En rørforforstærker som DIY folket kan starte med.
I 1996 tager jeg forbi "Baslab" på Nørrebro for at købe radiorør. Indehaveren har flere mapper med diagrammer og jeg spørger om han ligger inde med en god rørforforstærker.
Han tager en kopi af A Cleveland Pas ved navn "The Aurora".
"The PAS" rørforforstærker oprindeligt byget af en herre ved navn Vorhis Last og vist i "The Audio Amateur" 4/82 , 5/82.
I 1987 tager mr. Patrick J. Amer samme diagram op med ændringer og en ny strømforsyning i The Audio Amateur, 3/87.
Patrick J, Amer kalder forstærkeren "The Aurora".
Jeg havde tidligere bygget en tysk rørforforstærker som hed "Röh 1". Jeg syntes, at "Röh 1" lød godt, men der kunne måske være endnu bedre lyd at hente fra denne amerikanske DIY forstærker.
Indledningen lød troværdig i TAA , så jeg gik igang med at tegne en komplet rørforforstærker op på papir, men med min egen BUX85 strømforsyning, da jeg ikke brød mig om en 15V IC 7815 som sad på "toppen" af 270V og skulle regulere op-og-ned. Det kan godt være at en lavvolt IC regulering brugt på den måde er ok, men jeg kendte jo en "stensikker" psu, så hvorfor skifte?
Der kommer nu nogle håndtegninger fra 1996 ... alt blev håndlavet med ætse resistente overførings linier og øer som kunne modstå jernclorid.
Forforstærkerens Lyd fejlede ikke noget, men jeg rørerne blev hurtigt slidt (og brændt godt i bunden af glasset), så det kan enten skyldes nogle elendige rør, nogle "små" katodemodstande mht. effekt, for billige elektrolytter over katodemodstandene, eller at gløden til de fire rør måske burde "svæve" over ground/stel??
Forstærkeren har fristet en støvet tilværelse i skabet, fordi jeg ikke har haft tid til at demontere A4 printpladen hvor det hele sidder monteret borset fra de to transformatorer til højspænding og glød.
Hele forforstærkeren er monteret i en gammel aluminium serverkasse, hvor jeg fik låget malet i kobberfarve og brugte en 2 mm messingplade som frontplade med små indgraverede messingskilte som viste "volume" , "Balance" mm..
Mvh. Kim