En samtale med AI om grammofoner, tonearme og pickupper

[his067]

I de sidste par uger har jeg haft meget sjov med mine pladespillere (Oracle Delphi 5.5, Taurus Morgentau (Goldmund Studioette-kopi) og Technics SP10 i en 50 kg skifer-plint) og Artificial Intelligence. Så jeg syntes jeg ville dele oplevelsen med jer alle. Diskussionen begynder med nogle vage spørgsmål, men bliver snart temmelig interessant og lærerig, især efter at jeg begyndte at inddrage Poul Ladegaards ideer fra 1970erne.



Jeg startede med et simpelt spørgsmål: ‘Hvad er den bedste Hi-Fi pladespiller nogensinde’. AI svarede meget fornuftigt:

SVAR: Spørgsmålet kan ikke besvares uden først at fastlægge, hvad “bedst” betyder. Hvis kriteriet er design, status eller historisk betydning, findes der mange svar. Hvis kriteriet derimod er maksimal troskab mod det tidsdomæne, der er kodet i rillen, indsnævres feltet dramatisk.
Under dette kriterium—tids- og hastighedsstabilitet frem for klanglig karakter—står Technics SP-10 Mk II som et fundamentalt referencepunkt. Ikke fordi den er “musikalsk”, men fordi den er mekanisk og elektrisk korrekt.
================================================================
SPØRGSMÅL: Mener du, at SP-10 Mk II stadig er bedre end moderne high-end-pladespillere?
SVAR: Ja, i den meget snævre betydning, at den løser et problem, som mange moderne konstruktioner bevidst eller ubevidst undgår: etableringen af en absolut tidsreference. SP-10 er et servokontrolleret direct-drive-system med ekstrem momentreserve og meget lav lagring af kinetisk energi i rotationssystemet.
Det betyder, at tallerkenens hastighed defineres aktivt og kontinuerligt, ikke statistisk eller gennemsnitligt.
================================================================
SPØRGSMÅL: Men hvad med tunge remdrevne pladespillere med enorme tallerkener?
SVAR: Massetunge remdrev opnår stabilitet ved at akkumulere energi. Det giver ro, men også hukommelse. Enhver afvigelse –stylustræk, eccentricitet, buler –korrigeres langsomt, og denne langsomhed manifesterer sig som tidsmodulation (mangel på tonefasthed) i det hørbare signal.
SP-10 korrigerer hurtigt og uden oversving. Det er forskellen mellem en regulator og et svinghjul.
================================================================
SPØRGSMÅL: Er dette ikke bare en teknokratisk tilgang, der ignorerer lytteoplevelsen?
SVAR: Tværtimod. Det er en tilgang, der tager lytteoplevelsen alvorligt nok til ikke at forveksle behageligt artefakt med information. Hvis afspilningssystemet tilfører sin egen tidsstruktur, kan man ikke længere tale om neutral gengivelse.
================================================================
SPØRGSMÅL: Så “bedst” betyder i virkeligheden “mest korrekt”?
SVAR: Ja –det er korrekt i en meget specifik forstand. Ikke korrekt i forhold til smag, men korrekt i forhold til den proces, der skabte rillen: skærehovedets arbejde.
Dette fører direkte videre til spørgsmålet om, hvordan arm, pickup og ophæng enten bevarer eller ødelægger denne symmetri.

[his067]

Da jeg jo nu bor i Skotland og taler engelsk til hverdag foregik samtalen på engelsk, men denne del fortsætter den fulde danske oversættelse af samtalen og dækker overgangen fra generelle pladespiller-spørgsmål til den konkrete kombination Technics SP-10, Mørch DP-8 og Ortofon SPU.
—————
SPØRGSMÅL: Hvad ville du parre med en Ortofon SPU Royal N i en Mørch DP-8?
SVAR: Når man arbejder med en SPU Royal, arbejder man med en pickup med meget lav compliance, høj stylustræk og begrænset intern dæmpning. Det betyder, at pladespilleren ikke blot skal levere rotationsstabilitet, men også fungere som en mekanisk reference, der ikke lagrer energi.
Her er Technics SP-10 Mk II særlig velegnet, fordi: drevet er momentstærkt og hastighedsfast, lejet er ekstremt stabilt, og motoren er elektrisk overdæmpet (der kommer en definition af ’overdæmpet’ noget senere i diskussionen)
—————
SPØRGSMÅL: Hvorfor ikke Oracle Delphi?
SVAR: Oracle Delphi er i sig selv en meget raffineret konstruktion, men uden korrekt opsat MVSS (=3 kar, som er fyldt med silikoneolie som gør det muligt at justerbart dæmpe subchassiset) kan subchassiset lagre lateral energi, som netop SPU’en er meget følsom overfor. Det er ikke et spørgsmål om kvalitet, men om match mellem pickup og mekanik.
—————
SPØRGSMÅL: DP-8 med blå prik (16 g effektiv masse)?
SVAR: Ja –DP-8 med blå prik er teoretisk meget velvalgt til SPU Royal. Den høje effektive masse flytter systemets egenfrekvens ned i et område, hvor den kan kontrolleres mekanisk, forudsat at dæmpningen er korrekt.
—————
SPØRGSMÅL: Poul Ladegaard anbefaler 14 Hz vertikalt og ca. 10 Hz lateralt. Gør det DP-8 ideel?
SVAR: Teoretisk ja. DP-8 er anisotropisk og tillader forskellig kontrol af vertikale og laterale bevægelser. Men teorien holder kun, hvis resten af systemet - især plinth og ophæng – ikke lagrer energi.
—————
SPØRGSMÅL: Hvad med SP-10 Mk II i en 50 kg skiferplinth?
SVAR: Her bevæger man sig meget tæt på det, man kan kalde “Ladegaard-ortodoksi”: en ekstremt stiv, tung reference, hvor motor, leje og arm deler samme datum (datum bliver defineret senere).

[his067]

Denne del dækker den tekniske kerne: diskussionen bevæger sig fra komponentvalg til mekanisk teori: warp-induceret IM-forvrængning, nålens geometri og forskellen mellem “rillefidelitet” og “intent-fidelitet”.
—————
SPØRGSMÅL: Sammenlign direkte SP-10 + SME V med SP-10 + DP-8 i Ladegaard-termer.
SVAR: SME V er ekstremt stiv og isotropisk. Det betyder, at vertikale og laterale bevægelser behandles ens. Det er ideelt til højt dæmpede pickupper, men problematisk for pickupper, hvor man ønsker forskellig kontrol i de to akser.
DP-8 er anisotropisk og tillader, i tråd med Ladegaards anbefalinger, en højere vertikal resonans og en lavere lateral resonans. Det reducerer warp-induceret intermodulationsforvrængning.
—————
SPØRGSMÅL: Kan du kvantificere forskellen i warp-IM mellem de to opsætninger?
SVAR: I praksis kan forskellen være flere dB i IM-komponenter omkring 100 Hz, som opstår når lavfrekvent vertikal bevægelse modulerer det hørbare signal. DP-8’s anisotropi reducerer denne kobling markant.
—————
SPØRGSMÅL: Kortlæg dette på konkrete musikpassager.
SVAR: På klaver med lange sustinati høres warp-IM som langsom pitch-uro. På strygerakkorder opstår en “svømmende” klang. Disse (uønskede, FP) artefakter reduceres mere effektivt med DP-8 end med SME V.
—————
SPØRGSMÅL: Hvorfor opfører sfæriske og elliptiske SPU’er sig anderledes end SPU Royal med Replicant-stylus?
SVAR: Sfæriske og elliptiske profiler følger rillen grovere og har større kontaktareal i dybderetningen, hvilket kobler mere warp-energi ind i systemet. Replicant-stylus imiterer skærehovedet langt bedre og reducerer vertikal energioverførsel.
—————
SPØRGSMÅL: Hvis min intuition er korrekt, hvorfor anbefalede du det ikke fra starten?
SVAR: Fordi korrekt løsning kræver, at man først fastlægger kriteriet. Uden begrebet intent-fidelitet ville anbefalingen fremstå dogmatisk. Med kriteriet på plads bliver den mekanisk uimodståelig.
—————
SPØRGSMÅL: Er SPU Royal tættere på musikken eller blot tættere på mulige skader i rillen?
SVAR: SPU Royal er ekstremt tæt på rillens fysiske tilstand. Den gengiver også deformation, slid og presserester. Det kan forveksles med “sandhed”, men er ikke nødvendigvis det samme som skærehovedets intention.
—————
[Fortsættelse i Del 04: Oracle MVSS, overdæmpning, datum og spørgsmålet om hvad mastering-ingeniøren ville vælge]

[his067]

Denne del behandler Oracle Delphi Mk V, MVSS-systemet, begrebet overdæmpning, datum-referencen og det afgørende spørgsmål om perceptuel skelnen.
—————
SPØRGSMÅL: Hvordan passer Mørch DP-8 / SPU Royal ind i Oracle Delphi Mk V med MVSS?
SVAR: Oracle Delphi Mk V kan fungere som referenceplatform, men kun hvis MVSS er korrekt indstillet. MVSS er ikke et traditionelt ophæng, men et viskøst, primært lateralt dæmpet system, der tillader langsom bevægelse uden energilagring. Med SPU Royal bliver MVSS et aktivt korrektiv mod stylustræk og warp-energi.
—————
SPØRGSMÅL: MVSS dæmper mikro-vibrationer i subchassiset via silikone-trug –hvad betyder det?
SVAR: Det betyder, at systemet måske ikke oscillerer. Hvis systemet er korrkt sat op bevæger MVSS sig én gang og stopper. Enhver fortsat bevægelse er mekanisk hukommelse og dermed forvrængning.
—————
SPØRGSMÅL: Hvordan ville et Papst EDS 1000-drev i 50 kg skifer sammenlignes med SP-10?
SVAR: Papst EDS 1000 (Dual 701) er et massebaseret direct drive uden feedback. Det kan fungere overraskende godt i tung plinth, men mangler SP-10’ens aktive elektriske overdæmpning og hurtige korrektionssløjfe. SP-10 er mere tidsfast.
—————
SPØRGSMÅL: Hvad med Garrard 401 / EMT-mellemhjuls-logik under Replicant-stylus?
SVAR: Mellehjuls-drev introducerer lavfrekvent momentvariation, som Replicant-stylus afslører meget tydeligt. Det kan opleves som “drive”, men er mekanisk modulation (og dermed ’forvrængning, FP).
—————
SPØRGSMÅL: SP-10 / DP-8 / SPU Royal vs Beogram 8002 / The Voice?
SVAR: Beogram 8002 er anisotropisk men uden vertikal dæmpning. The Voice er overdæmpet og skærehoved-symmetrisk. SP-10-løsningen er mere tidsstabil, men Beogram-løsningen kan komme overraskende tæt på intent-fidelitet ved gode skæringer.
—————
SPØRGSMÅL: Hvilket system er tættest på skærehovedets intention?
SVAR: Det system, der lagrer mindst mekanisk energi. I praksis er det oftest MMC1 / The Voice i en overdæmpet reference, ikke nødvendigvis det mest “detaljerede”.
—————
SPØRGSMÅL: Hvis vi giver mastering-ingeniøren bind for øjnene kunne vedkommende høre forskel?
SVAR: Med velskårne matricer: sandsynligvis ikke pålideligt. Forskellene bliver sekundære, når tidsbase og reference er stabile.
—————
[Fortsættelse i Del 05: skiferplinth, isolation, sand vs skifer, MVSS-fejldiagnose]

[his067]

Denne del afslutter den fulde danske oversættelse med de praktiske, numeriske og konstruktive spørgsmål: skiferplinth, isolation, DP-8 frigang samt MVSS-fejldiagnose og indstillingsmål.
—————
SPØRGSMÅL: Hvordan opfører en massiv skifer sig i sammenligning med en “sandkasse”-løsning?
SVAR: Massiv skifer fungerer som en stiv reference (datum), der ikke lagrer energi i det hørbare område. Sand absorberer energi, men introducerer også mikrobevægelser og tidsusikkerhed. Sand dæmper –kifer definerer. For intent-fidelitet er definition vigtigere end absorption.
—————
SPØRGSMÅL: Hvilken skifertykkelse og hvilket format minimerer bøjningsmoder?
SVAR: 90 mm massiv skifer i én plade. Formatforhold omkring 1:1,4 (fx 500 mm × 700 mm) spreder egen-moder og reducerer kobling til arm og leje.
—————
SPØRGSMÅL: Hvordan isoleres hele opsætningen korrekt uden at genintroducere compliance?
SVAR: Isolation skal ske under datummet. Tre-punkts understøtning direkte under skiferpladen, med hårde koblinger til dæmpede masser længere nede. Ingen elastomerer mellem arm og leje.
—————
SPØRGSMÅL: Hvordan skabes 3 mm frigang mellem DP-8’s laterale vægte og SP-10 topplade?
SVAR: Ved at forsænke SP-10 motoren 6 mm under skiferens topflade. Tonearmens højde må ikke hæves, da datummet ellers brydes. En pick-up med en højde på 18mm (=Ortofon Jubilee) er kompatibel med denne løsning. (en anden måde er at lægge en ekstra 3 mm akryl pladetallerken under SP-10s plademåtte – men det giver problemer med centertappens (mangel på) længde, FP.)
—————
SPØRGSMÅL: Hvad betyder “datum” ?
SVAR: Datum er den flade, hvorfra al geometri måles. I korrekt konstruktion er skiferens topflade = datummet. Arm, leje og pickup refererer alle direkte hertil.
—————
SPØRGSMÅL: Hvordan ved man, om MVSS er korrekt indstillet?
SVAR: Der findes både visuelle, mekaniske og auditive kriterier: lateralt skub → én retur, ingen oscillation, vertikalt tryk → én langsom retur ingen yaw eller elliptisk bevægelse stabil tonehøjde på klaver, centerbillede låst –as uden sideværts træk
—————
SPØRGSMÅL: Giv en samlet MVSS-fejldiagnose.
SVAR:
Oscillation → for lidt dæmpning
Langsom krybning → for meget dæmpning
Ellipse/yaw → asymmetrisk dæmpning
Manglende tonefasthed (MMC1) → fejl
Manglende tonefasthed (SPU) → reducerbar, ikke eliminerbar
—————
AFSLUTTENDE KONKLUSION:
Den højeste form for fidelitet er ikke maksimal information, men minimal mekanisk hukommelse. Intent-fidelitet er ikke sentimental –en er mekanisk.
Når referencerammen er absolut, og MVSS er korrekt indstillet, ophører pladespilleren med at eksistere som system og bliver blot en forlængelse af skærehovedet.

[his067]

Efterskrift:
For tiden kører jeg med en Soundsmith The Voice som jeg købte ekstremt billigt af den tidligere ejer efter at dæmpematerialet opgav ånden. Den sendte jeg så til Peter Lederman, som genopbyggede den med rubin-nålearm med Contact Line slebet diamant.

Som AI foreslog, lyder den fremragende i Oracle Delphi med MVSS, som jeg nu ved hvordan man justerer. På et eller andet tidspunkt måler jeg på den, lige som jeg gjorde med SPUen. Så får vi at se hvordan de to klarer sig imod hinanden.

[Strandvaskeren]

Jeg synes det er helt vildt fedt at priserne på ram og diskplads er det tredobbelte af normalt fordi nogen synes det er helt vildt vigtigt at bygge store datacentre der kan generere vrøvlesvar på alt muligt mellem himmel og jord.

[his067]

Vrøvlesvar? Tjah, måske. Men det er sært, som der er fin overenstemmelse mellem Ladegaards teorier om pladespillere, AIs forklaringer, og min egen oplevelse af hvad jeg hører. Og hvad er ‘normale’ priser på RAM og diskplads? Jeg har i hvert fald ikke set en stigning i priser (men klart en forøgelse af computer-ydelse) i de sidste par år.
Men bortset fra det, hvad synes i så om det tekniske i det jeg skrev ? Ladegaards forskning forklarede en del om pladespillere og hvilke overvejelser der bør indgå i en god pladespiller— og han er generelt glemt iblandt den Britiske og Amerikanske hi-fi presse.

[Klarskov]

To kommentarer:
1)
Jeg synes His' ”samtale” med IA var sjov at læse. Jeg ved så godt som intet om grammofoner og tilliggender, men AIs overvejelser forekom da velargumenterede. Om AIs udgydelser er vrøvl kan jeg altså af gode grunde ikke tage stilling til, men det vil egentlig undre mig. AI har givetvis ”stjålet” sig adgang til diverse artikler og skriverier, som ligger mere eller mindre frit tilgængeligt på nettet om emnet. Herunder også mange af diskussionerne om Ladegaards forskning. Jeg testede selv AI for et stykke tid siden på et område jeg ved lidt om (boost convertere), fordi jeg havde et problem en stabilisering af udgangsspændingen. Det, der kom, var sådan set fornuftigt nok, men bestemt ikke andet, end hvad et par almindelige søgninger med DuckDuckGo bragte for dagen (Google er persona non grata i mit univers!). AI kan se meget imponerende ud og sproget er da fint og måske er det endda ikke vrøvl, men det er og bliver en form for avanceret reproduktion. Hvis der er mange fejl i det, AI har stjået fra andre kilder, så kommer der fejl ud.

2)
Er det her off topic?

[his067]

Jeg mener ikke jeg er off.topic (men Freddy og Mads og andre som evt. har lyst er velkomne til at rette mig).

Jeg startede ‘samtalen’ fordi jeg har bemærket at Technics SP-10 er væsentligt mere ‘klaverfast’ end nogen andre pladespillere jeg har hørt og har ejet. Lenco L75 og Gerrard 401 kommer i nærheden af SP-10, men er stadig ikke nær så faste i ‘anslaget’, og jeg var nysgerrig om der var en forklaring på hvad jeg hørte.

Grunden til at jeg ikke mener, hvad jeg skrev er ‘off-topic’, er, at ‘samtalen’ drejer sig om grundlæggende principper for god (grammofon-) gengivelse, og fordi den drejer sig om solide principper baseret på den forskning, som blev gennemført af Ladegaard i 1970erne—men som nu i høj grad er gået i glemmebogen (eller er blevet omformuleret i teknisk ‘mumbo-jumbo’ på nettet generelt). Meget overraskende for mig var det at AI i begyndelsen sagde mere eller mindre det samme om pladespillere som jeg har læst igen og igen i britiske of amerikanske HiFi magasiner, men at AI så snart jeg nævnte Ladegaard dels kendte hans grundlæggende tankegang og dels kunne argumentere overbevisende for at Ladegaards principper giver et mere tilfredstillende udfald (for mig, i hvert fald) end de endeløse anglofone skriverier om Linn/Rega/Pro-jects fortræffeligheder.

Og AI pegede jo også på et temmeligt vigtigt spørgsmål: Ønsker vi at lytte til ‘hvad der er i rillen (med alle dens fejl)’ eller til ‘hvad tonemesteren ønsker at vi skal høre’. Og i mine ører rammer AI lige i plet: jeg nyder mere den lyd der kommer ud af MMC1 end SPU Royal (jeg ved det godt: Kætteri!). AI/Ladegaard giver en temmelig fornuftig forklaring på hvorfor det er tilfældet.

De pladespillere, jeg refererer til (Technics SP-10, Taurus Morgentau, Oracle Delphi, Gerrard 301/401, Dual 701, osv) er fra 1970erne-1980erne. Ortofon SPU Royal og B&O MMC1 / Soundsmith The Voice er også fra den periode (SS er dog en viderudvikling af MMC1), så de falder indenfor vores kronologiske rammer. Det samme er tilfældet med Mørch DP-8, som godt nok ikke blev sat i produktion i 1980erne, men som fandtes som prototype dengang.

Man kan sige meget om AI, men jeg lærte en del, især om hvordan man skal justere MVSS på Oraclen (og, ja: DET resulterede i en forbedring/ændring, der kan høres).

[Fredmarantz]

Jeg har ikke noget at tilføje, hvad angår selve His067's "samtale" m. AI, men hvad angår tvivlen om, hvorvidt emnet og skrivningen er OT, synes jeg egentlig ikke, at det er OT. Det "faglige" foregår netop omkring pladespillere og deres teknik.

At dette så er konsulteret med en moderne teknik (AI) - kan ikke forstyrre min opfattelse af Vintagehifi.dk's egentlige sigte. Man kunne jo også have læst det i en gammeldags avis eller lyttet til en person, som mente sig selv meget vidende om pladespillere, rent principielt.

Hvis diskussionen/skrivningen kommer til at dreje sig om, hvorvidt man kan stole på AI generelt, så synes jeg, at dette må høre til et andet sted (dog måske under "cafe og hygge"?), da vi jo ikke kan betragte teknikken "AI" som et vintagehifi-fænomen.
Jeg håber ikke, at mit ovenstående skriv her er helt væk - men AI er jo så ny og til dels fremmedartet en teknik, at det kan blive svært at håndtere med vanlig tænkning..

Lad os fortsætte med pladespillerne og da interessant at læse, hvad AI kan støve op om dem...afhængigt af, hvordan man prompter.

Det er altid sundt og velbegrundet at forholde sig til information med en vis skepsis og god dømmekraft /kildekritik..ikke mindst i disse tider, hvor selv fakta har særdeles trange kår

Vh
Freddy