Sansui AU 9500

Om alt det, der på amerikansk hedder ”Solid State”

Re: Sansui AU 9500

Indlægaf Tonni » fre 5. apr 2024 20:05

Lautreamont skrev:
Ehapa skrev:Enig med de andre herrer, behold den da!…tror ikke du vil få mere end de 6000kr du nævner ved salg herhjemme.
Jeg har kun haft ganske få vintage Solid-State, men dem jeg har hørt synes jeg bedst om Sansui, og Marantz.

Hvis du er jazz elsker vil jeg anbefale en 45 DHT/SET baseret, nok umuligt at finde vintage.


Hvad skal 45 DHT stå for?

45 Er en direkte opvarmet triode (rør). Oprindelig udviklet i midt 1920'erne
DHT står for Direct Heatet Triode.
Røret kan give ca 1,5W i SE(T) drift.
SET står så for Single Ended Triode.

2 gange 1,5W er ikke meget. Men med de rigtige højttalere, kan sådan en lille sag give en mellemtone, der er meget svær at overgå. Selvfølgelig ikke med diskoteksniveau....
Skulle de halvanden Watt ikke være nok, er 2A3 en dobbelt 45. Som så kan give ca 3,5W.
Næste skridt op, når det kommer til SET, vil så typisk være 300B. Den giver omkring de 9W SE.
Og skal man op på de ca 25-30W SET, er det 211 eller 845 som er ofte benyttet. Her er Line Magnetic et moderne brand.

Men SE(T) Watt er dyre! - Bare så du er advaret...
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 4914
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Dalbyover

Re: Sansui AU 9500

Indlægaf Lautreamont » fre 5. apr 2024 20:50

Godaften Tonni.


Tak for et godt indlæg - det lærer jeg meget af.

Jeg har indtryk af at SET kan noget som push-pull ikke kan. Prisen for kvalitet er uundgåelig og det er jeg indforstået med.
Lautreamont
 
Indlæg: 55
Tilmeldt: 12 mar 2024
Lokalitet: København

Re: Sansui AU 9500

Indlægaf Nillerviborg » fre 5. apr 2024 22:48

Set ud fra en Tekniker's synspunkt, der ser lidt af hvert..:

Der er ingen grund til og bevæge sig i retning af rør, med mindre man har stærkt vigende hørelse OG stærke rygsmerter fra vægten af tegnedrengen. ... Der er stort set intet der kan lade sig gøre med rør, der ikke billigere og bedre kan klares med Transistorer. Så lad endelig religionskrigen begynde...!?

- - -

Du får på et VintageForum ingen reelle Tekniske vurderinger For / Imod Sansui ( eller Marantz ) . Det er By Far de meste Hypede mærker i det ældre segment, overgår endda Luxman i Hype på en del modeller.
Det Sagt, er en topmodel som AU9500 da OK. Den kan du med god samvittighed både beholde og / eller få renoveret ordentligt for 5-10k ( Moms og Skattebalgt Everyday Job's ) med kvittering og garanti - Og væsentligt billigere med mindre grader af dokumentation. Vil du sælge på et tidspunkt er der nok ingen vej uden om de dyre og fuldt dokumenterede renoveringer, vil du beholde den og kun tænke på Brugsværdi, kan du få HvemSolHelst til og lave det imod knap så registrerede former for betaling. ...

- Så hvem er du, og hvad vil du gerne - Det er nok den info der mangler meste for at du får u-farvede, reelle svar. ...

/ Lars
>>> ADVARSEL - BRANCHEMEDLEM <<< https://www.facebook.com/s2v.dk

Autoriseret servicepartner for Mark Levinson, Krell , m.fl. !!!

If it Work's - Don't Fuck With It... --> If it Fuck's - Let US Work With It...!!
Nillerviborg
Branchemedlem
 
Indlæg: 608
Tilmeldt: 16 maj 2011
Geografisk sted: Rødding v. Viborg

Re: Sansui AU 9500

Indlægaf Zig » lør 6. apr 2024 06:27

He he - Lars.
Du er slem på en go' måde.
Tør jeg spørge til, hvad du mener om Tandberg?
/Zig
I bedring - én Rorschach ad gangen.
Brugeravatar
Zig
 
Indlæg: 40
Tilmeldt: 04 mar 2024
Lokalitet: Aarhus

Re: Sansui AU 9500

Indlægaf kbekke » lør 6. apr 2024 07:38

Jeg tror, det ville være formålstjenligt at forsøge at holde diskussionen i denne tråd omkring vintage-transistorforstærkeren Sansui AU-9500. Der er mange, der bruger dette forum som opslagsværk til konkret information vedr. specifikke modeller og problemstillinger.

Det er derfor hensigtsmæssigt, at det der bliver skrevet også er relevant ift. trådens overskrift og det under-forum, den befinder sig i.

Som jeg opfatter det, så har Lautreamont en oprigtig interesse i at blive klogere på de forskellige forstærker-topologier og deres respektive styrker og svagheder. Det bør vi alle støtte op om på seriøs vis.

Der er allerede masser af information at finde her vedr. rørforstærkere. I det under-forum, der netop hedder “Vintage Rør-grej”. Især Tube mania’s tråd vedr. “Rørteknik” er en guldgrube. Jean Hiraga’s bog om rørforstærkere indeholder også megen spændende information om de gamle konstruktioner og rør-typer. Jeg bidrager også gerne efter bedste med mine indtryk. Men helst på rette sted.

Der findes brugere her, der har endog meget forstand på rør-forstærkere, deres konstruktion, virkemåder osv. Chancen for at få brugbar respons vil sikkert øges ved at poste sine spørgsmål i den mest relevante kategori.

Ikke-vintage konstruktioner bør af respekt for den redaktionelle linje debatteres i under-foraet “Cafe og Hygge”. På samme måde findes der et særskilt under-forum, der specifikt vedrører Tandberg-produkter.

Religionskrige har vi mig bekendt ikke noget forum til og personligt ser jeg dem helst udlevet et helt andet sted eller allerhelst slet ikke. Der bliver kriget rigeligt i disse tider og om langt alvorligere ting. Det ville være rart, hvis vi i det mindste her kunne have fre’, som Doktoren i Korsbæk udbad sig.

Udtalt med respekt og i den allerbedste mening.
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1420
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Sansui AU 9500

Indlægaf Zig » lør 6. apr 2024 11:10

Her i min høje alder bliver jeg tit forvirret, og jeg må indrømme, at dit indlæg (kbekke) har da forvirret mig.
Hvis jeg forstår dig ret, så mener du, at indlæg i en tråd kun skal besvare trådstarterens spørsmål - og alt andet er manglende respekt. Jeg vil da mene, at Nillerviborgs indlæg fra et teknisk perspektiv tilføjer trådstarteren ny information - nemlig at transistor konstruktioner er alt andet lige rørkonstruktioner overlegne. Dette er ikke bare en mening fra hvem som helst, men bliver sagt af en erfaren tekniker. og derfor værd at skrive bag øret. Men når jeg gransker dit indlæg, kan jeg ikke finde noget som helst, der kan tilføre trådstarteren ny information om hans oprindelige spørgsmål, så du trodser din egen henvisning.
Jeg er ny her - og jeg ved egentlig ikke hvad kutyme er for, hvordan en konversation kan tage udflugt eller holde sig stramt til oplægget. Min egen mening er, at konversationer er bedst, når de ikke holdes med for stramme tøjler.
Hvad angår mit spørgsmål til Tandberg, trækker jeg da gerne tilbage. Det blev stillet i forlængelse af Nillerviborgs indlæg, som jeg opfattede blev skrevet med en hel del humor (i modsætning til dit eget). Men pyt.
I bedring - én Rorschach ad gangen.
Brugeravatar
Zig
 
Indlæg: 40
Tilmeldt: 04 mar 2024
Lokalitet: Aarhus

Re: Sansui AU 9500

Indlægaf Lautreamont » lør 6. apr 2024 12:00

@Nillerviborg:

Jeg kan forstå der er mange holdninger for og imod rør. Prisen bekymrer mig egentlig ikke, hvorimod holdbarhed og mængde af vedligeholdelse bekymrer mig mere. Jeg har hørt på et par rørforstærkere (dog ikke vintage) som jeg synes har en skøn lyd (Airtight, Jadis, EAR, Audio Note).

Jeg vil gerne bevæge mig ud i rørforstærkere og prøve det ukendte territorium. Jeg har ikke meget erfaring med vintage, andet end jeg tit og ofte hører, at vintage ikke er noget man skal kimse af. Jeg kan jo også bekræfte det ift. min Sansui der spiller dejligt. Jeg har lige fået en plade ind af døren med Old and New Dreams og det er dejlig lyd! Hvis jeg så skal have noget nyt, jamen så skal det jo være en markant forbedring og det kommer til at koste; det er jeg indforstået med. Jeg vil prøve at oprette et indlæg på et tidspunkt i det rette forum.

@Kbekke "Som jeg opfatter det, så har Lautreamont en oprigtig interesse i at blive klogere på de forskellige forstærker-topologier og deres respektive styrker og svagheder. Det bør vi alle støtte op om på seriøs vis."

Det har du fuldstændig ret i - helt afgjort - mange tak!

Det der kan synes svært er, at der et hav af rørvarianter (300B, 45, osv. osv.) og konstruktioner (push pull versus single-ended). Jeg er meget begejstret for Audio Note og kigger derfor efter nogle af de samme typer - typisk SET forstærkere med diverse rør.

@Alle: Jeg har intet imod at man bevæger sig ud af en tangent eller at et andet medlem kommer med et opfølgende spørgsmål - det er snarere med til at nuancere og udvide samtalen. Jeg er som Zig også ny på forummet og respekterer den kutyme der nu engang er, men for mig er der ingen alarm med at udvide samtalen en anelse.

Tak for alle jeres fantastiske indlæg! Der er rigeligt med læsestof til i aften.
Lautreamont
 
Indlæg: 55
Tilmeldt: 12 mar 2024
Lokalitet: København

Re: Sansui AU 9500

Indlægaf kbekke » lør 6. apr 2024 14:15

Lautreamont skrev:@Nillerviborg:

Jeg kan forstå der er mange holdninger for og imod rør. Prisen bekymrer mig egentlig ikke, hvorimod holdbarhed og mængde af vedligeholdelse bekymrer mig mere. Jeg har hørt på et par rørforstærkere (dog ikke vintage) som jeg synes har en skøn lyd (Airtight, Jadis, EAR, Audio Note).

Jeg vil gerne bevæge mig ud i rørforstærkere og prøve det ukendte territorium. Jeg har ikke meget erfaring med vintage, andet end jeg tit og ofte hører, at vintage ikke er noget man skal kimse af. Jeg kan jo også bekræfte det ift. min Sansui der spiller dejligt. Jeg har lige fået en plade ind af døren med Old and New Dreams og det er dejlig lyd! Hvis jeg så skal have noget nyt, jamen så skal det jo være en markant forbedring og det kommer til at koste; det er jeg indforstået med. Jeg vil prøve at oprette et indlæg på et tidspunkt i det rette forum.

@Kbekke "Som jeg opfatter det, så har Lautreamont en oprigtig interesse i at blive klogere på de forskellige forstærker-topologier og deres respektive styrker og svagheder. Det bør vi alle støtte op om på seriøs vis."

Det har du fuldstændig ret i - helt afgjort - mange tak!

Det der kan synes svært er, at der et hav af rørvarianter (300B, 45, osv. osv.) og konstruktioner (push pull versus single-ended). Jeg er meget begejstret for Audio Note og kigger derfor efter nogle af de samme typer - typisk SET forstærkere med diverse rør.

@Alle: Jeg har intet imod at man bevæger sig ud af en tangent eller at et andet medlem kommer med et opfølgende spørgsmål - det er snarere med til at nuancere og udvide samtalen. Jeg er som Zig også ny på forummet og respekterer den kutyme der nu engang er, men for mig er der ingen alarm med at udvide samtalen en anelse.

Tak for alle jeres fantastiske indlæg! Der er rigeligt med læsestof til i aften.


Tak for forståelsen. Det er heller ikke mit gebet eller ønske at moderere nogetsomhelst her. Det er Redaktør-Kollegiets privilegium. Mit indlæg var først og fremmest ment som en hjælp til at få mest muligt ud af den viden, som allerede er til rådighed her. Der er, som du vist har fundet ud af, nok at gå i gang med.

God dag og god læselyst! :thumbsup:
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1420
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Sansui AU 9500

Indlægaf Zig » lør 6. apr 2024 20:00

Gemt i Nillerviborgs indlæg er der en antydning, at ikke alle Sansui er lige gode.... Dette svarer til, hvad "Kelvin here from London" (Stereoreview X) også siger - både om Sansui og alle andre mærker. At producenter starter med et par hits, der bygger på kvalitet - for så derefter at slække på kvaliteten, når deres navn er veletableret. Denne problemstilling bliver endnu mere forplumret, når "the chattering class" begynder at brygge historier på diverse fora. Så vi ved ikke så meget med sikkerhed. Hvilket Nillerviborg også pointerer.
Mine erfaringer med Sansui har ikke været gode. Ej heller med Luxman. Og bestemt ikke med Mcintosh. Jeg tror ikke, man skal bagatalisere, hvor stor en betydning ens små særheder betyder for, hvor tilfreds man bliver. Vores smag er omskiftelig, uforudsigelig og til syende og sidst en privat sag. Det er jo derfor denne hobby er en Pandoras Æske. Og til sidst af lutter udmattelse tager man til takke med, hvad man tilfældigvis har. Det er derfor en bitter-sød fornøjelse at mærke Lautreamonts entusiasme for at komme i gang med at trille denne sten opad bakke. Og man kan ikke lære af andres erfaringer, og man kan ikke stille sig tilfreds, hvis man ikke er det. Så det blæser i vinden, når jeg fortæller dig Lautreamont, at der vitterlig ikke er noget bedre lydgivende oplevelse på den anden side af din Sansui AU 9500
I bedring - én Rorschach ad gangen.
Brugeravatar
Zig
 
Indlæg: 40
Tilmeldt: 04 mar 2024
Lokalitet: Aarhus

Re: Sansui AU 9500

Indlægaf his067 » lør 6. apr 2024 20:44

I de sidste par dage har jeg sat et anlæg bestående af en Lenco PTP i Corian plinth, Bokrand 'Ortofon' 309, SPU gm, Ortofon T3000; Tandberg TD20 SE, Sansui AU11000a og Kef LS50 op i mit arbejdsværelse.

Det bliver ikke meget bedre.
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, PT: Ortofon Kontrapunkt B, NLE22, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Brugeravatar
his067
Redaktør
 
Indlæg: 3894
Tilmeldt: 09 aug 2010
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)
Lokalitet: Aberdeen, Skotland

Re: Sansui AU 9500

Indlægaf Fredmarantz » lør 6. apr 2024 20:53

Kbekke skrev:

"Det er heller ikke mit gebet eller ønske at moderere nogetsomhelst her".

Men det er så mit gebet, idet jeg er en del af det omtalte moderator/redaktørteam.

Ved gennemlæsning af tråden støder jeg på forskellige indspark - som alle nok synes velmente og oplysende/ debatterende. Det er i sig selv altid godt.
Der opstår dog passager, som strider lidt imod, hvad man normalt betegner (og som moderatorteamet sætter pris på) som god forumskik og forumadfærd.
Jeg har valgt at lade debatten stå - og i første omgang ikke slette noget, mest fordi jeg holder af historie og bevarede hændelsesforløb - så det giver mening, hvad jeg nedenfor her har skrevet.
Jeg vil gerne komme med et par opfriskende punkter for, hvad vi i moderatorgruppen vil betegne som god forumadfærd og som vi anbefaler bliver fulgt generelt i forummet. Dette bl.a. fordi forummet også har en søgefunktion, hvor interessenter kan søge på hvad de nu synes - men dette bør ikke besværliggøres af at trådene spænder over mange emner - pakket sammen i een tråd, dette vil gøre det overordentligt besværligt at søge på - og det vil også ofte forplumre emnet, som oprindeligt er igangsat af en "trådstarter" - Derfor ser vi gerne, at man i vidt omfang holder sig til emnet - dvs. det, som man i internationalt forumsprog kalder "on-topic". I modsætning til "off-topic", hvor emnet efterhånden udvandes og opløses til en løs debat om dette og hint og hvor man ikke længere ved, hvad tråden skal handle om. .

Det hele startede med informationssøgning og tanker om hvad trådstarter skulle gøre med sin fars gamle velholdte Sansui AU9500 - dette var et ærligt spørgsmål og han ønskede flere input desangående. Så synes jeg ( og resten af redaktionen) faktisk, at man ca. skal holde sig til emnet og ikke blande andre emner ind over. De andre emner har enten allerede tråde, som de kan finde plads i - eller man kan oprette emnet som et nyt emne i det rette forum.
"snakken" trækker fx. emner ind som rør vs. transistorteknik - ellerr "hypede" mærker som fx Marantz og Sansui - pludselig optræder spørgsmål om Tandberg og sådan kan jeg nok blive ved lidt endnu. Jeg synes, at de fremhævede eksempler er, hvad man kalder off-topic og bør helst ikke forekomme i en Sansui AU9500-tråd.
Så jeg henstiller til samtlige deltagere her, incl undertegnede, at holder os til emnet - ikke bare her, men all over.

Hvis man gerne vil have muligheden for at debattere og fylde en tråd med sine tanker- ideer - filosofier om dette og hint og lade det flyde lidt rundt, så vil det være ok, hvis man i forummet "brugergalleri" opretter sit eget lille univers og tanker og hvad man Vintagehifimæssigt går og roder med. Det er vi flere, der har gjort- så disse ting ikke "forurener" trådene.

Så er man "ny her" - så vil jeg sige velkommen til :thumbsup: - men man skal være opmærksom på, at holde sig til emnet i vidt omfang. Der er mange emner i gang her på forum - og er der ikke et emne til det, som man gerne vil skrive om, så opretter man et nyt (med en passende og sigende overskrift). Er det ikke decideret vintagehifi - så kan man skrive om det i "cafe og hygge".

Så god forumadfærd er bl.a.:

- hvis man opretter en tråd, så vær præcis, beskrivende og relevant i overskriften på tråden og undgå "slappe" overskrifter, som fx "lidt af hvert" - "se hvad jeg har fundet" ;) osv. Det skaber ikke mening i en søgning eller hvis man scroller efter ting, som man kunne finde interessant.

- undersøg lige forummet inden man opretter en ny tråd og vurder lige en ekstra gang, hvad der er det korrekte forum at sætte sin tråd op i - jeg ved ikke, hvor mange tusinde gange, jeg har leget "flyttemand" - fordi folk ofte sætter tråde eller annoncer op, som er placeret fuldstændig forkert. Tænk lige først. Dette gælder både almindelige tråde samt annoncer (køb salg - Bytte osv).

- holde sig til emnet i vidt omfang Dermed ikke være sagt, at man ikke lige kan trække noget off-topic hurtigt ind - så strikse er vi heller ikke, men der en grænse. Off-topic er ikke fedt. (Vi er heller ikke i redaktionen altid for gode til at holde os strikst til dette, men vi forsøger da.)

- Det er også god forumskik at holde alle interesserede og og engagerede, uden at de skal føle sig eller deres udstyr diskvalificeres - men at man holder en god positiv tone over for alle. Det hører ikke til dagens orden her på vores forum, at man "nedtaler" folks udstyr - og hvis man finder grund til det, så vil vi gerne, at dette foregår i en venlig og imødekommende tone - som ikke er udformet som "fakta" , men nærmere som indlægsholderens egen mening - det er altid godt at stå " i eget bed" - og at det er formuleret venligt - evt. veldokumenteret. Men lade være med at "disse".

Jeg vil synes, at noget af det (faktisk det meste), som Kbekke har gjort rede for i sit udmærkede indlæg siger tingene rimelig godt.

Vi skriver alle forskelligt - fred være med det :p - men i vores forum ønsker vi altid en tone, som gør det rart at være med her. Vi ønsker, at forummet skal være langtidsholdbart og ikke en døgnflue, hvor tingene løber af sporet og folk bliver tøsesure eller andet. Man skal dog også selv ikke være for sensitiv/sart. Meninger - også modsigelser skal have lov til at være her. Der er jo ikke hverken censur eller indskrænket ytringsfrihed, men er noget over grænsen, så handler redaktionen på det - vi læser det hele.

Det er god forumadfærd at være hjælpsom.

Hvis nogen, efter læsning af ovenstående", føler sig stækkede eller sårede - er man velkommen til at rette henvendelse direkte til mig fx via Pb - man kan også skrive til admin - så er vi 3 mand, der kigger på det.

Det var, hvad jeg lige havde på hjerte i forbindelse med udvekslingerne her i denne tråd. Tråden kan fortsætte - og snakken er vedr. Sansui AU-9500 :p

Tilføjelse: Og så lige: det ER jo et vintagehifi-forum - så vi ser gerne, at det også et dét, som er på programmet . Nyt udstyr (efter år 2000) er der andre fora til.

Vh
Freddy
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 7625
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: Sansui AU 9500

Indlægaf Lautreamont » lør 6. apr 2024 21:13

Tak for påmindelserne og indføringen i forummets reglement!

@his067:

Nogle mærker har "topmodeller" eller enkelte modeller der bare er klassikere. Hvordan er Sansui AU 9500 mod din Sansui AU11000a? Ikke fordi det skal lyde som en konkurrence, men er der en verden til forskel eller er AU 9500 "godt med"?

@Zig:

Din beskrivelse af Hifi-feberen stemmer meget godt overens med mine første erfaringer. Dog er jeg ikke enig i, at der ikke findes bedre på den "anden side" (formentlig en reference til mit profilnavn, som du allerede har gennemskuet - noget skal man jo kaldes sig) - jeg er jo lige begyndt! Jeg er dog priviligeret af at have en dejlig Sansui og det er for mig en rigtig god start.

Hvad mener du konkret at Sansui ikke formår med deres produktlinje? Hvad "mangler" der og hvad savner du i lydbilledet?
Lautreamont
 
Indlæg: 55
Tilmeldt: 12 mar 2024
Lokalitet: København

Re: Sansui AU 9500

Indlægaf his067 » lør 6. apr 2024 21:36

Det er mange, mange år siden at jeg har hørt en AU9500. Den sommer jeg arbejdede for Quali-fi ud i Frihavnen var det den forstærker Arne Ludwigsen satte op med den tilhørende tuner. Og de følgende uger samlede vi 250 ESS AMT1 højttalere. Året efter arbejdede jeg ude i Espegærde for Quali-fi og det var den gang jeg faldt for AU1100(a). Men du må ikke bede mig om at sammeligen minderne fra min tidlige ungdom med min pensionist-oplevelse af AU11000A.

En klog mand (Helikon) sagde engang at 'når man er nået til et vist niveau er der ikke længere en forbedring, kun en forskel' Og det mener stadig han har ret i.

Jeg elsker simpelthen håndværket i den serie: rigtigt graverede forplader, og ikke silketryk--rigtige aluminium knapper--logisk og overskueligt design--og god lyd! What's not to like?

Men det samme kan jo også siges om AU9500 og AU 9900.
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, PT: Ortofon Kontrapunkt B, NLE22, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Brugeravatar
his067
Redaktør
 
Indlæg: 3894
Tilmeldt: 09 aug 2010
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)
Lokalitet: Aberdeen, Skotland

Foregående

Tilbage til Vintage transistor-udstyr



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 17 gæster