Billeder af delefilter.
Forside:
Forside.jpg
Bagside:
Bagside.jpg
X-ray:
2-lag.png
Komponentværdierne kommer om snart - jeg skal lige ha' organiseret et LC-meter :)
L-pads er koblet til de 6 kabler længst inde på printet. Men jeg har ingen anelse om hvad der går hvorhen. 3 ledere - jeg gætter på et trådviklet potmeter hvor enheden fødes fra centerudtaget... Kan nogen lave en tegning af reguleringsmekanismen? Og måske lave et EAGLE-schematic?
Jeg har nu monteret Speakon på den ene højttaler. Tillidsvækkende... Og der blev osse tid til en lytteprøve bagefter. Længe siden jeg har haft 'lukket lidt op for sluserne'. Et behageligt genhør - og sættets partytrick er fortsat bunden. Oh crap - det fortsætter bare nedad. Justin Timberlake "Say Something" har 'noget' kørende helt nede i kælderen som minder om trykken for ørerne. Som kontrol besøgte jeg den lokale HFK og fik det samme stykke musik spillet på Lyngdorf og et sæt fornuftige 2-vejs-højttalere.
Coral'erne viser deres alder/karakteristik i mellemtonen. Hornlyd... Det lækre grej hos HFK (prisgæt 60-80K) leverede en 'blødere' soundstage som forekom lettere fordøjelig, med mindre brillians men samme/bedre musikalitet. Hvorfor kommer jeg til at tænke på rør vs transistorer her? Måske fordi der er tale om de samme elementer i forskellen.
Men!! Jeg vil ikke bytte. Først er der den trods alt ikke uvæsentlige detalje med pengene - og så er jeg tilfældigvis glad for bas. Ikke kun mængde, men også udstrækning. Og hvad Coral'erne taber på 'mellemtone-hornlyd' vinder de på go' gammeldags kulkælder!
Flere gange har jeg overvejet at 'gøre noget'. Disseher 70'er-dinosaurer passer bare ikke i et moderne, hvidt BoBedre-hjem - som jo i sagens natur står højt på fruens ønskeliste. Men på forunderlig vis magter dinosaurerne fortsat at holde skansen. De kan 'noget'...
Hvis læseren er bekendt med det bil-relaterede begreb
sleeper, dækker det meget godt fornemmelsen af at eje disse gamle kasser.
Eller som de si'r i amerikanerbilsklubben: "There's no replacement for displacement!"
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Coral Studio 400. NAD 1000 + 2400PE. Rega Planar 3 + RB300. AT-VM95SH. Vinyl || Chromecast Audio