spuncut skrev:Hej Almarx.
Tak for opklaringen.
Har ikke selv prøvet TP-16-armen, men den går for at være en ganske fremragende arm. Hvad min egen kombi angår så er den langt fra optimal, idet improved-armen er alt for let til MC-pick-uppen. Det giver sig udslag i at kombien laver noget ballade ved særlige trommeslag, pickuppen slipper nærmest rillen og det lyder ikke godt!, specielt ikke for en tromme-aficionado som undertegnede. Det er uden tvivl den alt for høje resonansfrekvens sammen med armens andre udæmpede resonanser der er skyld i problemet. Jeg påtænker at anskaffe en OM-30, som skulle ligge mere inden for imp-armens vægtklasse og så ellers se om jeg kan finde en non-improved til MC30SII. Alt sammen blot fordi man af æstetiske årsager, død og pine, vil have SME-arme.
MVH Henning
Hej....jeg vover lige et par spørgsmål omkring Thorens og TP16? ...... Du plejer at have check på det med pladespilleren, vinkler og placering af armen i forhold til arm-længden.
Jeg har ved rent held byttet mig til en TD320 med en TP90 arm. Er der forskel på TP16 og en TP90 arm? (bare kort). Jeg har en SME 3009 arm, der skal samles. Jeg har en Helius (lige arm) som sikkert har en anden længde end SME 3009.
Denne TD320 spiller er oprindelig født med en TP90 arm, og ikke lige designet så man "bare" kan montere en anden arm....men det kan gøres ved at fremstille et nyt metalboard til den ønskede arm som skrues i den fjederophængte del af plinten.
Så har jeg tre meget forskellige nye pick-up's. En Stanton tripple E, en MC20 mk.II (ortofon) og en Shure Supertrack III (meget blødt ophængt) som jeg husker det.
Kan du give mig et bud på en kombination? Umiddelbart var 3009 "født" sammen med Shure Supertrack III ...og jeg bruger jævnligt min egen TD320 med Fat Scorpio / MC20 mkII...men hvad med Stanton 3 E? jeg har aldrig lyttet til DR's fortrukne pick-up, men hvilken arm ville den kunne køre sammen med? Kunne Stanton 3 E køre sammen med TP90?
Kan du genopfriske bare lidt mht. arm-resonansen....der har været for meget arbejde ... hifi er på et sidespor i øjeblikket.
Hvis du har tid?
Mvh. Kim