Min rejse med quadrofoni - Indtil nu...

Vintage 4.0 quadrofoni
Besvar
Brugeravatar
KenRas
Indlæg: 1464
Tilmeldt: 09 jan 2019, 19:30
Lokalitet: Søstrup
Geografisk sted: Nær Holbæk

Min rejse med quadrofoni - Indtil nu...

Indlæg af KenRas »

Efter et par år på dette fantastiske forum fik jeg den ide at prøve at samle grej til sådan et system. Jeg havde, så vidt jeg husker, aldrig hørt et sådant system. Jeg kan svagt huske der fandtes sådan noget fra min ungdom i 1970’erne, men ellers vidste jeg intet om det. Så i takt med at der en sjælden gang dukkede en quad forstærker eller receiver op på dba, fik jeg læst mere og mere om emnet. Og det er et stort og komplekst emne.

Men: det måtte jeg helt klart prøve at samle, sådan et system!

Det første jeg fik anskaffet var en Marantz 4230 quadrofoni receiver, vist nok den næstmindste i deres quad receiver program. Det var i efteråret 2020. Den blev købt i Jylland, dog lidt for dyrt i forhold til standen. Det var en arbejdskollega der kørte forbi og hentede den. Han fik demonstreret at den kunne spille, men sælger ”glemte” at gøre opmærksom på at FM-tuneren var død, samt lidt andre småproblemer. Sælger var dog så reel da jeg kontaktede ham og sagde at havde jeg selv hentet den, så skulle prisen nok havde været 500,- lavere. Han sendte mig straks 500,- retur på MobilePay, så det var OK.
Marantz 4230.JPG
Jeg har aldrig fået FM tuneren til at køre, selv om Bjørn (Highfive) forærede mig et andet FM-modul fra en tilsvarende maskine han huggede op. Resten af receiveren fungerede fint, så den er aldrig blevet renoveret færdig, men har dog været brugt til vintagehifi træffet i Lyngby i 2022 med en lånt SQ-dekoder.

Grunden til at den hurtigt gled i baggrunden skyldtes dens manglende SQ-dekoder, samt det faktum at jeg i Februar 2021 handlede mig til en Sansui QRX-3500 (samt en SR-212 pladespiller) fra Hackenberg og i November 2021 fik hammerslag på Lauritz.com på en Pioneer QX-949. Disse to er i en helt anden liga end Marantz 4230, hvad angår dekodere til quadrofoni. Nu havde jeg pludselig grej der kunne håndtere de 3 dominerende formater, SQ, QS samt CD-4. Undervejs var det også lykkedes at samle diverse quadrofoni plader sammen i alle 3 formater.
Sansui QRX-3500.jpeg
Pioneer QX-949.jpeg
For ikke at gentage mig selv, kan man læse om Sansui QRX-3500 / SR-212 her:
https://vintagehifi.dk/forum/viewtopic. ... 20#p127472

QRX-3500 tilhører 2. generation af quad receivere fra Sansui, hvilket også betyder 2. generation af deres QS og SQ-dekodere. Den har bedre separation mellem de fire kanaler end 1. generation der hed QR-xxxx, altså uden X i modelbetegnelsen. QRX serien fik tilføjet noget nyt, nemlig en funktion kaldet QS Synthesizer. Denne funktion er i stand til at tage et almindeligt stereo signal og, afhængigt af musik indholdet, give en ret god quadrofoni oplevelse. QRX-3500 med sine 4 x 22 Watt endte med at være kernen i mit quad setup de næste par år.

Pioneer QX-949 købet kan man læse om, startende her og en del indlæg frem:
https://vintagehifi.dk/forum/viewtopic. ... 85#p133124

QX-949 var topmodellen fra Pioneer, en smuk og kraftfuld sag på hele 4 x 40 Watt. Desværre var det ikke en QX-949A, som havde bedre dekodere for alle 3 formater. Men den havde CD-4 dekoder og havde sin tape udgang EFTER dekoderne, hvilket betød at jeg kunne sende et CD-4 signal op til en AUX indgang på QRX-3500.

På den lange bane endte denne dejlige receiver med at være overflødig til CD-4, så i dag står den og hygger sig hos et andet forum medlem i et rendyrket Pioneer Stereo setup. Den er smart på den måde at hvis man kun vil bruge den til stereo, så kan man med en switch på bagsiden vælge stereo hvor den så tager en lidt højere spænding fra trafoen til front effektforstærkerne og dermed leverer den så 2 x 60 Watt.

En (flere) Akai GX-630D-SS spolebåndoptager blev også anskaffet, den delvis sørgelige historie om den starter her:

https://vintagehifi.dk/forum/viewtopic. ... 35#p128209
Akai GX-630D-SS.jpeg
Det endte dog godt og i dag har jeg hele 4 stk på lager, hvilket nok er lige i overkanten :Gammel:
Der skal tyndes lidt ud snart.
Med indkøb af en CD-4 pickup fra et forum medlem var efterhånden dækket så godt ind, at jeg havde mod på at præsentere Quadrofoni på træffet i Lyngby i 2022. Til dette oplæg havde jeg lånt både en Marantz CD-4 demodulator, en Marantz SQ dekoder, samt nogle SQ plader fra vores medlem Mikael (Noquarter).
Tak for det :thumbsup:

Det kan man læse lidt om her:
https://vintagehifi.dk/forum/viewtopic. ... 24#p135334

Til træffet havde jeg lavet en PowerPoint præsentation til at hjælpe med at forklare de forskellige formater. Denne præsentation er vedhæftet i PDF format her.

Fortsættelse følger...
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Mvh Kenneth

Sansui and Marantz - The very best, from the East and the West...
Brugeravatar
ScanDynacoNut
Indlæg: 220
Tilmeldt: 07 apr 2024, 07:55
Lokalitet: Hillerød

Re: Min rejse med quadrofoni - Indtil nu...

Indlæg af ScanDynacoNut »

Spændende historie om din quadrofoniske “dåb” Kenneth :thumbsup:
Venligst Brian

Aurex Systrem 15 - Ortofon 445
BM 1200 - 3400 - 4400
BG 6000/MMC20CL/MMC6000 - BG 6002/MMC 1
JVC 4VN880 - Quad FM3
SD 3000 - 4000
ITT 4500 Stereo
Dynaco A25X - A25XL
SD A10 - A20 - A50X
Cerwin Vega E315
AKAI GX630D SS - 1721L
SONY K770ES
Besvar