Ja det er rigtigt Freddy - Torben er både god til teknik og skrivning
Som du skriver Torben, er der en masse lakerede tynde kobbertråde i hver Litze-tråd, som ikke har indbyrdes forbindelse. Den beskadigede Litze-tråd hang faktisk lidt sammen alle steder, men der var overhovedet ingen gennemgang alligevel, og det viser jo, at der ikke har været forbindelse imellem de enkelte tråde.
Jeg lodder enderne og isolerer lodningen med lak, og så håber jeg, at det lykkes
Måske kan man også justere lidt på LW-trimmekondensatoren nr. 1/60pF, hvis det bliver nødvendigt
- eller hvad?
Mvh.
Poul
Litzetråd er valgt for at modvirke strømfortrængning. Strømfortrængning er et fænomen der optræder ved stigende frekvens og bevirker at strømmen helst vil løbe i overfladen af ledningen. Ved at dele ledningen op i mange små ledninger får man meget større overflade og dermed mindre modstand i ledningen. I denne situation hvor ledningen udgør en spole får modstanden i ledningen betydning for hvor godt spolen er i stand til at udskille et bestemt frekvensbånd også kaldet selektivitet. Man siger også at spolen har et højere "Q" (Quality), hvis modstanden i spoleledningen er lav.
Det er derfor muligt at Pouls reparation har reduceret radioens selektivitet, men da langt det meste af spolens litzetråd er intakt får reparationen nok kun ganske ringe indflydelse på radioens evne til at skille støj fra signal.
MVH Henning
Pioneer: SA-6500II, 7500 og 8500II. Hafler: DH-220, P230, P500. Nikko: Alpha II, III, 130. Beta II, 30. Sentec SC8
Thorens TD160BII. Ortofon: MC30SII, T20. SME: 3009 Imp
Scandyna: A10: SS/SS A25: SE/SE, PL/PH, SS/SS, SE/SS. A30x: SS/SS. A45x: SS/SS
Tak for den supplerende forklaring Henning
Jeg har fået samlet og lakforseglet Litze-trådene, så nu er det med at få viklet 34 vindinger op på spolen
Mvh.
Poul
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Så blev spolen viklet igen. 34 viklinger og ca. 160 cm Litze-tråd fra den gamle Philips LW-ferritantenne, og forseglet med lak. Har forsøgt at “krydsvikle”, men må indrømme, at B&O-damerne var bedre til det
Som det fremgår af billedet, er der heldigvis gennemgang i spolen, men godt nok med 4,2 Ohm, i stedet for de 3.0 Ohm som den lånte OK Beolit har.
Der er muligvis lidt forskel på modstanden i Litze-tråden, men jeg håber, at det kan gå an alligevel
Mvh.
Poul
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Så blev der tid til lidt “nørderi” igen, og jeg fik monteret den reparerede LW-spole på ferritantennen til Beolit’en
- og minsandten:
Der kommer stationer igennem på både LW og MW, så det lykkedes at få AM-delen igang igen
Der er faktisk ingen hørbar forskel på den lånte OK-Beolit og min Beolit med den reparerede LW-spole, så jeg vil ikke trimme på radioen.
Tak for interessen, gode råd og kommentarer
Mvh.
Poul