Spolebåndoptager vil ikke afspille

Spaghetti sektionen
Besvar
Kirstine
Indlæg: 2
Tilmeldt: 28 maj 2026, 20:18
Lokalitet: København

Spolebåndoptager vil ikke afspille

Indlæg af Kirstine »

Hej,

jeg har den her revox spolebåndoptager ( se vedhæftet billeder), som har stået på loftet i nogle år og nu vil den ikke afspille. Den vil spole frem og tilbage, hvsi jeg holder knapperne inde, men den vil ikke afspille som helt normalt.

Den har virket engang og en bekendt med lidt forstand på spolebåndoptagere sagde at det vist kunne være noget med en tæller - et eller andet, som ikke er super kompliceret.

Jeg har ikke forstand på det, men tænkte om der var nogle herinde der kan hjælpe?
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Fredmarantz
Redaktør
Indlæg: 8013
Tilmeldt: 15 maj 2010, 01:12
Lokalitet: Herning

Spolebåndoptager vil ikke afspille

Indlæg af Fredmarantz »

Hej Kirstine! - og velkommen til vort nørdede og vidende forum for gammelt musikudstyr!

Den båndoptager er en rigtig fin een med fremragende lyd- og må siges at være noget, som mange af os gerne vil hjælpe med.

En Revox G36 er den sidste rent rørbestykkede Revox (Schweizisk kvalitet!!) - og når sådan een er i orden, er den fed.

Jeg kan se, at du holder til i København, og jeg er i hvert tilfælde bekendt med mindst 2 personer derovre, som ville kunne hjælpe denne maskine tilbage på sporet igen.

Vi har her på forummet 2-3 brugere, hhv. "Tophøj (Græsted)" - "Kenras" (Ca. Holbæk) og evt. "AnalogBo" (Glostrup), som jeg er sikker på kan hjælpe. Der er sikkert flere. Måske melder de sig her?

Du kan kontakte dem via vort Pb-system (Personlig besked) - eller også melder de sig måske her ....

God fornøjelse - og jeg håber virkelig, at du får held med dig og den fine maskine kommer op at køre igen

Vh
Freddy
Kirstine
Indlæg: 2
Tilmeldt: 28 maj 2026, 20:18
Lokalitet: København

Spolebåndoptager vil ikke afspille

Indlæg af Kirstine »

Hej Freddy, tak for velkomst og fin hilsen!

Jeg afventer om de melder sig her, og ellers tager jeg kontakt:)

Vh Kirstine
Brugeravatar
KenRas
Indlæg: 1649
Tilmeldt: 09 jan 2019, 19:30
Lokalitet: Søstrup
Geografisk sted: Nær Holbæk

Spolebåndoptager vil ikke afspille

Indlæg af KenRas »

Hej Kirstine!

Jeg kan desværre ikke tilbyde hjælp pt., grundet sygdom og for mange projekter i køen.

En 4. mulighed er måske vores bruger CPD (i Jyderup). Han er ekspert i både radiorør og Revox, men jeg ved ikke om han tager opgaver ind for andre mere. Der sker jo ikke noget ved at spørge :p
Mvh Kenneth

Sansui and Marantz - The very best, from the East and the West...
CPD
Indlæg: 232
Tilmeldt: 25 nov 2012, 16:27
Lokalitet: Jyderup
Geografisk sted: Vestsjælland

Spolebåndoptager vil ikke afspille

Indlæg af CPD »

Hej Kirstine.

Kenneth har ret i at jeg har en vis erfaring i både radiorør og Revox, men jeg reparerer helst ikke for andre mere da jeg har et meget stort antal egne projekter stående som der skal ryddes op i.

Jeg tror ikke fejlen har noget med tælleren at gøre, den er rent mekanisk på sådan en Revox G36.

Venlig hilsen
Carl Peter.
Båndoptagere, radioer, forstærkere, helst rørbaserede.
Revox, Tandberg, Quad, Rogers, Arena og alt det andet.
Brugeravatar
Captain Phoenix
Indlæg: 2818
Tilmeldt: 07 jun 2010, 12:01
Lokalitet: 2500 Valby
Geografisk sted: København
Kontakt:

Spolebåndoptager vil ikke afspille

Indlæg af Captain Phoenix »

Kirstine skrev: 10 jun 2026, 17:23 Den har virket engang og en bekendt med lidt forstand på spolebåndoptagere sagde at det vist kunne være noget med en tæller - et eller andet, som ikke er super kompliceret.
På nogle båndoptagere går der til tælleren en lille drivrem, som også aktiverer en autostop/sluk-funktion.
Det kan være dét, din bekendte har ment - og måske er der bare tale om at remmen er blevet for slap eller er knækket.

Det er jo en ældre maskine, så et eftersyn og lidt service er nok en god idé.
Og der er jo et par medlemmer herinde (som tidligere nævnt), der nok kan hjælpe når de har tid - der er en vis travlhed "i branchen".

Held og lykke.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
På besøg hos salig Peter Lund Madsen i Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
his067
Redaktør
Indlæg: 4071
Tilmeldt: 09 aug 2010, 19:15
Lokalitet: Aberdeen, Skotland
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)

Spolebåndoptager vil ikke afspille

Indlæg af his067 »

Hvis autostop lampen ikke virker får du det problem du beskriver. Så tjek det først
SAM_1845.JPG
Det er lidt svært at se om du har sat båndet rigtigt i. Det skal gå igennem båndstyr og tonehovedbro således:
SAM_1845 2.JPG
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, PT: Soundsmith The Voice, NLE22 med batteriforsyninger, PT Beogram CD7000, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Besvar