Mine erfaringer med Mørch GS6a

Analog når det bedst

Mine erfaringer med Mørch GS6a

Indlægaf his067 » søn 29. jun 2025 18:51

Jeg har efterhånden ejet 5 Mørch GS6a grammofoner. Alle undtagen en er oprindeligt uden flydende ophæng, men som man kan se her: [url]https://vintagehifi.dk/forum/viewtopic.php?f=558&t=11639&p=123316&hilit=mørch+gs6#p123316[/url], baksede jeg med noget held med at lave en af dem om til et flydende ophæng efter Mørchs forlæg. Det var mest et fornøjeligt hobby-projekt og hovedsageligt en succes. Hans Henrik delte sine skabeloner og sine noter om GS6a med mig, og med Hans Henriks hjælp fik jeg skåret de rigtige gevind på den rigtige måde i ophænget.

GS6a er jo en ældre sag i disse dage: Jeg købte min første GS6a i 1982 da jeg kom hjem til danmark efter studier i England. Imens jeg var der, faldt jeg over en annonce fra SME i HiFi News hvor Alastair Robertson-Aikman solgte ud af sit overskudslager--bl.a. en Ortofon MC200. Hans Henrik havde lige lavet ICA200 armrøret og han var så venlig at møde op i min lejlighed på Christianshavn, hvor han installerede den i ICA200.
Et par år senere flyttede jeg til Canada for at studere ved University of Toronto. Det Canadiske lysnet er 120V/60 Hz og selv om at Hans Henrik tilbød at lave en trappeskive til Canada (som kun gav 33 omdr), besluttede jeg mig for at sælge den og finde noget andet i Toronto. Det blev en SOTA Star Sapphire, som jeg brugte i mange år. Men SOTAen er skrøbelig og fyldte alt for meget med sin pumpe og elektroniske strømforsyning i grimme firkantede trækabinetter. Så efter knapt ti år og en del reparationer af safir-lejet og forskelligt andet, blev den erstattet først med en Garrard 401, som jeg fik foræret af en venlig (desværre nu afdød) antennemand, så med en Thorens TD124, en Technics SP10 og endeligt med min Oracle.

Men jeg syntes stadig mægtig godt om Mørchen (selvom den ikke måler sig med TD124) og om det håndværk som der ligger i den, så med mellemrum købte jeg først en frygteligt ramponeret en uden kabinet, så en i trækabinet (men uden flydende ophæng). Derefter dukkede der en op i Irland til en meget rimelig pris (reservele er altid gode at have!) og til slut købte jeg en fra Den Blå Avis som havde Mørchs eget flydende ophæng (og de dertil hørende fordybninger til ophængets fjedre som jeg ikke kunne lave uden special værktøj). Ind imellem har jeg også forsøgt at få en Michell Gyro QC Power Supply til at virke sammen med GS6.

Det hele er nu ved at være faldet på plads og jeg tænker at der måske vil være andre der er interesseret dele mine erfaringer om den pladespiller og en beskrivelse af hvad jeg har lært om den efter disse mange år. Jeg planlægger at vidergive erfaringer med smøremidler, adskilelse og smøring af motor, nogle eksperimenter med ombygning af motorophænget og tilslutning af med Michell strømforsyning.

(Fortsættes)
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, PT: Ortofon SPU Royal N, NLE22 med batteriforsyninger, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Brugeravatar
his067
Redaktør
 
Indlæg: 3976
Tilmeldt: 09 aug 2010
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)
Lokalitet: Aberdeen, Skotland

Re: Mine erfaringer med Mørch GS6a

Indlægaf his067 » man 30. jun 2025 14:22

Jeg har brugt en del tid på at finde smøremidler til GS6a. Mørch brugte Molykote D lithium grease da jeg købte min første GS6a i 1982 og da han satte den op for mig, bad han mig om at lade den køre til ved 78 omdr/min indtil den tog 1 ½ minut om at stoppe af sig selv (det tog knapt 350 timer (=14 dage non-stop). Men Molykote viste sig ikke at være en god ide: efter et par år forandres bindemidlet konsistens og molykote bliver til en gummiagtig væske næsten som en lim som låser pladetallerkenen fast.

Jeg erindrer at Hans Henrik og jeg diskuterede det da jeg besøgte ham i Sommeren 1987. På det tidspunkt anbefalede han en blanding af vaseline og symaskineolie ’til en konsisistens så det lige akkurat ikke løber ned af en (ren) vinduesrude. Det brugte jeg i mange år efter jeg købte mine GS6a her i Skotland (og også i en Papst erstatningsmotor for kapstanmotoren i en Revox G36 som var tørret ud, havde sat sig fast, og til slut var brændt sammen). Revoxen bruger jeg ikke så meget, så den kører stadig fint og utroligt stille (hørbar kapstan-motorstøj i en G36 er et faretegn!). Siden, siges det, besluttede Mørch sig for at erstatte vaselinen med gammeldags lejefedt, men til samme konsistens. Hvor effektivt (og sikkert) det er, kan jeg ikke sige, men jeg måtte for nyligt reparere min kammerat Bents GS6 som havde et fastlåst centerleje der sidst blev smurt af Hans Henrik, himself. Så jeg stoler ikke på det smøremiddel.

Da Hans Henrik delte sine værstedsnoter med mig, fandt jeg ud af at lejet i en GS6a er lavet af messing. Så derfor, og fordi jeg er nysgerrig, prøvede jeg nogle moderne syntetiske olier: Superlube findes både som ’gun oil’ og som smørepasta. De indeholder teflon/PTFE. Jeg har prøvet begge. Resultatet var fastlåste lejer (og ødelagte mellemhjul) efter omtrent tre måneder (og i tilfældet med 'Gun Lube' var resultatet en frygtelig masse Spam-mail der tilbød pistoler, jagtgværer og kamuflage udstyr fra sælgere i Amerika med navne som 'Law Enforcement Supplies' og Gununiversity.com).

Van den Hul har også en ’Turntable spindle oil’ som han lover en masse for (’ Ø 1 micron microscopic spheres of zirconium oxide carry oxygen ions. This creates an actual physical separation between the spindle and the bearing bush’). Det er nok den værste olie jeg har oplevet: lejet frøs helt fast efter tre uger!

Jeg har også prøvet forskellige turbineolier. På nettet roses de for ikke at tiltrække vand, hvilket i nogens mening er vigtigt. De fungerer godt og synes ikke at tørre ud. Men det er lidt ’hit-and-miss’ med dem: man ved ikke helt hvad deres viskositet er eller hvor godt de smører elle bekytter. En anden mulighed er forgaffel-olie til motorcykler. Castros laver en med magnetisk olie. Ligesom turbineolien virker den, men jeg er ikke tryg ved det.

Efter længere overvejelser har jeg PT besluttet mig for Anderol 465, som efter sigende er identisk med den olie Technics solgte til årlig smøring af SP10/SL1200. En olie til et langsomtgående centerleje i en Direct Drive motor må da være god til GS6. Indtil videre kører det godt, og smøreevnen viste sig at være over min forventning i forhold til turbineolierne som jeg har prøvet. Da jeg havde renset lejet og smurt med en eller to små dråber Anderol tog det 1 minut og 20 sekunder for GS6 pladetallerkenen at standse.

Så hvad er konklusionen indtil videre?

Først of fremmest… hold øje med centerlejet: hvis lejet sætter sig fast (og det gør det ofte uden at man bemærker det, hvis man ’lige skal køre lejet lidt mere til’ og lader grammofonen stå og køre uden opsyn), så koster det også et nyt mellemhjul, for motoren fortsætter med at køre rundt og sliber hurtigt en fordybning i mellemhjulets gummi.

Derefter: rens og smør centerlejet med jævne mellemrum… hver 1-2 år er nok sikkert.

Derefter: Olier er et minefelt!

Men som sagt, indtil videre er jeg godt tilfreds med Anderol (som ikke er identisk med vores Karma-olie,, der som Tonni sagde ved sidste træf er en olie til hurtigtgående turbiner. Mere om det når jeg skriver om at skille Papst 901 3520 001 motoren ad).

(Fortsættes)
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, PT: Ortofon SPU Royal N, NLE22 med batteriforsyninger, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Brugeravatar
his067
Redaktør
 
Indlæg: 3976
Tilmeldt: 09 aug 2010
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)
Lokalitet: Aberdeen, Skotland

Re: Mine erfaringer med Mørch GS6a

Indlægaf Nilau » man 30. jun 2025 17:41

Jeg har ikke en Mørch-pladespiller…men for dælen da…hvor er det bare interessant læsning alligevel!
Jeg bruger selv en tung Micro Seiki og jeg har aldrig oplevet at tallerkenen i groet fast i lejet… ;-)

MVH.
Nilau
Nilau
 
Indlæg: 56
Tilmeldt: 27 aug 2010
Lokalitet: København Ø.

Re: Mine erfaringer med Mørch GS6a

Indlægaf his067 » man 30. jun 2025 18:46

Du kan jo stadig bruge Anderol, eller endnu bedre, finde ud af hvilken olie Micro anbefalede i sin tid
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, PT: Ortofon SPU Royal N, NLE22 med batteriforsyninger, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Brugeravatar
his067
Redaktør
 
Indlæg: 3976
Tilmeldt: 09 aug 2010
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)
Lokalitet: Aberdeen, Skotland

Re: Mine erfaringer med Mørch GS6a

Indlægaf Tonni » tirs 1. jul 2025 17:55

Desværre er Anderol, som er repressenteret i Danmark ved uno-X, ikke lagerførende i 465'eren.
Gad vide hvem der fører den, så det er til at komme til?

Og ja. Dette er særdeles spændende...
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 4991
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Dalbyover


Tilbage til Grammofoner



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 4 gæster