Drosselspole

[Tonni]

En af de årsager man har til at bruge rørensretning, er jo netop at få strømforsyningen til at spille med. Dette netop forstået på den måde, at man bremser udgangsrørene inden de begynder at lyde grimt. Dem der har (haft) muligheden for at sammenligne en STA15 med en STA25 ved hvad jeg mener.
Max µF har betydning af hensyn til ensretterrørets holdbarhed. Bare se hvad de er specificeret til i mA Peak.
Dette er i øvrigt blevet et større problem med de ensrettere der er i produktion nu, end de gode gamle fra før firserne.
Spørg bare Helicon, om da en STA15 åd GZ34'ere til morgenmad. De gamle rør havde gerne en tolerance kortvarigt på 50-100% eller mere, over max specs. Max specs i dag er man heldige hvis de bliver overholdt... En anden ting er så PIV hvor det bliver rigtig sjovt... (Festfyrværkeri)

[spuncut]

En af de årsager man har til at bruge rørensretning, er jo netop at få strømforsyningen til at spille med.

Vil det sige at der som udgangspunkt ikke så farlig meget forskel på guitaristers og hi-fi-entusiasters syn på og kærlighed til strømforsyninger med høj indre modstand? Der er selvfølgelig forskel på det niveau af "sag" de to grupper tilstræber og den måde det kommer til udtryk. Guitaristen ønsker et bredt område hvor klipningen gradvist sætter ind således at forvrængningen kan styres af hvor hårdt strengene anslås. Hi-Fi- entusiasten ønsker sandsynligvis den mere gradvise fald i forstærkning der giver den bløde og varme lyd.
Det er selvfølgelig en simplificering og den slags skal man være varsom med, desuden er jeg åben for andre begreber til at beskrive denne egenskab, men er det ikke fy-ordet "kompression" der er på tale?

Dette netop forstået på den måde, at man bremser udgangsrørene inden de begynder at lyde grimt. Dem der har (haft) muligheden for at sammenligne en STA15 med en STA25 ved hvad jeg mener.

Der er mange måder at skære strømforsyningsdykket ("Sag") til på, idet der er rigtig mange parametre at skrue på. Strømforsyningens impedans er en af dem. Parametre som modkoblinsgrad, bias, G2-formodstand/UL mfl. er alle parametre som påvirker forstærkerens dynamik, kompression samt andre egenskaber.
Jeg kan også sagtens forestille mig at David Hafler har siddet ovre hos Dynaco og kløet sig i nakken over hvad man skulle stille op med de der nymodens 3-vejs højtalere. Man har konstrueret en forstærker der kan håndtere kravet, men samtidig har man fjernet nogle af de egenskaber som de tidligere forstærkere havde og som kunderne var blevet vandt til at holde af. Det må endelig ikke forstås som om at jeg er inde i Dynacos historie, men ofte sker der det at der med tiden/udviklingen opstår nye krav der skal imødegås og man bliver tvunget til gå på kompromis med tidligere tiders dyder.

Max µF har betydning af hensyn til ensretterrørets holdbarhed. Bare se hvad de er specificeret til i mA Peak.
Dette er i øvrigt blevet et større problem med de ensrettere der er i produktion nu, end de gode gamle fra før firserne.
Spørg bare Helicon, om da en STA15 åd GZ34'ere til morgenmad. De gamle rør havde gerne en tolerance kortvarigt på 50-100% eller mere, over max specs. Max specs i dag er man heldige hvis de bliver overholdt... En anden ting er så PIV hvor det bliver rigtig sjovt... (Festfyrværkeri)

Det er en generel trend at elektronikkomponenter bliver specificeret meget strammere end i tidligere tider. Der er ikke den store udfordring at gå et par hak op i mærkespændingen på en kondensator, eller mærkeeffekten på en modstand. Har denne trend bredt sig til rørensrettere er desværre ikke så mange steder at gå hen.
MVH Henning