Hej skjold!
Stort tillykke med den fine Thorens TD124/II - Beogram 3000. Et legendarisk værk - en velkendt arm.
Heldigvis er dette værk særdeles veldokumenteret og veldiskuteret på nettet - og ikke mindst service af den.
Jeg vil anbefale, at du dels læser alt her på siden om TD124 - og også, hvis du magter det, læser fx dette:
http://www.soundfountain.com/amb/td124page.htmlKommer du ud i at skulle købe reservedele, så kan de oftest implicerede dele købes flere steder. Det kan du jo evt. vende tilbage til.
Det første, som jeg klart vil anbefale dig, er, at du ikke skal køre den før du er sikker på at hovedlejet er smurt - ikke nødvendigvis færdigsmurt, men er lejet tørt, vil det være noget skidt for lejet og centerakslen. Motoren ligeså. Når man får sådan én, skal man egentlig først servicere den - før den sættes i drift. Det kan godt være, at det kommer til at koste lidt, men der skulle vel også være lidt i "posen" - når man nu har fået den foræret. Det er sgu da lækkert.
Tager du pladetallerkenen af, skal du gøre det meget forsigtigt -
helt lige op og
helt lige ned - forsigtigt forsigtigt. Tab eller stød for Guds skyld ikke tallerkenen. Hold lejet og akslen støvfri. Når du har hældt frisk olie på lejet, skal du lade tallerkenen glide ned i lejet ved egen kraft. Dette kan godt tage nogle minutter - op til 10-15 min. Overtallerkenen skal du sikre dig ikke bøjes på nogen måde - skal lægges på et plant underlag, langt væk fra pilfingre. Fuld service af sådan en TD124 er en ret omfattende proces.......
Jeg håber meget, at du får held af en god restaurering af den
Hvad er dens serienummer? - må jeg sætte den ind i dette skema (side 3): ?
viewtopic.php?f=558&t=10668Vh
Freddy