Evt. ny strømforsyning Audio Innovation 800 mk1

Rør i alle afskygninger
sommer
Indlæg: 281
Tilmeldt: 27 feb 2011, 22:15
Lokalitet: København
Geografisk sted: København

Evt. ny strømforsyning Audio Innovation 800 mk1

Indlæg af sommer »

Hej
Jeg er den glade ejer af en Audio Innovation 800 mk1 (2*25w, EL34) fra ca. 1985 (nr. 5, står der i bunden). Den har fået nye print og sokler, men den er ellers umodificeret. Den spiller glimrende, men den lider dog af mekanisk trafo-brum. Der optræder kun brum fra selve trafoen, og der er intet unormalt brum i højttalerne. Trafoen er blevet sat på 4 gummi-fødder, og det har dæmpet den en del. Jeg kan dog stadigt høre den i lyttepositionen ved (unormal) lav lytning. Til dagligt er det ikke det store problem, men ved tv-kigning (som forgår i samme rum som lytning) kan det godt være irriterende i længden.
Kan man dæmpe den yderligere udover gummifødderne?
Hvad tror i en ny forsyningen vil koste? Jeg har fundet diagrammet over forstærkeren, men jeg har svært ved at se "værdierne" på strømforsyningen her..?
Jeg har overvejet at flytten trafoen til en ekstern og godt dæmpet boks - det vil vel ikke forringe dens ydeevne?

Mvh
Sommer
Brugeravatar
Gottschalck
Indlæg: 1697
Tilmeldt: 20 apr 2010, 15:34
Lokalitet: Ballerup
Geografisk sted: Ballerup

Re: Evt. ny strømforsyning Audio Innovation 800 mk1

Indlæg af Gottschalck »

Hej sommer.
Jeg vil sige at du foringer værdien en god del, hvis du flytter trafoen væk fra fortærkeren, som jo er ganske nydelig i forvejen. Desuden ser det da ud da h til, men hvis du ikke har intentioner om at få noget for den, når den engang skal sælges kan du da godt prøve. Har du forøvrigt prøvet at sætte dæmpefødder under hele apparatet? Det hjælper hos mig på den notorisk brummende Dyna ST 70. En god trafo koster vist en god slat kroner, så hvis det var mig der skulle vælge, ville jeg nok se mig efter en anden og mindre brummende forstærker, istedet for at voldtage den. Måske et DC filter eller en variotrafo kunne hjælpe på problemet, uden at jeg altså ved det.
Iøvrigt spiller den da glimrende, hvis man bare husker at sætte de rigtige rør i den - synes jeg.
Hilsen jesper
sommer
Indlæg: 281
Tilmeldt: 27 feb 2011, 22:15
Lokalitet: København
Geografisk sted: København

Re: Evt. ny strømforsyning Audio Innovation 800 mk1

Indlæg af sommer »

Ja, da først dine gamle rør kom i den, så hjalp det på det hele :cool1:
Jeg tror du har ret i at man forringer værdien, men man kan jo altid sætte den på plads igen inden salg. I forvejen laves der jo eksterne strømforsyninger (Border Patrol) til eksempelvis Audio Innovations. De er bare møghamrende dyre. Desværre virker dæmpefødder ikke hos mig. Som sagt er problemet ikke gigantisk, men det er stort nok til at irritere (en smule). Dette er også bare ment som en forspørgsel på tips/tricks/holdninger - det kunne jo være, der var en gammel rør-rotte, der havde en mirakel-kur....

Mvh
Sommer
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
Indlæg: 2257
Tilmeldt: 29 apr 2010, 02:50
Lokalitet: Haderslev
Geografisk sted: Sønderjylland

Re: Evt. ny strømforsyning Audio Innovation 800 mk1

Indlæg af mcs_5 »

Er der plads til en større/højere trafo? Billeder?

Der kan være flere årsager. Trafoen kan være dårligt dimensioneret, eller den kan være dårligt viklet/samlet. Hvis den er dårligt lavet, kunne en ny trafo (hvis de kan skaffes), jo klare problemet. Hvis trafoen derimod bare er for dårlig, skal der jo måske en bedre type til. I nogle forstærkere, som den Stereo 70 Jesper nævner, kan man uden at bore huller eller lave andre ændringer montere en højere trafo med meget mere jern - det kan man måske også i din? Det er svært at gætte, når man aldrig har set den indeni...

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen
sommer
Indlæg: 281
Tilmeldt: 27 feb 2011, 22:15
Lokalitet: København
Geografisk sted: København

Re: Evt. ny strømforsyning Audio Innovation 800 mk1

Indlæg af sommer »

Hej Mikkel
Jeg har ikke været hjemme idag, men imorgen piller jeg lige "frakken" af den, og tager et billede - så kan du selv bedømme trafoen. Den er som sagt hævet pt med gummifødder; pillede man dem af, kunne en højere/større trafo sikkert monteres. Mere jern? Skulle det give mindre brum? Min nuværende brummer vel kun fordi den ikke har været spændt ordentligt sammen inden lakering...? Eller....

mvh
Sommer
Brugeravatar
Tonni
Indlæg: 4952
Tilmeldt: 20 apr 2010, 17:47
Lokalitet: Dalbyover
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!

Re: Evt. ny strømforsyning Audio Innovation 800 mk1

Indlæg af Tonni »

Hej!

Sidder med to tanker.
Hvor varm bliver den under drift? - Kan fortælle noget om hvor hårdt den er spændt for.
Og kan det måske hjælpe med et netstøjsfilter med dc-trap? I mange områder, især med industri, kan der være meget store afvigelser fra den sinus som de 230 V teoretisk skulle være. Og der kan man have meget stor gavn af at rense forsyningen...
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
Indlæg: 2257
Tilmeldt: 29 apr 2010, 02:50
Lokalitet: Haderslev
Geografisk sted: Sønderjylland

Re: Evt. ny strømforsyning Audio Innovation 800 mk1

Indlæg af mcs_5 »

Tonni skrev:Og kan det måske hjælpe med et netstøjsfilter med dc-trap?

Hjælper det også på EI-kerner, som jeg regner med der er tale om her? Det bliver tit anbefalet til ringkerner, men måske hjælper det også på andre typer trafoer.

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen
Fredmarantz
Redaktør
Indlæg: 7821
Tilmeldt: 15 maj 2010, 01:12
Lokalitet: Herning

Re: Evt. ny strømforsyning Audio Innovation 800 mk1

Indlæg af Fredmarantz »

Hva' med at "potte" den?

Nogle gange skal de vel også bare "skrues sammen" - kan være den er blevet lidt "løs" over årene?

Det er da før gjort med succes.

Vh
Freddy
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
Indlæg: 2257
Tilmeldt: 29 apr 2010, 02:50
Lokalitet: Haderslev
Geografisk sted: Sønderjylland

Re: Evt. ny strømforsyning Audio Innovation 800 mk1

Indlæg af mcs_5 »

Fredmarantz skrev:Hva' med at "potte" den?

Husk pottetræning først!

Men mere seriøst - hvis trafoen er for lille og for varm, får den det bare endnu varmere i en kasse.

Nogle gange skal de vel også bare "skrues sammen" - kan være den er blevet lidt "løs" over årene?

Ja. Men nogen gange kan trafoerne være dårligt/sjusket viklet, og så kan det være viklingerne der "rasler" også.

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen
sommer
Indlæg: 281
Tilmeldt: 27 feb 2011, 22:15
Lokalitet: København
Geografisk sted: København

Re: Evt. ny strømforsyning Audio Innovation 800 mk1

Indlæg af sommer »

Hej igen
Sorry jeg ikke har fået postet et billede endnu - jeg har lige fået "nye" højttalere hjem (Snell K "uden nr") og jeg er helt væk i dem. Jeg har ikke lavet andet end at høre musik, og jeg har helt glemt alt om brum (og vintagehifi.dk) :) .
For lige at besvare et par af jeres super gode spørgsmål:
Jeg tror ikke en dc-trap hjælper, da sælger havde samme "problem" med den. Kvæler den ikke også dynamik sådan en trap? Den er sat i en strømskinne med et lille støjfilter i pt.
Den er godt spændt, og jeg har selv efterspændt den. Der er ikke noget at hente der, tror jeg.
Den bliver ikke synderligt varm, og den virker ikke underdimensioneret.
Den ligner denne, bare uden de 2 metalkapper uden på
http://www.canuckaudiomart.com/details/180496-audio_innovations_series_800_mki_power_amp

Jeg er desværre på vej ud ad døren, men jeg forsøger at få uploadet et billede hen over weekenden.

Mange tak til alle, der forsøger at hjælpe - god stil :Thumpsup:

Mvh
Sommer
Brugeravatar
Tonni
Indlæg: 4952
Tilmeldt: 20 apr 2010, 17:47
Lokalitet: Dalbyover
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!

Re: Evt. ny strømforsyning Audio Innovation 800 mk1

Indlæg af Tonni »

Hmmm mon ikke der er en der gør i elektroteknik, i dit område? - Det kunne være en tur i en tønde trafolak i et par døgn, og så en efterfølgende bagning kunne gøre en forskel?
Bare det GLØDER!!!
Fredmarantz
Redaktør
Indlæg: 7821
Tilmeldt: 15 maj 2010, 01:12
Lokalitet: Herning

Re: Evt. ny strømforsyning Audio Innovation 800 mk1

Indlæg af Fredmarantz »

Ja - det var jo så det jeg mente med at "potte" trafoen :) Er det ikke sådan det hedder, når man dypper den i varm voks og lader det trænge ind alle mulige og umulige steder - for at dæmpe "snakkeriet"?

Vh
Freddy
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
Indlæg: 2257
Tilmeldt: 29 apr 2010, 02:50
Lokalitet: Haderslev
Geografisk sted: Sønderjylland

Re: Evt. ny strømforsyning Audio Innovation 800 mk1

Indlæg af mcs_5 »

Fredmarantz skrev:Er det ikke sådan det hedder, når man dypper den i varm voks og lader det trænge ind alle mulige og umulige steder - for at dæmpe "snakkeriet"?

Nej, en "potted" trafo er puttet i en "potte" og overhældt med tjære, epoxy eller andet mystisk. Som de gamle Acrosound trafoer f.eks.

Her er et mystisk billede Google fandt til mig: http://www.elcaudio.com/images/ACRObarbie.jpg

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen
cyberspaced
Indlæg: 30
Tilmeldt: 04 apr 2011, 13:33
Lokalitet: København

Re: Evt. ny strømforsyning Audio Innovation 800 mk1

Indlæg af cyberspaced »

Nu er Audio Innovation heller ikke lavet af de bedste stumper så noget brum må man nok forvente ;) Og selv fra nogle at de bedste trafoer som dem der sidder i Air Tight (Tamura/Tam Radio) og Luxman kan man høre lidt brum, det er dog ikke generende og ikke hørbart i lytteposition selv ved lav volume. Så vil sige det samme som Gottschalck, led efter en der brummer mindre, eller du kan prøve med et sæt KT77 da de "kun" trækker 1,4 Ampere i forhold til EL34's 1,5 Ampere og derfor lidt mindre belastning på trafo, ikke den vilde forskel men har erfaring med at det kan afhjælpe en del brum.

JMTC
sommer
Indlæg: 281
Tilmeldt: 27 feb 2011, 22:15
Lokalitet: København
Geografisk sted: København

Re: Evt. ny strømforsyning Audio Innovation 800 mk1

Indlæg af sommer »

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at tage et par billeder af trafoen :)


Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Jeg ved ikke så meget om stumper og trafo-kvaliteter, men den lyder godt den AU 800 mk1 - "dårlige" stumper eller ej :cool1: Igen, om trafoen er underdimensioneret kan jeg heller ikke kommentere. Den er til info (H/B/D) 11,5 cm, 13 cm og 9,5 cm og vejer MEGET.....så jern er der nok i den....

Tak for hjælpen alle :cool1:
Besvar