00119EE9-1DB9-4E7A-9255-A94A724E1AA6.jpeg
Synes lige at jeg vil afslutte sagen om den gamle 4-lampers radio.
Det viste sig, at det var en model fra den tyske SABA fabrik, som FDB importerede i 1928, og solgte som en FDB-radio.
Det lykkedes mig at få fat i en original SABA-transformer i stedet for den defekte LISSEN-trafo.
Anodestrømmen lavede jeg med 10 stk. 9 volt batterier i serie, og glødestrøm fra min variable strømforsyning (4 volt).
Den originale 2 kOhm’s højttaler var blevet udskiftet til en almindelig 4 ohm’s højttaler, som ikke kan bruges til denne radio. (Måske har den smadret trafoen)
Det lykkedes også at få fat i en original 2 kOhm’s LK-højttalerenhed, men desværre var den ene spole afbrudt, så jeg måtte igang med en omvikling af spolen, 150 m hårtyndt lakeret kobbertråd er noget af et pillearbejde, men det lykkedes.
Efter en almindelig gennemgang og udbedring af diverse loddepunkter, var jeg klar til at prøve radioen med ca. 10 m antenneledning og en jordforbindelse.
Det er jo ikke hi-fi, men den virkede minsandten, og jeg kunne høre en hel del stationer med, hvad jeg vil tillade mig at kalde “russersnak” - sandsynligvis på kortbølgeområdet med de monterede spoler.
Jeg vedhæfter lige et billede af den renoverede SABA-radio og LK-højttaler, som nu har fået en god plads i samlingen som velfungerende alderspræsident.
Tak for gode input i forbindelse med det lille projekt.
Poul
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.