Fase/modfase?

Rosinen i pølseenden

Fase/modfase?

Indlægaf mickr » tors 7. jun 2012 12:27

I total dødsforagt vælger jeg hermed at udstille min, helt ubegribelige og almene, uvidenhed, samt manglende logisk sans: Jeg er undertiden kommet til at hjembringe et par forældreløse højttalere fra diverse genbrugsbutikker eller containere. Meget ofte stikker der et umærket stykke lampeledning ud af rumpen på dem. Jeg sætter dem typisk bare til, på lykke og fromme, og har så en højtelsket tysk testgrammofonplade, hvor man let kan afgøre om man lytter i korrekt stereofase eller modfase. Hvis signalet er i modfase bytter man så bare om på kablerne i den ene højttaler, og det er så her, jeg står af: Hvad nu hvis man (i 25 % af tilfældende, i følge min dårlige matematiske forståelse) har monteret begge højttalere forkert? Jeg fatter simpelthen ikke hvorfor, dette tilsyneladende er ligegyldigt.
Brugeravatar
mickr
 
Indlæg: 400
Tilmeldt: 01 feb 2012
Lokalitet: Århus

Re: Fase/modfase?

Indlægaf larsne » tors 7. jun 2012 13:08

Man kan også sætte et 1,5v batteri til og så se om bas enheden slår ind eller ud, hvis den slår udad er kablet ved batteriets pluspol = den positive side.

Det du mener med om begge højttalere er monteret forkert tolker jeg som et spørgsmål vedr. den absolutte fase, det kan du læse en del om rundt omkring på nettet, men kogt helt ned så er denne diskussion lidt ala kabeldebatten der er folk som "tror" om dem som ikke gør. Jeg kan ikke høre forskel på om jeg har forbundet plus til plus eller plus til minus bare det er ens i begge højttalere.
larsne
 
Indlæg: 1322
Tilmeldt: 12 sep 2010
Lokalitet: Holstebro

Re: Fase/modfase?

Indlægaf Sorenki » tors 7. jun 2012 13:12

larsne skrev:Jeg kan ikke høre forskel på om jeg har forbundet plus til plus eller plus til minus bare det er ens i begge højttalere.

Jeg er helt enig med ovenstående udsagn - så længe det er ens på begge sider kan jeg ikke høre forskel.
kobler jeg et anlæg sammen, sørger jeg dog for at koble plus på forstærkeren til plus på højtaleren i begge sider, ikke fordi jeg kan høre det, men fordi sådan giver det mest mening i situation ;)

lidt ligesom ski-strømper hvorpå der står højre og venstre - jeg tror ikke jeg kan mærke forskel, men jeg er ikke klar til at være rebelsk overfor mit fodtøj. ;)
"I'd rather have a bottle in front of me, than a frontal lobotomy" - Tom Waits
Luxman, Marantz, Pioneer and JBL, SME og Ortofon + det løse...

http://auditur.dk
Accuphase 50 års Jubilæum: https://auditur.dk/accuphase-the-very-early-history/
Brugeravatar
Sorenki
Tidligere Santashooter
 
Indlæg: 2074
Tilmeldt: 19 apr 2010
Lokalitet: Frederiksberg

Re: Fase/modfase?

Indlægaf MDA » tors 7. jun 2012 13:18

Så længe de sidder ens, vil man ikke kunne høre forskel.
De må bare ikke udfase hinanden.
♫♫♫ Guide til upload af billeder ♫♫♫
God tone og opførsel er ikke en regel, men en selvfølge :-)
Billede
Brugeravatar
MDA
Admin
 
Indlæg: 3427
Tilmeldt: 08 apr 2010
Geografisk sted: Støvring
Lokalitet: Nordjylland

Re: Fase/modfase?

Indlægaf kbekke » tors 7. jun 2012 14:32

Det, der er vigtigt, er den indbyrdes fase imellem højtalerne.

Når en højtalerenhed tilføres signal på den positive pol, vil membranen bevæge sig fremad og når der tilføres signal på den negative pol, så vil membranen bevæge sig bagud.

Så hvis du tilslutter plus til plus og minus til minus på den ene højtaler og omvendt på den anden, så vil membranerne på de to højtalere altså bevæge sig hver sin vej, når der tilføres signal.

Det vil til en vis grad ophæve det akustiske output fra de to højtalere (et lignende princip anvendes også aktivt til støjreduktion f.eks. i hovedtelefoner). Resultatet er en formindsket bas gengivelse og stereoperspektivet kan også opleves som diffust.

Hvis du i stedet tilslutter begge højtalere med minus til plus og omvendt, så er de ganske vist tilsluttet forkert i forhold til forstærkeren (den absolutte fase) og membranerne bevæger sig bagud, når det skulle være fremad.
Men da de nu bevæger sig samme vej, er de stadig i indbyrdes fase og derfor ophæves det akustiske output ikke længere.

Jeg tror ikke, at jeg ville kunne høre forskel på om den absolutte fase er positiv eller negativ.

L::L
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1450
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Fase/modfase?

Indlægaf Sorenki » tors 7. jun 2012 15:32

spørgsmålet er, om den absolutte fase spiller ind på de psykoakustiske rumforhold man kan opnå i et stereosetup (fx. blumlein-stereo som udganspunkt) - det kunne være jeg skulle eksperimentere en smule ;)
Billede
Billede

ideen er jo, at den menneskelige metode til at retningsbestemme lyd ændres afhængigt af frekvens, hvor den menneskelige hjerne distingvere mellem diskantsignaler baseret på amplitudeforhold, retningsbestemmer hjernen lavfrekvenser ved hjælp af fasen, når bølgelængden overskrider afstanden imellem ørene - eller noget i den stil ;)

http://kenrockwell.com/audio/stereo-subwoofers.htm

ihvertfald et spændende emne!
"I'd rather have a bottle in front of me, than a frontal lobotomy" - Tom Waits
Luxman, Marantz, Pioneer and JBL, SME og Ortofon + det løse...

http://auditur.dk
Accuphase 50 års Jubilæum: https://auditur.dk/accuphase-the-very-early-history/
Brugeravatar
Sorenki
Tidligere Santashooter
 
Indlæg: 2074
Tilmeldt: 19 apr 2010
Lokalitet: Frederiksberg

Re: Fase/modfase?

Indlægaf eggers » tors 7. jun 2012 15:43

Jeg mener ikke man kan høre forskel på polaritet (fase er ikke helt det samme). Se bare vedlagte eksempel på et stortromme anslag – er det i ret polaritet eller vendt?

Kick_Drum_Sample_Waveform_Recorded_from_Classic_Vinyl_Archives.jpg


Vores to ører føder en 'computer' (vores cognitive system) og det kan skelne amplitude (det er det godt til) og fase (det er det også godt til), men ikke polaritet (det er det dårligt til). Det giver heller ingen mening at pattedyr som os evolutionært skulle have en fordel ved at kunne høre om en lyd er en lufttryksstigning eller -fald.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Snell A/III, Audio Research SP-10 rev. 6, Pass Labs X250, Berkeley Audio Design Alpha DAC, Musical Life Symphony Mk. III, SME 312, Ortofon Rohmann, SME 3012 II, Denon DL-103, Shelter 501 Mk. II, Lenco L75, Mørch GS6, Thorens TD-125 LB, Technics SL-1210.
Brugeravatar
eggers
 
Indlæg: 548
Tilmeldt: 13 maj 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: København

Re: Fase/modfase?

Indlægaf Strandvaskeren » tors 7. jun 2012 16:24

Da min bror var lille mente han at brandbiler sagde "bubabuba" hvor jeg var tilhænger af "babubabu". Vi opdagede dog hurtigt at det var skideligegyldigt når først vi var kommet igang. Man kan også sige at det er underordnet om en gyngetur bliver startet med et skub fremad eller et træk bagud.

Musiksignaler er lidt som gynger, der er både fremad- og bagudrettede bevægelser. Om begge højttalere sidder "plus til plus" eller "plus til minus" er ligegyldigt bare de er monteret ens. Lydmæssigt er du ikke i stand til at høre om de toner du hører starter med en positiv eller negativ amplitude først.
Hygge..
Thomas
Brugeravatar
Strandvaskeren
 
Indlæg: 370
Tilmeldt: 10 feb 2012
Lokalitet: Hedehusene

Re: Fase/modfase?

Indlægaf kbekke » tors 7. jun 2012 17:56

Strandvaskeren skrev:Da min bror var lille mente han at brandbiler sagde "bubabuba" hvor jeg var tilhænger af "babubabu".


Hø! Og hvem har ikke taget sig selv i at skråle med på "badabbadabbadapaddapdaaabbadapdaaabbadap" osv. osv.?

http://www.youtube.com/watch?v=a6xoifznoZ8&feature=related

:p
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1450
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Fase/modfase?

Indlægaf rørglad » tors 7. jun 2012 22:26

Glad og stolt som jeg var, forsøgte jeg engang i tidernes morgen, da stereo var et relativt nyt begreb, at demonstrere fenomenet for en ældre bedstemor. Det var ikke nogen stor succes. Jeg trykkede efterhånden mere og mere opgivende og desperat på stereo/mono knappen og drejede fem og tilbage på balance-knappen. Men lige lidt hjalp det. Hun kunne ikke (eller ville hun bare ikke?) høre forskel!
Ja men Bedste: kan du ikke høre, at når jeg trykker på stereo bliver lyden meget mere åben, og når jeg drejer til venstre kommer lyden der ovre fra?
Nej, det kunne hun sandelig ikke høre!
Så gav jeg op, og blev lidt sur. Du vil jo slet ikke høre det vel?
Jo da! men tror du måske, at det er fordi jeg er døv på venstre øre?

Der skal to ører til at opfange en "rummelig" lydoplevelse, og bestemme retningen til en lydkilde, og det er faseforskellen mellen de to input, som hjerner er i stand til at opfatte. (jeg tror ikke på, at det forholder sig som anført i et tidligere indlæg: at det et er lydtrykket, når det drejer sig om høje toner). Men det er der måske yderligere kommentarer til?

Botton line: Højttalerne skal være i fase!!! Det er ikke bare bassen , som suges ind af den ene højttaler når den anden puster ud. Det lyder simpelt hel forfærdeligt. Man kan faktisk blive svimmel og dårlig af at lytte til stereo musik i modfase!l
rørglad
 
Indlæg: 463
Tilmeldt: 07 feb 2011
Lokalitet: 8800 Viborg

Re: Fase/modfase?

Indlægaf Strandvaskeren » fre 8. jun 2012 09:28

kbekke skrev:Hø! Og hvem har ikke taget sig selv i at skråle med på "badabbadabbadapaddapdaaabbadapdaaabbadap" osv. osv.?

http://www.youtube.com/watch?v=a6xoifznoZ8&feature=related

Skal jeg forstå det sådan at du mener The Bird lyder som en brandbil? Hehe.. Hmm, faktisk ikke nogen tosset ide hvis det var den anden vej rundt, at brandbiler fræsede gennem byen mens de udsendte lækre trompetsoloer.. "Badubadabapbap - af banen, her kommer vi !!" :D
Hygge..
Thomas
Brugeravatar
Strandvaskeren
 
Indlæg: 370
Tilmeldt: 10 feb 2012
Lokalitet: Hedehusene


Tilbage til Højttalere



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 14 gæster