Specielt interessant for dette forum, er at den er optaget i mono med én enkelt mikrofon på en transportabel Ampex fra 1955. Ingen mix'ning eller efterfølgende redigering. Optaget som i 30'erne og 40'erne med alle musikere samlet omkring mikrofonen. De enkelte numre er optaget rundt omkring på musikhistoriske lokationer i staterne, bl.a. i Sun studies i Memphis (Der hvor også Elvis indspillede sine første plader). Forøvrigt er albumet det første mono album der har nået billboard top 10 siden 1964
Tja, så får "No Better Than This" altså en tur rundt igen
At albummet er optaget i mono er på ingen måder et handicap - det lyder bare rigtigt godt. Dette album slå helt fast, at multitrack optagelser og stereo bare er noget opreklameret fis
Er begyndt på et absurd projekt - er begyndt bagfra i pladesamlingen og har tænkt mig at komme igennem en plade med alle kunstnere. jeg er imidlertid allerede gået i stå ved denne her:
Simpelthen en forrygende samling af Neil Youngs numre fra de tidlige 70''ere...
bjerager skrev:Er begyndt på et absurd projekt - er begyndt bagfra i pladesamlingen og har tænkt mig at komme igennem en plade med alle kunstnere. jeg er imidlertid allerede gået i stå ved denne her:
Simpelthen en forrygende samling af Neil Youngs numre fra de tidlige 70''ere...
Enig sjovt den ligger og venter på jeg har hørt Supertramp famous last words. Så står Decade for tur :-) men på LP
bjerager skrev:Er begyndt på et absurd projekt - er begyndt bagfra i pladesamlingen og har tænkt mig at komme igennem en plade med alle kunstnere. jeg er imidlertid allerede gået i stå ved denne her:
Simpelthen en forrygende samling af Neil Youngs numre fra de tidlige 70''ere...
Enig sjovt den ligger og venter på jeg har hørt Supertramp famous last words. Så står Decade for tur :-) men på LP
Min er sgu også på LP - jeg kunne bare ikke lige finde et andet billede - fed triple-LP.
Næste skive var denne:
Meget mærkelig mand - men "feedback on highway 101" sidder lige på to og fire.
O grams vinyl sikke noget flapti fis. lyder ok nu men efter 500 afspilninger har jeg sikkert bare en lang sort snor
Uh, kendte en som havde den skive engang - det er rent teknisk måske hans bedste optræden live, som er fanget på plade. Mangler den i min samling.
Den ER også fed men surt at det er sådan noget flapti. Min er fra 87 fra Polydor. Prøv at finde en anden årgang eller andet label, det kan umuligt blive tyndere en det her. men typisk for slutfirserne var det tit noget flapti der blev udgivet. jeg købte en Lou Reed dengang der viste tydelige tegn på slid efter ti afspilninger
Jeg sidder og opdager ny musik, så det foregår over PC'en, fyha fyha. Her er første forsøg, og det er lige i plet: Sparklehorse - Dreamt for Light Years in the Belly of a Mountain
DJmon skrev:Den ER også fed men surt at det er sådan noget flapti. Min er fra 87 fra Polydor. Prøv at finde en anden årgang eller andet label, det kan umuligt blive tyndere en det her. men typisk for slutfirserne var det tit noget flapti der blev udgivet.
Ja, men jeg synes da mange af de meget tynde LP'er lyder ganske fint, og har holdt godt også.
jeg købte en Lou Reed dengang der viste tydelige tegn på slid efter ti afspilninger
Har det ikke bare været en dårlig presning lavet lige inden matricen skulle skiftes?
DJmon skrev:Den ER også fed men surt at det er sådan noget flapti. Min er fra 87 fra Polydor. Prøv at finde en anden årgang eller andet label, det kan umuligt blive tyndere en det her. men typisk for slutfirserne var det tit noget flapti der blev udgivet.
Ja, men jeg synes da mange af de meget tynde LP'er lyder ganske fint, og har holdt godt også.
jeg købte en Lou Reed dengang der viste tydelige tegn på slid efter ti afspilninger
Har det ikke bare været en dårlig presning lavet lige inden matricen skulle skiftes?
Venlig hilsen
Mikkel C. Simonsen
Det er min fornemmelse at man satte kvaliteten ned på vinylen i den periode, bare for at være sikker på at CD'en nu også var overlegen. Mon ikke man har lavet længere presseserier f.eks. på de enkelte matricer?
DJmon skrev:Den ER også fed men surt at det er sådan noget flapti. Min er fra 87 fra Polydor. Prøv at finde en anden årgang eller andet label, det kan umuligt blive tyndere en det her. men typisk for slutfirserne var det tit noget flapti der blev udgivet.
Ja, men jeg synes da mange af de meget tynde LP'er lyder ganske fint, og har holdt godt også.
jeg købte en Lou Reed dengang der viste tydelige tegn på slid efter ti afspilninger
Har det ikke bare været en dårlig presning lavet lige inden matricen skulle skiftes?
Venlig hilsen
Mikkel C. Simonsen
Det er min fornemmelse at man satte kvaliteten ned på vinylen i den periode, bare for at være sikker på at CD'en nu også var overlegen. Mon ikke man har lavet længere presseserier f.eks. på de enkelte matricer?
Helt Enig Jeg havde nøjagtigt samme fornemmelse dengang. pludselig drønede kvaliteten ned på vinyl. det og det manglende udbud var den egentlige grund til at jeg fik min første cd. I sidste ende er det jo musikken der er vigtig :-) næsten alt vinyl fra før den tid har jo om ikke andet en hæderlig kvalitet.
Lige nu spinner PF Delicate Sound of Thunder. Lyder bragende godt Der er godt nok lidt knas på pladen, men den glemmer man når musikken flyder. Og det er endda på min reserveforstærker (Luxman R-1040), da min E202 stå og venter på lidt renovering.