin kant konnektor, som passer i soklen. Så bygger jeg simpelthen de to manglende kanaler på dette print. Det bliver jo ikke originalt, men hvis jeg kan få den til at køre, så er det OK med mig.
Og når jeg bestiller de komponenter jeg ikke har på lager, så køber jeg også nye pærer og får genskabt skala lyset.
Og så skifter jeg nok lige 15-20 stk 2SC458 preventivt, nu når jeg er i gang.
92AB04B4-5EA3-4CA0-82D0-939C4BF1A074.jpeg
Skulle nogen af jer ligge inde med sådan et print, så vil jeg meget gerne købe det.
6C15CC93-C338-451B-ADAC-C6046D215F9B.jpeg
Så hvad kan man lære af dette?
Sælger havde sjovt nok lavet en “slutseddel” på handlen, hvor han fraskrev sig “fejl og mangler” og at den var “afprøvet og købt som beset”. Her skulle jeg nok være blevet mistænksom, men den spillede jo
Kan det virkelig være rigtigt at man skal forlange tingene åbnet op inden køb? Noget tyder på det.
Fortsættelse følger....
Mvh Kenneth
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.