Jeg har aldrig ejet og derfor heller ikke levet sammen med et sæt Scandyna-højtalere længe nok til selv at danne mig et ordentligt indtryk af dem og hvad
the fuss is all about. Jeg er selvfølgelig stødt på dem henad vejen. I træf-sammenhænge, men også privat. Min første virkelige Scandyna-“øreåbner” var nok “MAJ’s” vistnok A-30 (X?) med Clapton på grammofonen og cigaretter lystigt osende i askebægeret. Jeg husker, at jeg tænkte og måske også fik sagt, at
det her, det var en lyd, jeg egentlig nok godt kunne være tilfreds med resten af livet.
Vi lyttede også til et par af de “små” Jealvox'er den aften. “The Girl From Ipanema” i ekstrem near-field. Det var også en oplevelse. Men det var Scandyna’erne, der gjorde mest indtryk.
Fast-forward ikke så få år til en mørk aften i det forgangne efterår. Jeg tror ikke, der var andre, der bemærkede et par højtalere skifte position fra et bagagerum til et andet i perlegruset udenfor ralphandersen’s residens i det nordlige. Men det skete og anledningen/undskyldningen var den, at “Far’s Pige”, den nu voksne og ikke længere
teenage-datter er på vej ind i den forberedende fase til for alvor at etablere sit eget hjem. Og Daddy har selvfølgelig med glæde påtaget sig opgaven med at sætte et passende stereo-anlæg sammen, der kan “blende” ind med den unge dames veludviklede sans for retro-møbler kombineret med stil-sikker kitsch, IKEA-praktikaliteter, arvestykker og genbrugsfund.
Et par Scandyna A-25 X var det. I 4 ohms-udgave med terminaler, ScanSpeak-enheder og 5-trins diskant-kontrol. Men ikke bare et hvilket som helst sæt Scandyna'ere. Det var selveste PQR’s A-25 X’ere, jeg var så heldig at få lov at overtage. Måske fordi jeg havde bildt mig selv og dermed også Peter ind, at de her højtalere skulle videre til mit afkom og dermed tjene et højere formål. Det skulle vise sig at være en gemen løgn. Men det skal siges til mit forsvar, at jeg ikke vidste det på det tidspunkt.
IMG_1222.jpeg
Peter havde heldigvis ikke gjort nogetsomhelst ved dem, i hvert fald ikke, hvad jeg umiddelbart kunne se. Det, man derimod
kunne se, var at de havde levet et langt og godt liv med den patina, det nu engang giver. Jeg var fuldt tilfreds med blot at tørre dem over en fugtig klud og efter tørring gå i gang med at påføre det første af en 5-6 lag palisanderolie, der efter ophærdning har givet kabinetterne en dejlig dyb glød. Fronterne eller ihvertfald frontstoffet var til gengæld tættere på udløbsdato end jeg umiddelbart var vild med. De var simpelthen
slidt ned eller i hvert fald ældet til at være på kanten af spontant at gå i opløsning.
Heldigvis kender jeg lige præcis den helt rigtige til at fikse den slags. Og for lidt bytteri, kage, gode ord og hygge fik jeg udskiftet frontstoffet i løbet af et par uger. De nye fronter er måske ikke så “korrekte”. Til gengæld er de, som alt vedkommende har fingrene i, udført til perfektion, endda med messing-skiltene monteret og med stof, der nok er en del mere akustisk transparent end det originale. Jeg er overordentlig tilfreds med resultatet også rent visuelt og er Harvey meget taknemmelig for hjælpen.
Og så gik der tid med det, som man siger. Peter's A-25 X skulle ikke videre endnu og det manglede da bare, at Farmand liiige checkede om de nu også spillede og virkede, som de skulle, inden de indtrådte i datterens "Fourth Wave Feminism"-univers. Det er der, de er nået til nu, hvis nogen skulle være i tvivl.
Så de røg i daglig tjeneste chez moi. Kættersk opstillet på gulvet i Klipsch Heresy-style på et par af ferr31's udmærkede hjemmesnittede kloner af JBL-"fødder/standere/ting". Presset ind i mellem de større JBL L-100, som i snart mange år har været mine eneste-ene højtalere. Og det var så her problemet ligesom opstod: For ikke alene spillede de, de A-25 X'ere. De spillede også GODT, rigtigt godt faktisk. Faktisk spillede de rigtigt-rigtigt godt, størrelsen, den beskedne udførelse og ikke mindst prisen, jeg havde givet for dem, taget i betragtning.
For ja, selvfølgelig kommer der mere lyd ud af de væsentligt større L-100 og ja, Scandyna'erne
har jo helt klart begrænsinger i både top, bund og det, der ligger midt imellem. Men det, de gør. Det gør de til gengæld rigtigt godt og så har de en helt uhørt evne til, gennem simpel musikalitet at få lytteren til at glemme eller i hvert fald kun med besvær at opretholde opmærksomhed på manglerne. Det er næsten magisk og i hvert fald naturstridigt, så vellydende det aperiodiske system er implementeret her.
Jeg har igennem flere måneder nu brugt Peter's A-25 X'ere faktisk som mine
primære højtalere. Både til stereo, men også med stor succes til MONO, hvor den lidt-for-tætte placering snarere er en fordel end en ulempe. Jeg har også med fornøjelse anvendt dem
sammen med L-100'erne (drevet af hver sin forstærker) og på det seneste som fronter i mit DynaQuad "surround"-eksperiment. Et setup, der for tiden faktisk er gået hen og blevet "normalen" her. Jeg skal nærmest gå og huske mig selv på også at få lyttet lidt til "gammeldags" to-kanals stereo bare en gang imellem.
Men. Der var jo stadig det problem med at "Fars Pige" jo på et eller andet tidspunkt skulle have sine, eller i hvert fald,
nogle højtalere. Men for hvert problem er der som regel også en løsning og i det her tilfælde var det selvfølgelig bare at finde et
andet sæt A-25'ere. Gerne til en god pris og ikke alt for langt væk. "Morten"-hed han-vistnok i Hedensted viste sig at være den løsning, så afsted det gik. "Morten" selv gik rundt ude i hobby-rummet, da jeg ankom og var tydeligvis en mand, der var glad for at smøre ind. Han var i hvert fald i gang med at smøre sine, snart mine A-25'ere ind i teak-olie. Efter en god, lille snak fik de endda, for at det ikke skal være løgn, en ekstra indsmøring uden beregning, inden jeg fik lov til i bogstaveligste forstand at dampe af med dem. Måske for at skjule, at "Morten" ud over at være glad for at smøre også var glad for at slibe. Måske endda lige lovlig meget glad, hvilket kanterne på de i øvrigt meget pæne og velbevarede kabinetter sladrede om, da jeg tog fat om dem.
"Morten's" A-25'ere viste sig at være 4 ohms' versioner med SEAS-enheder, alu-kant og fastmonteret ledning. Hvilket bare var fint. Nu havde jeg jo i hvert fald midlertidigt to forskellige versioner at sammenligne.
For en ordens skyld og ikke mindst for at "Morten-Smøresvend" ikke sådan skal gå rundt og tro, at han er noget særligt, så gav jeg da selv lige kabinetterne en 4-5 gange olie, inden de blev installeret i stedet for A-25 X'erne.
IMG_2292.jpeg
Jeg har selvfølgelig læst denne tråd
mange gange for at prøve at forstå så meget som muligt om Scandyna-højtalerne og ikke mindst om forskellene på de forskellige versioner. Men en ting er at læse om noget. Noget andet er selv at opleve det.
Min oplevelse var og er, at A-25 versionen med SEAS-enhederne langt hen ad vejen har de samme kvaliteter, som ScanSpeak-versionen. En charmerende musikalitet, der igen maskerer de naturlige begrænsninger, som konstruktionen er pålagt. Der er imidlertid også en klar forskel idet A-25'eren uden "X" af mig opleves mere "frisk-i-det", mere sprælsk, men også mindre velafbalanceret og homogen end udgaven bestykket med ScanSpeak-enheder.
Man kunne godt fristes til at kalde A-25'eren for en udpræget "rock"-højtaler og A-25 X'eren for en højtaler til jazz og akustisk musik. Men det ville ikke være helt rigtigt alligevel, for begge højtalere kan sagtens både spille det ene og det andet. Det er ved en direkte sammenligning, at forskellene træder frem.
Der er også skrevet en del om kravene til effekt. Jeg er ikke i tvivl om at en kraftigt dimensioneret transistor-forstærker/effekttrin vil være i stand til at ruske gevaldigt op i begge versioner af A-25'eren - og iøvrigt også de fleste andre højtalere, men med rimelighed kan finde på. Om det direkte er
påkrævet for at få god lyd ud af dem, er måske mere et spørgsmål om temperament og præferencer. De kan i hvert fald godt spille musik både med single-ended og push-pull rørforstærkere på mindre end 10 watt pr. kanal. Men jeg er enig i, at de lyder
bedst med solid state, der ikke går for meget i knæ overfor en 4 ohms belastning.
A-25 X'erne med ScanSpeak-enheder er klart
min favorit blandt de to og helt sikkert dem, der skal blive her. Jeg beklager bedraget Peter, men hvis det er nogen trøst, så er det mig en stor glæde at have noget stående, der har haft sin plads hos dig og på Hald. Et sted, jeg mindes med både glæde og vemod og som har betydet mere end noget andet for
min udvikling ud eller ind i det her "vintage-helvede"
Og så skulle man jo tro, at historien endelig langt om længe kunne finde sin afslutning. Men nej. For ikke så snart havde jeg bragt mit andet sæt Scandyna'er i hus, førend et andet forum-medlem var så "tarvelig" at sende mig den Dynaco "Quadaptor", der er beskrevet andetsteds og dermed også sende mig det næste problem på halsen (og tak for det, jojomiller!
).
For det betød jo, at jeg på længere sigt og når SEAS A-25'erne på et eller andet tidspunkt
skal videre, kommer i den situation at jeg utroligt nok kommer til at
mangle et sæt højtalere. Til mine bag-kanaler og så langt ud var jeg jo kommet nu, at det sæt jo selvfølgelig ikke kunne være andet end... nemligja.
Endnu et sæt Scandyna'ere!
Jeg ved stadig ikke rigtigt om der var tale om skæbne, guddommelig intervention eller en god, gammeldags forbandelse. Men der gik vel ikke 48 timer fra den erkendelse opstod, førend jeg spottede det
næste sæt Scandyna'ere. Lokaliseret i magelig køreafstand hos "Claus-eller-måske-Bjarne" i omegnen af Pjedsted. "Claus-eller-måske-Bjarne" var ikke umiddelbart særligt interesseret i hverken at slibe, smøre ind eller snakke. Men han var til gengæld
meget interesseret i at komme af med sine højtalere og det ovenikøbet til en yderst tiltalende pris. Så det fik han lov til i en fart.
Indtil videre har jeg kun lyttet til "Claus-eller-måske-Bjarne's" Scandyna'ere, som baghøjtalere i "DynaQuad"-setuppet. Så hvordan de reelt lyder, ved jeg jo ikke rigtigt. Jeg har heller ikke nået at smøre dem så meget som en eneste gang. Men jeg har en mistanke om at de måske, til prisen, godt kan vise at være det
bedste af de tre køb. Men de
var også billige. For det var jo de "forkerte" Scandyna'ere.
IMG_1301.jpeg
Der er nemlig tale om et sæt, igen 4 ohms
A-20 X, udstyret med den tilsyneladende samme ScanSpeak-diskant som i A-25 X'eren og en 8 tommer mid-bass, som jeg ikke genkender, men som for mit utrænede øje godt kunne se "ScanSpeaksk" ud. Kanterne på enheden er stadig efter alle de mange år dækket af en enormt
sticky coating, som jeg tænker er original og helt tilsigtet.
Det er ikke meget, der umiddelbart dukker op om dem. Men teoretisk kunne jeg godt forestille mig at der sagtens kunne komme noget godt ud af kombinationen med en lidt mindre bas-mellemtone i et mindre dobbeltkammer-kabinet, som det da vist er.
Vi får se eller rettere høre. På et eller andet tidspunkt skal de nok få lov at komme i spil som andet end "ude-af-fase-baghøjtalere"
Det var utroligt mange ord om noget, der sikkert godt kunne have være beskrevet langt kortere. Hvis du er nået hertil, takker jeg for din flid og tålmodighed.
Som altid med ønsket om
happy listening derude.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.