Hej Storken og venner.
Sjovt, jeg har ikke set jeres tråd før i dag. Er selv 22.
Har selv haft en hel del Tandberg inkl Studio Monitor - Fortryder stadigvæk den dag i dag, at jeg solgte dem...
I dag er jeg gået væk fra vintage, og begivet mig ind på mere moderne udstyr, med vægt på selvbyggerhøjttalere. Men jeg tillader mig nu alligevel at byde ind.
De store Seas basser er et fint udgangspunkt til en "Studio Monitor" agtig højttaler. En dag begynder jeg nok også selv på et lignende projekt.
Jo mere plads i vil give bassen, til et lukket kabinet i mente, jo bedre. Jeg vil ikke give den under 60 Liter- uden dog at have simuleret på den. Jeg mener SM er på ca 70-80 Liter. I et lukket kabinet, vil større volumen give lavere Qtc = stramme bas.
Jeg ville tilføje 2 akustiske ventiler til hvert kabinet, og så eksperimentere med dæmpevat. - Det giver lidt strammere og dybere bas.
Det er en fin ide at lade kabinettet være forholdsvis bredt - Som på tegningen. Så får i nemlig hjælp af det naturlige baffelstep.
Mht til kabinet materiale er det en hel religion for sig. En god regel er at lave kabinetet så stift som mulig. Det gøres ultimativt med en matrix - Forestil jer en gitterkonstruktion inden i kabinettet. Ellers er horisontale afstivere godt at starte ud med. mht til kabinetmateriale, er det en god idé at bruge forskellige materialer. Eksempelvis har jeg haft held med 4 mm bitumen +16 mm MDF + 4 mm birkekrysfiner som finish. Rigeligt med afstivere og dobbelt mdf for og bag - dette var til en mindre 2vejs højttaler på 39 Liter. Men jeres skal der nok en anelse tykkere materialer til. Pointen er, at det er en kombination af materialer, som skaber en resonansdød plade - I kan prøve på en testplade først og se hvor stor forskel der er.
Hvis jeg var jer, ville jeg få skåret træ ud i den lokale silvan eller lign - De kan gøre det meget præcist, især hvis i beder om det, og det koster ikke spidsen.
Sidste del som jeg vil nævne er delefilteret. Delefiltret er hjertet i højttaleren - Og er yderst vigtigt. Uden et godt delefilter, så bliver projektet ikke godt. Hvis i vil bruge Troels Gravesens delefilter skal i bibeholde samme dimensioner og placering af enheder, for at få den lyd som han har fået ud af dem. Det er i hvert fald en gylden regl.
Hvis jeg var i jeres sted, så ville jeg bygge nøjagtigt efter Troels Gravesens anvisninger og benytte den seas diskant han har brugt.
Husk også på, at hvis i kun går efter den bedste lyd, så kan det langt bedre svare sig (hvis i regner på tid og timeløn) at købe nyere brugte højttalere....Uden dog at ta modet fra jer. For det er mega sjovt og lærerigt at bygge selv.
- Det kan hurtigt blive en hobby.