Orto Akustiske højttalere

Rosinen i pølseenden
Mellemhjulet
Indlæg: 59
Tilmeldt: 15 apr 2011, 21:49
Lokalitet: Helsingør

Orto Akustiske højttalere

Indlæg af Mellemhjulet »

Tonni skrev: 29 jul 2026, 11:22 Eller New York Audio Labs Moscode måske? Rør i indgangen, og FET's i udgangen...

De er ikke så lette at finde. Men de satte lidt gang i andedammen, back then.
Oh ja, en Moscode var også noget af det første jeg så efter. Men det ser ud til det er årevis siden der har været en til salg i Danmark. Der står en Moscode 600 i Tyskland, men den er for dyr til mig. Klarskov har jo lavet tegninger til sin DC300b i High Fidelity hvis man er til DIY, der er en pdf et eller andet sted på siden. Jeg gætter på den ligger lidt op ad Moscode forstærkeren. Moscode forstærkerne må være en af verdens bedste, det er den eneste jeg har hørt om hvor de lægger en ble med i kassen, fordi den lyder så godt at man kommer til at tisse i bukserne af begejstring.
https://www.meta-gizmo.org/tri/nyal/moscode.html
Klarskov
Indlæg: 218
Tilmeldt: 12 mar 2011, 13:59
Lokalitet: Tikøb
Geografisk sted: Nordsjælland
Kontakt:

Orto Akustiske højttalere

Indlæg af Klarskov »

Tænk at nogen stadig husker min gamle konstruktion, DC300b! Det er virkelig rørende. Jeg kendte faktisk ikke diagrammet til Moscode'en dengang (heller ikke Brincks variant), så det var lidt på bar bund. Jeg startede "bagfra": Mosfetter skal drives af en meget lav impedans, defor kaskodetriinnet med to (lavimpedante) ECC82. Så vidt jeg husker bragte det drivertrinnets udgangsimpedans ned under 100 ohm. Men det er en længere historie. Hele beskrivelsen kan findes her: https://www.gammaelectronics.xyz/aa_1989-02_dc300.html - i det mindste har vedkommende haft tæft nok til at bevare den oprindelig forfatters navn på artiklen, men jeg anede ikke at den var pirateret. Hvis nogen er mere interesserede er de meget, meget velkomne til at kontakte mig. (Jeg er i gang med en "opdateret" version - men det er en helt anden snak.)

Men tak for interessen!
Vh
Hans Jørgen
Mellemhjulet
Indlæg: 59
Tilmeldt: 15 apr 2011, 21:49
Lokalitet: Helsingør

Orto Akustiske højttalere

Indlæg af Mellemhjulet »

Egentlig er jeg mest sur over de der Sonab/Carlsson/Larsen højttalere ikke kan drives af en singel ended 2A3 forstærker, det er sådan nogenlunde hvad jeg kan overskue at bygge. I første omgang prøver jeg så at flikke en rørforforstærker sammen, og ser om det giver noget foran min nuværende MosFet forstærker, for jeg er blevet ret forelsket i lyden af højttalerne, så må jeg se hvad næste trin ender med. Så er der også kommet et sæt OA-116 og et ekstra sæt OA-14 i huset, som kræver en del tid og omsorg for at kunne spille igen.

Klarskovs meget pædagogiske beskrivelse har en venlig sjæl lagt op på dansk her allerede: https://vintagehifi.dk/forum/download/file.php?id=20377

Ved ikke om det lige bliver den, har også set en DIY Mosfet forstærker med kun to rør, et 6SN7 og noget så anderledes som en 300B rør til at drive et sæt Mosfets, der så ville give 100 -120 watt. Den kunne muligvis modificeres til at bruge et andet DHT rør, som allerede er på lager.
Klarskov
Indlæg: 218
Tilmeldt: 12 mar 2011, 13:59
Lokalitet: Tikøb
Geografisk sted: Nordsjælland
Kontakt:

Orto Akustiske højttalere

Indlæg af Klarskov »

Du kan faktisk bygge en rør/MOSfet forstærker med kun et rør (i alt). Første gang jeg så et billede af Croft Series 7 troede jeg ikke mine egne øjne. Men det kunne altså lade sig gøre. Du kan se et forslag til implementering af den her: https://www.diyaudio.com/community/dire ... cs.999193/. Denne version er med rørreguleret strømforsyning med en gasdiode som spændingsreference. Sidste punkt er af stor betydning. I modsætning til en zenerdiode er gasdioden helt ligeglad med temperaturen. Når først den har stabiliseret sig står den urokkeligt fast. Men en ordinær LC strømforsyning vil sikkert også virke. (Hvis du vil se/høre den så send mig en pb -).

Vh
Hans Jørgen
Mellemhjulet
Indlæg: 59
Tilmeldt: 15 apr 2011, 21:49
Lokalitet: Helsingør

Orto Akustiske højttalere

Indlæg af Mellemhjulet »

Klarskov skrev: 08 aug 2026, 16:53 (Hvis du vil se/høre den så send mig en pb -).
Vh
Hans Jørgen
Det vil jeg rigtig gerne, du får en pb lige om lidt.

Croften er jo ikke vintage, men Glenn Croft er vel nærmest i sig selv vintage, eller var, han dødede for nogle år siden. Siden start 80'erne har han troligt siddet og hardwired sine forstærkere, og jeg faldt lidt på måsen over nogle af de billeder jeg fandt på https://audioflair.co.uk/category/croft/, som jeg skamløst har kopieret et par stykker af. Jeg tror ikke man kan lodde det design sammen meget enklere, han genbruger også kasserne, og de der 6 hullers vinkler til rør. Er der ikke rørregulering i, så mangler der bare et par rør.

Croft-7R-Power-amp-7.jpg
Croft-7R-Power-Amp-internal-1.jpg

Og så tilbage til emnet, vintage ting kræver kærlig omhu.

Sonab_renovering_1.jpg
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Besvar