Hej alle - og nok primært til de, som var med til det nyligt afviklede Vintagehifi.dk - træf i Søndersted forsamlingshus på Vestsjælland.
Som de tilstedeværende til min store ærgrelse oplevede, spillede det Marantz for-og sluttrin, som jeg møjsommeligt havde medbragt (Marantz 3300 forforstærker samt Marantz model 500 sluttrin) voldsomt skævt og jeg havde gigantiske problemer med at få det til at spille "lige" - lige for øjnene og ørerne af den gruppe mennesker, som jeg allerhelst gerne ville imponere.
Jeg rykkede rundt i stik og forbindelserr- switches - og potentiometre i håbet om i ekspresfart at kunne lokalisere synderen - dette lykkes i nogle få sekunder og ellers spillede sættet bare skævt - øv- øv øv...
Nå, men hvad gør man så? - jeg hjembragte sættet forstås - og har nu stillet det op i en prøveopstilling i håbet om, at jeg i ro og mag kan finde synderen ( og forhåbentlig konstatere, at det ikke er en alvorlig fejl i primært slutforstærkeren, hvilket hurtigt kan blive en bekostelig affære. )
Jeg har fedtet lidt rundt på bagsiden af forforstærkeren og har fundet fejlen. Når vi beskæftiger os med vintagegrej, kan vi åbenbart (jo- jo, gammel viden ) ikke stole meget på omskiftere og deslige.
Fejlen er fundet....på bagsiden af den fine Marantz 3300 forforstærker sidder en skyde-omskifter "high - low gain" - det var DEN, som var synderen. Blot ved at skubbe forsigtigt til den - kom lyden tilbage i den dæmpede kanal - og det spiller helt lige igen. (Liden tue.....)
Nedenfor har jeg sat billeder ind af forstærkersættet, som det står herhjemme hos mig nu og et billede af den forbistrede hvide skydeomskifter på bagsiden af 3300. Den skal nu serviceres.
enjoy!