Jeg er - ved en behagelig tilfældighed - blevet den heldige ejer af dette 'fine' sluttrin
Og har det haft et hårdt liv? JA, i den grad og det er uden for sammenligning en af de mest snavsede hi-fi ting jeg nogensinde har været ejer af, og samtidig lugter den af ca. 8.000.000 cigaretter, - den er virkelig ikke særlig tiltalende.
Men under al elendigheden, er der jo forhåbentlig et fint sluttrin. Det skal bare have den helt store rengøring og så en tur omkring Henrik's hi-fi hospital, så skal det nok blive ganske spændende.
Når den tid så kommer, har jeg tænkt mig at parre den med en som ny Marantz Model 7T forforstærker, - det bliver noget af et amerikaner møde mellem 2 apparater fra sidst i 60'erne. AI siger, at det bliver fantastisk . . . .
Hvis der er nogen af jer, der har arbejdet med sådan en MC250 tidligere, så skriv gerne om jeres erfaringer og om der er noget jeg helt bestemt SKAL gøre eller helt bestemt IKKE skal gøre, eller andre tips og tricks.
Vh/
Harvey