Gruppen er Fleetwood Mac, som de allerfleste nok kender – vel mest pga 1977-albummet ”Rumours”, der har det med at komme på diverse top-ti-lister over de bedste pop-rock-albums. Ever.
.
Dette her er albummet lige før ”Rumours” og udgivet i 1975 - altså med knap 2 år imellem.
Op til albummets indspilning var bandet blevet udvidet med Stevie Nicks (vokal) og Lindsey Buckingham (vokal, guitar), som dannede par privat.
Musikken bevægede sig i mere amerikaner-pop-retning (hvis dét er et begreb…) end der hvor Fleetwood Mac kom fra – nemlig mere blues-præget musik. Specielt da med-stifteren Peter Green var med i de første år.
Og det er da også pop-rock-sange (fra gang-i-den til ballader) der er på albummet. Stilen genfindes let på Rumours, som måske samlet set er et bedre album – og i hvert fald solgte langt bedre og er blevet spillet langt mere. Så meget, at man (jeg også lidt) ind imellem får dén der følelse af, at nu har man altså hørt nok for et godt stykke tid. Og det også selv om det ér et fremragende album.
Den træthed har man ikke med ”Fleetwood Mac”-albummet, der nu ellers også solgte rigtig godt og blev en slags gen-gennembrud for bandet.
Bagsiden af dén medalje er så, at det lagde et stort pres bandet i form af koncert-turneer og et opfølgningsalbum. Samtidig tjente de så meget, at der ikke var problemer med at købe alt det sprut og alle de stoffer, bandets medlemmer kunne indtage…
Som nogle sikkert ved, blev opfølgeren ”Rumours” lavet mens bandets 2 par (Nicks & Buckingham og John & Christine McVie) var ved at gå fra hinanden. 5.-manden (Mick Fleetwood) var også ved at blive skilt fra sin hustru – og ja for resten, så havde han da også en affære med Stevie Nicks samtidig…
Men her på ”Fleetwood Mac”-albummet er alt rimelig fryd og gammen, sangene er ikke bitre udfald mod ex’en – og i det hele taget et dejligt pop-rock-album.
Versionen, der snurrer her, er Rhino’s nylige udgivelse og den tjekker alle boksene: Lavet fra de org. master-bånd af Kevin Grey i hans Cohearent Audio-studie med rent rørgrej. Og selv presning har tyske Optimal faktisk klaret til UG (de kan altså godt hos Optimal: Jeg synes de har fået gevaldig styr på kvalitets-kontrollen de seneste par år – modsat i de første år efter COVID, hvor jeg måtte bytte ca ½ af hvad der kom derfra…).
Hvis man skal have dette album i super-kvalitet (og med et særligt insert med ord/foto vedr. baggrunden), så kan jeg 100% anbefale denne udgivelse. Men man skal nok være hurtig, da der er tale om et begrænset oplag (5000 ex – min er nr. 2950). Imusic har haft den til bestilling (uden leverings-garanti), men jeg kan ikke finde den dér mere (og Rhino’s netbutik melder også udsolgt), så måske skal man på Discogs og håbe at priserne ikke bliver presset vildt op.
)
