Ned i kanin-hulet

[highfive]

Hej entusiaster!

Röförstärkare är något speciellt. Olika rörfabrikat låter i mina öron mer eller mindre olika.
Med anledning av mitt inköp av Luxman CL 360 försteget, så har jag börjat experimentera med olika rörfabrikat och modeller.

I RIAA-steget är Luxman CL 360 bestyckad med ECC83 eller 12AX7
När jag fick hem förstärkaren, så var det bestyckat med JJ ECC83, som ingångsrör och i SRPP-kopplingen därefter - 12AX7 tillverkade i forna Jugoslavien.

Igår testade jag JJ ECC83 MG, som ingångsrör och JJ ECC83 S
Förstärkaren bytte helt skepnad och det var till det sämre:
Ljudkaraktären blev hårdare, mindre detaljerad och inte alls så njutbar som innan.
Det blev till att byta tillbaka till rören som satt i när jag fick den i min ägo.

När förstärkaren konstruerades och började marknadsföras, så var det med rör från General Electric, enligt vad jag kunnat läsa på olika forum på nätet.

Pratade med Mats, som jag köpte förstärkaren av och han menade att nya rör behöver tid på sig för att mjukna eller mogna i karaktären.

Nu är jag nyfiken på vad olika rörfabrikat och hur olika modeller: long-plate, metalgrid och så vidare kan medföra vad gäller den musikaliska upplevelsen.

Jag är på väg ned i rörvärldens kanin-hul

Jag är nyfiken på de erfarenheter som finns bland vintagehifi.dk´s medlemmar.
Hur gör ni när byter rör i rörförtärkare?

Hälsningar Björn i Göteborg

[Fredmarantz]

Hej Björn!

Velkommen til kaos med rør . Det er rigtig svært at beskrive lyd og øret husker normalt ikke særlig godt.
Mine erfaringer er ret enkle. Samtidig vil jeg nævne, at jeg stort set KUN har erfaring med de gamle rør (NOS) og i den dur.

Jeg bruger rør i alle mine guitarforstærkere uden undtagelse. Hertil (guitarforstærkere) er rør fra Philips-familien utroligt velegnede, godt med kød - kraft - og fylde (varme om man vil) - Philips familien er rør fra Mullard - Philips - Miniwatt - Valvo og jeg har helt sikkert glemt flere. De amerikanske GE-Sylvania - RCA- m.fl. er generelt i mine ører hen ad det samme.

De eneste, der i det store hele skiller sig ud i mine ører, er, at rør fra Telefunken/Siemens i højere grad lyder slankere - mere finkornede - egale og analytiske - og mange føler, at disse rør i høj grad egner sig til Hifi... hvilket man jo altid kan diskutere. Dem holder jeg af at bruge i de få Hifi-rørforstærkere, som jeg har. Men også her er "Philips-rørene" fine - blot med en lidt anden, men også lækker, lydsignatur.

I det hele taget, så er det med om rør har forskelig lyd altid været kilde til debat - og læner sig til tider op ad woodoo, som jeg helst ikke vil argumentere for, da jeg ikke tror på det.

Men rør er konstrueret lidt forskelligt og der ER mange variable i spil. Fx hvordan røret bruges - hvilke spændinger der tilføres - slidtageniveau og sikkert meget mere.

Det bedste du efter min beskedne mening kan gøre, er at indkøbe en røvfuld fabrikater - og prøve dem af under retvisende og nogenlunde ensartede forhold og danne dig dine egne indtryk. ECC83/12AX7 er et glimrende rør at eksperimentere med. Rørene skal selvfølgelig gerne være noogenlunde friske, men de kan lyde og virke fint "langt ned" i slidtagefeltet før de bør skiftes.

Om et rør bør "tilspilles" har jeg ingen mening om eller erfaring med. Nogle mener det, fordi de synes at kunne høre en forskel og nogen synes ikke at der er forskel på et såkaldt tilspillet rør. og et ikke-tilspillet (hvis det ord overhovedet kan bruges i rørverdenen).

Jeg gør opmærksom på, at jeg har været vant til at lytte i mange årtier - men det har også lært mig, at det er utrolig let at bilde sig selv en hel masse ind - for herefter at videregive det. Som tidligere skrevet, så er psyken en grim modspiller i disse sager og øret husker dårligt - går der meget mere end et par minutter, så er det vanskeligt at skelne mellem subtile lydforskelle.

Jeg glæder mig til at læse, hvad du erfarer og hvad du gør

Ps: De eneste "nyere" rør, som jeg har erfaring med er RTF (EL34) samt de Russiske 6P14P-EB (EL84) - disse rør er fra primært 70'erne og 80'erne - og de fungerer bare fantastisk. Robuste og driftsikre.

Venligst
Freddy

[Tonni]

En lille sjov detalje. Siemens er også en del af Philips gruppen...

Og at rør skal tilspilles, kan være et spørgsmål om (gen)aktivering af katoden. Og egentligt også getterret, relateret til evt gassers kemiske binding der i.

[Fredmarantz]

En lille sjov detalje. Siemens er også en del af Philips gruppen...

jaahh - det er i hvert tilfælde Philips-gruppen, der har produceret Siemens' glattoppede EL34'ere samt deres GZ34'ere (Serie f32)

Vh
Freddy

[kbekke]

Heja Björn!

Bemærk lige, at JJ ECC83 “MG” og “S” er specielle udgaver mht. gain.

De er formentlig tiltænkt specifikke applikationer, der ikke nødvendigvis er en hifi-forstærker fra Luxman.

De vil selvfølgelig stadig fungere fint alligevel. Men det er måske forventeligt, at de lyder lidt “anderledes” - alene af den grund. Det er måske endda præcist det, der er meningen.

Jeg tror ikke, at man skal lægge for meget i, hvilket fabrikat af rør, forstærkeren oprindeligt er leveret med. Det er næppe et udtryk for at forstærkeren er specielt konstrueret til netop dette fabrikat. Men det kan godt betyde, at man har haft et samarbejde med leverandøren af rørene om at få leveret selekterede rør med snævrere tolerancer end "standard", hvilket er noget Luxman stadig reklamerer med.

Man kan læse meget skidt om rør fra JJ, især fra for år tilbage. Min erfaring er (og det synes jeg er det vigtigste) at de først og fremmest er rimeligt holdbare. Jeg har i hvert fald endnu ikke oplevet et rør fra JJ, der opgav ånden.

Lydmæssigt forekommer de måske lidt mere “moderne” og knapt så forførende som virkeligt gode vintage-rør fra f.eks. Telefunken. Men omvendt har jeg også gamle rør f.eks. Valvo, som jeg bryder mig mindre om, sammenlignet med de nye.

Rørenes tilstand spiller selvfølgelig nok en rolle her og vel også vores personlige præferencer.

Jeg er ikke nogen rør-ekspert og har heller ikke nogen stor samling med mange eksotiske rør. Men jeg har forskellige varianter/fabrikater af de typer, jeg anvender i mine 4-5 forskellige forstærkere. Jeg har længe haft et ønske om at få fingre i en rør-tester (og lære at bruge den), men indtil videre er det ikke blevet til noget.

Det er både rart og sjovt at have et lille lager og noget at skifte med. Ligesom med pickupper. Man kan også få megen tid til at gå med, som en anden botaniker eller entomolog at studere ætsekoder, gettere osv. for at prøve at finde ud af, hvad det egentlig er for et rør, man har fået fingre i.

Med tiden har jeg nok, måske lidt ligesom Freddy, fået et mere afslappet forhold til “rør med stamtavle”. Ikke fordi jeg anfægter, at der er rør, der har højere kvalitet eller i mit øre lyder bedre end andre. Men mere fordi jeg har besluttet, at det ikke nødvendigvis er SÅ vigtigt - og at priserne i mange tilfælde efterhånden er latterlige.

Jeg kan godt lide tanken om rør som en simpel slid-del - som et tændrør eller en glødepære. Noget, der har et liv - indtil det ikke har det mere - hvorpå man skifter det og kommer videre. Jeg bilder mig ind, at det måske også er sådan, man oprindeligt har anvendt og set på rør og at vore dages tilbedelse af de helt "rigtige" rør er et moderne og måske nostalgi-drevet fænomen. Heldigvis har de fleste små-signal rør jo en lang levetid, så det er så som så med "sliddet".

Hvad angår "burn-in" af nye (og gamle) rør, er der skrevet og sagt meget, som også Tonni er inde på. Det har også været diskuteret her. Jeg ved ikke nok om den slags til at have en kvalificeret mening. Men med rør, som med alle andre komponenter, jeg introducerer i mit system, forsøger jeg altid at give tingene god tid til at "falde på plads". Jeg tror ikke meget på A-B testing og det her med at skifte ud og "sammenligne" fra det ene øjeblik til det andet. Ikke fordi der nødvendigvis er noget galt med det - det interesserer mig bare ikke særligt meget.

Jeg er til gengæld bevidst om, at hvordan tingene lyder i mindst lige så høj grad handler om, hvordan jeg opfatter tingene, som om hvordan tingene rent mekanisk og elektrisk opfører sig. At "tilspilning" måske i lige så høj grad handler om min tilvænning, som alt muligt andet. Min tilgang er mindst lige så meget følelsesmæssig som videnskabelig. Hvilket betyder, at jeg anderkender og til et vist niveau søger at forstå fysikken, men at jeg nægter at gøre mig til slave af den. Med andre ord: Hvis det lyder godt, så er det godt - også selvom matematikken måske ikke går helt op. Heldigvis er det dog stadig sådan, at tingene som regel følges ad det meste af vejen.

Jeg kan også nævne, at jeg er en stor fan af det russisk-sovjetiske 6N2P-rør, især i EV-versioner fra Voshkod, som alternativ til ECC83. Det er ikke en drop-in replacement, da ben-konfigurationen afviger fra ECC83, ligesom der er begrænsninger ift. glødens forsyning. Men jeg har endnu til gode at høre et af de gamle "raket-rør", som jeg ikke brød mig om.

Velkommen hos os andre her i rør-kanin-hullet. Her er både godt og dejligt varmt.

[highfive]

Tack för fina kommentarer!
Återkommer med fler intryck, när jag letat i mina rörgömmor, jag har Philips, Mullard och Siemens, någonstans i källaren.

Hälsningar Björn

[AnalogBo]

Mange gode udsagn! Jeg sidder næsten og klapper i hænderne.
Der kan godt være lidt gas i gamle smårør fordi getter'en aldrig bliver rigtig varm. Det viser sig som regel ved en unormal gitterstrøm og man kan måske se 1/4 volt over en 1 mohm gitterafleder. Morgan Jones har haft held med at lægge rørene i en bageovn et par timer. Jeg har dog ikke prøvet det selv.
Selv foretrækker jeg nye rør til HiFi, men gerne lidt slidte udgangsrør i guitarforstærkere eller mit gamle Hammond.
Mvh Bo