Captain Phoenix Audio-tråd

[his067]

Og en imponerende "Beowall"

"We don't need no education.
We don't need no thought control.
Beovox, leave them kids alone...."

[Hackenberg]

Det ser rigitig hyggeligt ud, men det er sådan noget vintage tam-tam jo altid. Er det den MMC 20 CL der kommer her ude fra Claus? - eller er det klaus???

Og godt at høre at B&O højtalerne stadig kan noget. Hvad er det i øvrigt for nogen kondensatorer i har brugt? Jantzen?

Hilsen Jesper

Hej Jesper.

Jeg kan ikke huske om det var den der kom fra dig og det betyder heller ikke noget.
Jeg har brugt mange små 2,2uF EVOX og 3,3uF ERO da jeg kan skaffe dem billigt i frøers antal.

[Jarle]

Fint innlegg! Det hadde vært artig med noen ord om hvordan Tandberghøyttalerne gjorde det i det Danske selskapet?

[Captain Phoenix]

Og godt at høre at B&O højtalerne stadig kan noget. Hvad er det i øvrigt for nogen kondensatorer i har brugt? Jantzen?

Hilsen Jesper

Ja - jeg bruger Jantzen (her til S75'erne) - den billigste Cross Cap-serie (ellers løber det helt løbsk).

Fint innlegg! Det hadde vært artig med noen ord om hvordan Tandberghøyttalerne gjorde det i det Danske selskapet?

Vi lyttede ikke så længe/grundigt på Tandberg-højttalerne, så en sammenligning kan jeg ikke lave - men som tidligere erfaret gør Tandbergs højttalere meget godt og rigtigt. Det var også tilfældet her.
Vi burde lave et "Skandinavisk Højttalermesterskab i 35 liter-klassen" - f.eks.: Tandberg 3520 (Norge) vs. Beovox S75 (Danmark) vs Carlsson OA14 (Sverige) - vi mangler bare svensken...

[X-ray]

Fint innlegg! Det hadde vært artig med noen ord om hvordan Tandberghøyttalerne gjorde det i det Danske selskapet?

Vi lyttede ikke så længe/grundigt på Tandberg-højttalerne, så en sammenligning kan jeg ikke lave - men som tidligere erfaret gør Tandbergs højttalere meget godt og rigtigt. Det var også tilfældet her.
(Man burde lave et "Skandinavisk Højttalermesterskab i 35 liter-klassen" - f.eks.: Tandberg 3520 (Norge) vs. Beovox S75 (Danmark) vs Carlsson OA14 (Sverige) - vi mangler bare svensken...

Tak for sidst - Captain. Det var en rigtig hyggelig søndag vi havde dér..
Næ - det var jo ikke meningen, at der skulle sammenlignes B&O vs. Tandberg. Men sædvanen tro - havde jeg fået listet lidt Tandberg ind... - og så til et B&O træf... - det er da' en flot mission i sig selv..

"Skandinavisk Højttalermesterskab i 35 liter-klassen" er vel oplagt til "Vintagetræf" engang..!
Dér har jo tidligere haft dyst i kategorien under 25liter!

Hilsen X-ray.

[Hackenberg]

Jeg kan byde ind med Carlsson OA14 mod.

[Dan63]

Hej!

Ja, det kunne faktisk være rigtigt spændende at høre en nordisk sammenligning f.eks. som Captainen skriver i 35 ltr. klassen til det næste træf.
Jeg kunne ihvertfald godt tænke mig at opleve det!:)
Hvis det skulle vise sig at der var grej nok til det kunne man måske lave forskellige klasser, bare en tanke.

Mvh Dan

[mickr]

Nordisk vintage-shootout til næste træf

[X-ray]

Nordisk vintage-shootout til næste træf

Dér får i bare baghjul....

Hilsen X-ray.

[Lasse]

Ja, vi elsker dette landet,
som det stiger frem,
furet, værbitt over vannet,
med de tusen hjem.
Elsker, elsker det og tenker
på vår far og mor
og den saganatt som senker
drømme på vår jord.

[X-ray]

Hilsen X-ray.

[Captain Phoenix]

På det seneste er det blevet til en del vinyl-indkøb på loppemarkeder og plademesser – både en sjov og (som regel) billig måde at få udvidet pladesamlingen på.

En del af de gamle skiver, man finder dér, har diverse klistermærker, stickers, skrift og stempler fra de tidligere ejere. Det kan man jo synes er hyggelige ”mindesmærker” fra pladernes hidtidige tilværelse – jeg synes nu mest de skæmmer pladecoveret.

Derfor fjerner jeg dem så godt det nu kan lade sig gøre.
I starten gjorde jeg det ved at trække/kradse klistermærkerne af. Det går rigtig godt – med en del af dem… Og skidt med resten, der enten halvvejs bliver siddende, tager en del af coveret med af – eller man får lavet ”kradsemærker” i overfladen, så den bliver skæmmet af dét i stedet for mærket.

Ærgerligt.

Tricket til at undgå dette er at bruge varme – og ”kemikalier” i begrænset omfang (og med lidt forsigtighed). Det er der sikkert mange af jer, der allerede gør – andre kan måske opsamle et tip eller to.

Milton8.jpg

Remedierne jeg bruger er:

• Strygejern (termostaten indstillet på højst 150 grader = to prikker, dampfunktion slået fra)
  Denatureret sprit
  Rensebenzin
  ”Det blå” (her fra Ajax – the original)
  En ren bomuldsklud, hvid/lys.

Denne Milton Nascimento-LP (tidl. biblioteksplade) havde 3 klistermærker og et stort stempel, jeg gerne ville være fri for.

Milton1.jpg

Milton2.jpg

Først fjernes pladen fra coveret, der tørres let af.
Kluden lægges over klistermærket og der varmes op ved at holde/glide i små bevægelser på kluden. Pas på ikke at komme udenfor kluden, så strygejernet kommer i direkte kontakt med coveret – det kan gå galt.

Milton4.jpg

Varmen blødgør limen og når man har fat i et hjørne af mærket kan det trækkes langsom af.
Hvis du mærker at det bliver sværere at trække, så varm det resterende mærke op igen til hele mærket kan trækkes af (næsten) uden brug af kræfter.
Klistermærker på selve LP'ens label kan også fjermes på denne måde: Varm forsigtigt med spidsen af strygejernet/kluden - og kun lige på klistermærket...

Milton5.jpg

Mærket efterlader som regel nogle fedtede/klistrede rester.
Lidt afhængig af klæbestoffet kan det fjernes med sprit eller rense benzin på en (hvid) klud, som man forsigtigt dupper eller tørrer klisteret af med. Start med spritten – den gør mindst skade og fordamper (som regel) helt uden at efterlade skjolder. Benzin kan godt trænge mere ind i cover-pappet og give skjolder eller farveændringer. Vær særligt opmærksom på dette hvis der er revner/folder i coveret.

Milton6.jpg

OBS: Både sprit og benzin kan godt gå i forbindelse med farven på coveret – derfor hvid klud: så ser man dette hurtigst og må holde igen med kemien.

På laminerede covers med glat overflade kan man godt gnide (lidt forsigtigt) – på ru/ulaminerede covers er det bedre at duppe, så man ikke tværer farve og struktur ud.

Stempler og skrift (f.eks. fra kuglepen) fjernes bedst med sprit på kluden. Nogle gange tager spritten det hele – andre gange kun noget af skriften (hvis farvestofferne er trængt længere ind gennem tiden).

Hvis coveret er rimelig robust kan man også fjerne den del af ”ring wear”, der kun er farve og snavs fra andre plader eller andet (men slidmærker i coveret hjælper det jo ikke på).

Milton7.jpg

Jeg plejer at slutte med at give coveret en forsigtig aftørring med en klud m. en smule af ”det blå” på – så er det renset for det meste af hvad tidligere ejere måtte have haft på fingrene…

Sådan en lille behandling ændrer jo ikke musikken eller gør ens loppefund mere værd - men det er lidt som når man vasker og støvsuger bilen: Den er ligesom lidt bedre at køre i bagefter.

[Jan]

Tak for inspiration til de kommende lange mørke vinteraftener, Claus :)

[Captain Phoenix]

Jeg har en sød niece, der de senest år har valgt en ”alternativ” stil ift. mode og den slags. Sådan lidt hippi-agtigt – samtidig med at hun jo naturligvis både har IPhone, Ipod osv.
Her i sommer blev hun 13 og fik et fint teakbord af sin far.

Teakbord.jpg

Bagtanken var vist, at det var tiden hun fik et lille anlæg, der matchede den ikke-mainstream-stil, hun holder. Men det gjorde jo ikke noget, hvis det var pænt at se på også. På det seneste havde hun desuden et par gange nævnt noget om at hun godt kunne tænke sig nogle plader (altså LP’er).

Den vintage-tossede farbror forstod godt vinket med vognstangen - og sagen var klar: Det skulle selvfølgelig være en pladespiller – og i kælderen stod netop en Beogram 1500, der jo har en lille indbygget forstærker på 2 x 8 watt og desuden to linjeindgange (til f.eks. IPod’en). Jeg lå også inde med et par små Beovox 2200 i nydelige teaktræ-kabinetter. Det hele på alder med niecens far – der også er fra 1968.

Beovox uden front.jpg

Højttalerne skulle bare have nye kondensatorer i delefilteret, en gang slibning og lidt træolie, så var de klar til kamp i endnu 30-40 år.
Værre var det med pladespilleren – det krævede godt nok en del timer at få den køreklar igen.
Hvis du går og overvejer, at bringe sådan en gammel Beogram1500 (eller 1000 for den sags skyld) tilbage til fordums ære og værdighed – så vær lige sikker på at du mener det alvorligt. For selv om den er ganske logisk bygget op med selvstændige print-moduler for de enkelte dele...

Opbygning.jpg

... så skal man helt i bund med at fjerne den gamle olie inde i lejerne,

Motor adskilt.jpg

Og hvis man vil ind til drivremmen, skal pladetallerkenen bores fri af sine nitter der erstattes med skruer... Ja – det står sgu’ i servicemanualen!

Udboret pladetallerken.jpg

Naturligvis er alt hvad hedder kontakter, omskiftede og potentiometre irrede helt til efter godt 40 år osv. osv.
Det er bare at starte fra en ende af - og have god tid og tålmodighed...
Kabinettet kom også op at køre igen med oliering og en gang maling.

Lakering.jpg

På positiv siden tæller, at B&O åbenbart har brugt noget skumgummi til ophænget, som ikke er forvitret trods den lange tid (!). Og at man jo lærer Beogram’en at kende i løbet af de 20-30 timer det tog...
Den er for resten p….-tung: 13 kg – de har bestemt ikke sparet på materialerne derovre i Struer. Og der er så mange manuelle samle-opgaver i konstruktionen, at man tror det er løgn.
Virkelig et godt billede på ”industriel” produktion i de glade 1960’ere.

Det færdige anlæg.jpg

Endelig blev den køreklar (om end den skal bruge 6-7 sek. på at komme op i hastighed). Og i aftes kunne den så overbringes til niecen sammen med bl.a. en stak Abba-LP’er.

Karoline med anlæg.jpg

Den blev straks placeret på et matchende teak-bord – og taget i brug med stor glæde.
Designet holder jo stadigvæk - håber teknikken også gør det...

Endnu en teenager (forsøgt) sendt i den rigtige retning

[Tube mania]

Og ikke et øje er tørt...snøft...fandme godt gået Kan godt forstå hun er glad...det ligner Polar mærket på pladen...er det Abba

Ahh...det står der jo....