af spuncut » man 13. maj 2019 22:38
Meget fasedrej er en måde til at udtrykke at højtaleren belaster forstærkeren med alt andet end en ohmsk modstand. For eksempel kan højtaleren opføre sig som en kondensator i visse frekvensområder og som en spole i andre, den slags "shapeshifting" bliver typisk mere udtalt jo flere enheder højtaleren er opbygget af. Forstærkere er generelt lavet til at trække ohmske modstande (belastninger der overholder Ohms lov), men som Klaus er inde på kendes en forstærker der er kompatibel med bredt udvalg af højtalere på hvor meget "saft"/strøm den kan levere. Man kan sige at jo mere strømkababel forstærkeren er, des mindre hørbare bliver højtalerens skavanker, hvad højtalerens belastningskarakteristik angår "that is". Betyder det så at man bør holde sig fra strømsvage Integrerede, receivere og ,ikke mindst, rørforstærkere? Nej, slet ikke, man er blot begrænset i udvalg af højtalere og at en 3-vejs højtaler, som typisk er de værste hvad impedanskurver angår, ikke er en rørforstærkerens optimale makker. Skulle man mene noget andet kan det være fordi man ikke er til stor dynamik og præciscision i bunden, eller også går musiksmagen i en retning der ikke er så krævende i bunden. Spørger man mig trækkes store 3 eller 4-vejs højtalersystemer, med få undtagelser, bedst af separate effektforstærkere med stor dæmpningsfaktor og en stor strømformåen/ megen "saft", hvilket indikeres af at forstærkerens målte effekt i 4 Ohm går imod det dobbelte af den målte effekt i 8 Ohm. Integrerede forstærkere har, med få undtagelser, sjældent "saft" nok til at drive meget mere end et par mindre 2-vejs højtalere og bestemt ikke dem alle (se Scandyna-tråden), dette forhold indikeres ved at 4 Ohms-effekten til eksempel kan ligge så lavt som 20%, eller mindre, over 8 Ohms-effekten. Rørforstærkere, den traditionelle af slagsen, egner sig typisk bedst til en-vejs horn, bafler, Voigt ol. samt enkelte to-vejs højtalere. Til gengæld er der så meget andet rørforstærkere kan, men det er en anden snak.
Som altid, IMHO, pixibog-udgave med lettere overgeneraliseringer for at fremme forståelsen.
MVH Henning
Pioneer: SA-6500II, 7500 og 8500II. Hafler: DH-220, P230, P500. Nikko: Alpha II, III, 130. Beta II, 30. Sentec SC8
Thorens TD160BII. Ortofon: MC30SII, T20. SME: 3009 Imp
Scandyna: A10: SS/SS A25: SE/SE, PL/PH, SS/SS, SE/SS. A30x: SS/SS. A45x: SS/SS