i forbindelse med en delvis recap af min JVC JA-X9. Der er info på nettet om at de orange Elna’er er mere ustabile end gennemsnittet af de gamle caps, da man brugte et specielt kemikalie i produktionen. Én af anbefalingerne til en erstatning er WIMA MKS2 5mm (polyester film).En længere AI udredning:
De orange Elna-kondensatorer har et markant værre ry end mange af deres jævnaldrende konkurrenter, fordi deres kemiske sammensætning og konstruktion slet ikke tåler tidens tand. Hvor mange andre kondensatorer fra 1970'erne og 1980'erne blot langsomt taber kapacitet, fejler de orange Elna'er på en måde, der aktivt kan ødelægge resten af apparatet.
De primære årsager til, at de er mere problematiske end andre, er:
1. En ustabil, aggressiv elektrolyt-kemikalie for at opnå det ekstremt lave støjniveau og den minimale jævnstrømslækage (Low Leakage), som gjorde dem så populære i hi-fi-udstyr, brugte Elna en særlig, proprietær kemisk sammensætning i den flydende elektrolyt. Problemet: Med årene bliver denne specifikke kemiske masse ustabil. Når den nedbrydes, bliver den meget ætsende (korrosiv) over for de tynde metalben indeni kondensatoren og kobberbanerne på printpladen.
2. Defekt gummi-forsegling i bunden de fleste elektrolytkondensatorer (som f.eks. de kendte lyseblå Nichicon eller grå Panasonic fra samme æra) tørrer enten bare ud indvendigt, eller også buler de ud i toppen, hvis de fejler. Problemet: De orange Elna'er har en bundprop af gummi, som mørner fuldstændigt. I stedet for at poppe i toppen, siver kemikalierne lydløst ud af bunden og lægger sig som en usynlig hinde under kondensatoren. Dette ætser printpladens kobberbaner og tilstødende komponenter op i en grad, man sjældent ser med andre mærker.
3. Ekstrem stigning i ESR (Indre modstand) Når elektrolytten i de orange Elna'er nedbrydes, sker der et ekstremt skift i kondensatorens indre modstand (ESR). Hvor andre gamle kondensatorer måske blot stiger en smule i ESR, kan en orange Elna gå fra under 1 Ohm til flere hundrede Ohm, mens den på en simpel kapacitetsmåler stadig lader til at have den helt rigtige værdi (f.eks. 4.7µF). De snyder derfor teknikere langt oftere end andre mærker, fordi de ser "sunde" ud på papiret.
4. Massiv jævnstrøms-lækage (DC Leakage) Når en kondensator i signalvejen svigter, skal den helst miste forbindelsen helt (blive afbrudt). De orange Elna'er gør det modsatte: De begynder at lede jævnstrøm (DC). Når der slipper DC-spænding igennem til de efterfølgende kredsløb, forskyder det spændingen på følsomme transistorer. Det resulterer i, at transistorerne kører alt for varme og brænder af – hvilket kan udløse en dyr kædereaktion i en forstærker. Samlet set er det altså kombinationen af en aggressiv kemi, en sårbar bundforsegling og evnen til at kortslutte DC-spænding, der gør, at vintage-teknikere betragter de orange Elna'er som "skyd-først-og-spørg-senere"-komponenter. Hvor andre kondensatorer fra samme tid (f.eks. mørkeblå eller sorte standard-caps) ofte godt kan overleve i mindre kritiske kredsløb, skal de orange Elna'er altid skiftes konsekvent.Oplever du, at printpladen omkring dine orange Elna'er er blevet mørk, snusket eller har en grønlig/brunlig belægning i bunden? Det er det klassiske tegn på, at kemien er sluppet ud.
- Medlemmer som jeg selv, der ikke er elektronikuddannet, men alligevel kan svinge en loddekolbe, og til en vis grad forstå et diagram, kan AI - hvis troværdig i én eller anden grad - være en god hjælp. Jeg har selvfølgelig til hensigt at dele ud af min erfaring med AI her på forum'et - god eller dårlig, og dermed opfylde formålet med vintage-hifi's eksistens.
- som også kan deles her på forum til alles glæde.