I forbindelse med at læse gamle læserbreve i High Fidelity faldt jeg over en ganske kort diskussion omkring VTA fra 5/1989: brevskriveren prøvede at komme med et bud pe en måde at måle sig til den bedste VTA. High Fidelity foreslog (men uden af senere følge op) at det ville være muligt at stille VTA ved at indskyde et 20 kHz højpasfilter og derefter justere indtil man opnåede det højeste output fra pickup dem over 20 kHz med en lyserød støj.
Hvis vi antager, at unøjagtighederene er større i pickuper end i skærehoveder, kan man som udgangspunkt klare sig med en plade med såkaldt lyserød støj, et højpasfilter til udskillelse af frekvenser over for eksempel 20.000Hz, og et følsomt voltmeter. Så justerer man simpelthen armbasen manuelt til maksimalt output fra pickuppen.
Er det noget der ser fornuftigt ud? Og hvis det er, hvordan laver man så sådan et skarpt afskæringsfilter? Er det eventuelt noget som man kunne lave/måle på en computer?
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, PT: Ortofon SPU Royal N, NLE22 med batteriforsyninger, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Tjae... er det umagen værd? Hvad hvis den plade, du sætter på bagefter er tyndere end den forrige? Skal man så bruge en skydelære og gæve og sænke armen hver gang man spiller en ny plade?
