Har fået et fint sæt Qln ONE op under neglene. Der er lidt småskader på den sorte finish. Skumfronterne er heldigvis væk og jeg har ikke planer om at genskabe dem.
De spiller men jeg kan jo ikke nære mig for at kigge indeni. Også med fingrene!
1" done fra SEAS 25TNF/T og 6,5" med gummikant. Sandsynligvis fra Dalesford. Kabinettet er lavet i en tung MDF.
En håndfuld polyestervat fjernes og noget helt ødelagt æggebakkeskum smides ud og erstattes med nyt.
Da alle enheder fungerer får de bare lidt RC.
Serienummer 3811351 A og B. Højttalerne er forsynet med "one-way bindingpost" = bananbøsninger. Ikke andet.
Bassen har plastmembran med blød centerdome/støvhætte og konvekse kantophæng som man oftest ser.
Filteret er 3.ordens med lidt korrektion af bassens afrulningen opad. Impedanskorrektion af bassen.
De to blå Philips er "skæve" udover hvad der er ok så de bliver skiftet. Den lille, på 16uF, med en tilsvarende fra og den store, på 33uF, med nogle stakkede ERO som dem der sidder i forvejen.
De to store 1mH-spoler er ikke orienteret optimalt så de bliver vent og limet på igen.
Filter og enheder monteres og det hele får lov at spille til.
Lyden er forbavsende basrig. De går noget dybere end jeg havde forventet af så lille en kasse. Frekvensgangen er fint ret dog med lidt manglende luft i øverste top. Behagelig at lytte til og ikke uden dynamik hvis forstærkeren kan levere. De er tunge at trække.
Overraskende velspillende.