kommende koncerter

[kbekke]

Vi er lidt mere ydmyge her ovre i Hovedlandet...

https://www.facebook.com/events/261697923934119/

...men det bliver det nok ikke ringere af og fynboer er skam også velkomne

[his067]

Calexico Spiller i Malmö imorgen aften!! (og i Göteborg i aften) http://www.casadecalexico.com/tours/
Hvis bare jeg havde været i Danmark.

I stedet må jeg vente til 15 februar hvor de spiller i Glasgow.

[ferr31]

Så blev der lige købt billetter til Roger Waters the Wall i Parken til næste år
Dejligt at kunne købe i ro og mag inden de bliver sat til salg til de vilde

Mvh.
Nils

[Louis]

Efter veloverstået floor is made of lave i torsdag er det whoMadeWho på fredag og så thee attacks senere på måneden:) god november!

[Fredmarantz]

Chris Minh Doky and his Nomads - på Fredag den 16.november

Og der er mig, der er lydmand(både FOH (front) + monitor))

Et udtog af pressemeddelelsen:

"Det bliver et forrygende gensyn med jazzbassisten Chris Minh Doky, som lægger vejen forbi de danske spillesteder.


At kalde hans band for et All Star hold, vil være en underdrivelse. Chris' band, The Nomads, består nemlig af nogle af verdens største, bedste og mest funky jazzmusikere.


Det er ikke kun den danske jazzambassadørs lyriske og følsomme formåen på bassen, der har bragt ham til tops i verdens jazzelite. Hans virtuose, hårdtswingende og jazzfunky side har i den grad også været med til at gøre ham til en af de mest efterspurgte bassister. Chris Minh Dokys koncerter syder altid af spilleglæde og intenst sammenspil. ”Musik skal lyde som om, at det sker lige nu – udspringer foran dig i nuet,” siger han. Denne gang bliver ingen undtagelse. Hans orkester tæller nogle af de bedste internationale jazzmusikere i dag.


Bag trommerne sidder legenden Dave Weckl, som havde sit gennembrud med Chick Corea. På guitar er det Dean Brown, som med sine unikke lyd og sceneoptræden med bl.a. Marcus Miller, David Sanborn og Brecker Brothers har markeret sig som en af de mest funky guitarister i dag. George Whitty viser på keyboards, hvorfor han er Grammyvinder og manden bag mange af Michael Breckers fantastiske udgivelser. Dette er en sjælden chance for at høre Danmarks jazzambassadør, live.


Der venter en aften med jazz af allerhøjeste internationale klasse med Chris Minh Doky og hans jazzfunky stjernehold.


Vh
Freddy

[The Canadian]

Freddy... Hvor :)

[pqrannes]

Chris Minh Doky and his Nomads - på Fredag den 16.november

Og der er mig, der er lydmand(både FOH (front) + monitor))

Det lyder som om det er i Herning. På Fermaten.

PQR

[kbekke]

Freddy... Hvor :)

Det skulle vel aldrig være i Herning? Det gad jeg sgu' godt. Måske man skulle invitere Yoga-lærerinden ud for en gangs skyld?

[Fredmarantz]

Jo - det er Fermaten i Herning:

http://www.fermaten.dk/index.php?pageID ... ctID=28409

Vh
Freddy

[The Canadian]

Tænkt det nok :)

Ikke umuligt jeg kikker forbi på vej hjem ...

Skal til Tandlæge i Skive ...


Jake TC

[KlausM]

Jeg har købt biletter for ½ år siden, men der er vist stadig enkelte billetter tilbage:

https://www.facebook.com/events/596549473844157/

Fredag den 4. november kl. 20: 40-ÅRS JUBILÆUMSKONCERT FOR 'THE LAST WALTZ'
Det Kongelige Teater præsenterer et brag af en hyldest til et af 60ernes største rockbands og deres legendariske afskedskoncert fra november 1976.

Mvh Klaus

[High Sky]

I aften.... Bill Frisell på Kulturværftet Helsingør.
Han er god.

[kbekke]

Der er forlængst udsolgt til fredagens længe og med længsel ventede genhør- og syn med et af de få orkestre, det efterhånden er værd at bevæge sig ud i virkeligheden for.

Koncerterne med Desoto er altid og allermest som en fætter-kusine fest med musikalske indslag i form af kvartettens underfundige og lavmælt larmende “djursicana”.

7C6170CE-B3DC-4C75-BDE4-76A627AFDDD9.jpeg

Det er musik med hjerte, hjerne og sjæl og publikum er som regel en skønsom blanding af venner, familie og skyggeagtige eksistenser med skiftende eller ingen tilknytning til “The Scene”.

Det bliver drønhyggeligt. Ikke mindst fordi der bare er drønhyggeligt i garagen på Trindsøvej. Man kan roligt kigge forbi også når det er nogle andre end Desoto Caucus, der spiller.

https://facebook.com/events/s/desoto-ca ... 297310489/

[kbekke]

Det er ikke tit, at tingene timer og flasker sig så perfekt, som i aftes.

Fra vi forlod lejligheden og til linje 5A samlede os op, gik der præcis en gå-bajers tid og da vi som de allersidste smøg os ind ad garagedøren kl. 20.03, nøjagtig som introduktionen begyndte, åbenbarede der sig på magisk vis midt i det ellers tætpakkede lokale to ledige pladser, som vi gerne måtte få. Front row og dead center.

Hvor ustyrligt heldig har man lov til at være?

Og “front row” i garagen er virkeligt helt oppe foran og så tæt på, at jeg ikke kunne strække mine ben uden at komme i karambolage med Anders’ gulvmonitor. Faktisk var han på et tidspunkt nødt til, forsigtigt og med et undskyldende smil at flytte min øl, en fin mørk een fra Ebeltoft Gaardbryggeri, for at kunne komme til med alle sine ledninger og sager.

3E7D0AF1-2014-4F27-8AAA-419F5174EB09.jpeg

Så det var perfekt og helt uden noget som helst form for filter. Peter Dombernowsky’s minimalt mikede trommer, Henrik “Hands” Poulsen’s gamle Fender baskabinet med den store, onde rørslæde ovenpå og en ny Burns “The Marvin”, jeg ikke har set ham med før. Dertil Anders Pedersen’s og Nikolaj Heyman’s sædvanlige genbrugsbutik af skrammet Fender Jaguar, hollowbody Hoefner, flødefarvet Supro-guitar, Wurlitser piano, miniKORG med mere og en babelsk forvirring af mærkelige pedaler og effekt-enheder, som begge undervejs tydeligt demonstrerede ikke at have mere kontrol over end absolut nødvendigt.

DC8C74B0-19EC-49D2-9022-C522137F97D2.jpeg

Samt selvfølgelig Anders’ foretrukne instrument, en gammel beat-up akustisk guitar med soundhole-pickup, som jeg aldrig nogensinde kommer til at forstå, at han kan styre med alt det overdrive, delay og hvad han ellers lægger på.

Men det kan han. På forunderlig vis. Jeg var der og jeg bevidnede det på allernærmeste hold.

Så det var rock, som det bliver spillet i øveren og i de allermindste klubber. På bag-gearet og med mindst muligt “Public Address” - præcis sådan, som rock skal spilles og opleves. Ikke High- men Ultimate-Fidelity.

Ligesom det plejer og det var alt det andet også. Både sætlisten og det velopdragne publikum, der ligefrem emmede af familiefølelse og kærlighed til både bandet, musikken og hinanden. Desoto-koncerter er nemilg ikke noget, man går til. Det er noget, man er sammen om. Alle sammen og det i sig selv er en sjældenhed i dag og en ualmindelig god grund til at gøre lige netop det.

D334016C-2768-4B63-8195-E7BCE9098772.jpeg