Det store flagskib af en forstærker, Technics SE‑A3 ( se billede nedenfor ).
Begge kanaler var brændt af, hvilket skyldes, at de originale Technics‑transistorer typisk brænder ud med tiden – et velkendt problem på disse trin. Reparationen er i sig selv banal, ombygning til Toshiba‑transistorer, skæring af gevind og udskiftning af alle de brændte komponenter og opjustering. Det tager bare en masse tid.
En tuner, Technics ST‑S505, hvor følsomheden stort set var væk.
Det viste sig hurtigt, at en dual‑MOSFET i indgangen var brændt af. En ny blev monteret, og tuneren kunne igen spille, men den manglede stadig 3–4 dB i følsomhed og forvrængede især ved lave rf-signalniveauer ( se billede nedenfor ). Justering af HF‑indgangen hjalp ikke, men skulle naturligvis udføres efter udskiftningen af FET’en.
Normalt kan diskriminatoren / FM‑detektoren drive lidt over tid. Det viser sig typisk ved, at tuneren f.eks. modtager en station på 90,3 MHz, men også på 90,35 MHz uden at mute / "lock" indikator tændt ( se billede nedenfor ). Jeg fik den til at mute på 90,25 MHz og 90,35 MHz og modtage korrekt på 90,3 MHz ( ingen mute og “lock”-indikator tændt ). Men den manglede stadig den sidste følsomhed og forvrængede fortsat.
Et tjek af lokaloscillatoren afslørede fejlen.
Når tuneren modtager på 90,3 MHz, skal lokaloscillatoren ligge på 101 MHz. Den lå på 100,95 MHz – altså 50 kHz for lavt ( se billede nedenfor ). Tuneren er en “digital” tuner, hvor lokaloscillatoren kører i et PLL‑kredsløb ( phase‑locked loop ), og referenceoscillatoren er en krystaloscillator. Når PLL’en er låst, og lokaloscillatoren alligevel ligger for lavt, skyldes det, at referenceoscillatoren også ligger for lavt.
Krystaloscillatoren skal i denne tuner svinge på 4,5 MHz, men lå på 4,4977 MHz – og en masse decimaler mere
Stort set alle digitale tunere bruger et billigt lav‑Q krystal ( se billede nedenfor ). Ved at reducere en af kapacitanserne på den ene side af krystallet fra 18 pF til 10 pF lykkedes det at få den op på 4,50001 MHz, og lokaloscillatoren steg tilsvarende op til tæt på 101 MHz.
Dermed kom mellemfrekvensen også tæt på de 10,7 MHz, og signalet blev ikke længere filtreret væk i den ene side af frekvenssvinget i mellemfrekvens filteret, når der var modulation på ( se billede nedenfor ).
Mvh Smoelfen
IMGP4258.JPG
IMGP4264.JPG
IMGP4262.JPG
IMGP4265.JPG
IMGP4261.JPG
IMGP4267.JPG
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
”Budget er noget man lægger, når man ikke har råd”
Citat Smoelfen tilhænger af perpetuum mobile